Selv som ung spiller bød Jakob Poulsen gladeligt ind med gode råd og meninger om taktik og andet til sine trænere og holdkammerater, og sådan burde det også være i dag, mener han.
Med trods opfordringer om at byde mere ind har AGF-træneren haft svært ved at få hul igennem.
– Jeg kunne godt tænke mig, at nutidens spillere havde flere meninger. Det savner jeg lidt, for de ved mere, end de giver udtryk for. Vi forsøger at opfordre dem til det, men det er svært.
– Mange spillere er måske nervøse for at sige noget forkert. Men det må gerne være forkert. Det er sgu federe, hvis de tør komme ud med noget, siger Poulsen og klasker hænderne sammen for at understrege sin pointe.
Det er ikke en AGF-problematik, selv om filosofien om mere deltagende spillere er indarbejdet i trænerteamets daglige arbejde.
Det er en mere generel tendens og var også en udfordring i Viborg, hvor Poulsen var assistent og siden cheftræner. Og det er delvist selvforskyldt, erkender han.
– Jeg tror, det er en generationsting. Spillerne er måske blevet “bedre opdraget”. Når vi har uddannet dem, har vi nok manøvreret dem for meget, i stedet for at lade dem træffe flere valg selv.
Det er konkret på banen og især i den offensive del af spillet, at det ifølge Poulsen vil være gavnligt, hvis spillerne kommer med flere selvstændige idéer.
– Jeg ser det som en meget vigtig egenskab, at man tør tage valg ud fra, hvad der sker på banen. Vi skal som trænere nok fortælle dem, hvad de kan forvente i forskellige situationer.
– Men fodbold er meget komplekst, og det vi forventer, sker måske kun i tre ud af ti tilfælde. I de andre syv tilfælde, som vi trænere ikke kan forudse, skal de kunne handle selvstændigt. Vi kan give dem nogle muligheder, men de skal også selv kunne træffe beslutninger, siger Poulsen.
AGF-spillerne traf masser af gode beslutninger i efteråret, og den tidligere midtbanestrateg har indtil videre været en kæmpe succes på sidelinjen i Aarhus.
Efteråret var klubbens bedste i 30 år i Superligaen, og ud over medaljekampen venter også to pokalsemifinaler mod FC Midtjylland i foråret.
42-årige Poulsen nyder efter eget udsagn det voksende pres, der er fulgt med siden skiftet fra Viborg FF i sommer. At mange følger med, motiverer ham til at sørge for, at “ingen nogensinde skal kunne komme efter os for ikke at arbejde nok for det”.
Han har fundet sig godt til rette i rollen som cheftræner, selv om læringskurven i den første tid efter at have afløst Jacob Friis i Viborg var meget stejl.
– Mit første halve år som cheftræner var enormt lærerigt. Som assistent lærte jeg meget om eksempelvis planlægningen under både Jacob og Lars (Friis, red.), men som cheftræner skulle jeg pludselig sætte dagsordenen og have en holdning til alt.
– Det har jeg bare ikke. Jeg har bare ingen holdninger til, hvor spillerne skal sidde i bussen, eller hvad vi skal have at spise. Så jeg lærte hurtigt at uddelegere nogle ting og sige: “Det klarer du bare, jeg gider faktisk slet ikke høre om det”, siger Poulsen med grin.
Både resultatmæssigt og i forhold til at bruge sin energi rigtigt var de første måneder i Viborg svære, men også enorm god læring, erkender Poulsen, når han kigger i bakspejlet.
– I begyndelsen tror man, at man kan nå det hele, men man lærer hurtigt, at man skal prioritere sin tid og energi og være god til at uddelegere opgaver.
– Men for mig er det vigtigste arbejdet på græsset – træningen og kampene – samt ledelsen af både stab og spillere. Spillere har brug for at høre nogle ting direkte fra cheftræneren for at føle sig “set”, og det forsøger jeg at holde fokus på.
AGF tog tidligere på ugen hul på sin opstart. Første testkamp er ude mod Hobro 15. januar. To dage senere drager førerholdet på træningslejr i Spanien.
/ritzau/
LIVE
TransferLIVE: Klar besked – skift hertil, Højbjerg
Arteta med klar besked: Det sker ikke
STORT INTERVIEW
Historisk FCK-krise: Bør jeg ikke udtale mig om
NYHEDER
Magisk sæsonpremiere for Mathias Kvistgaarden
TOPNYHED
FCM har lige tjent 7,5 millioner på ét sekund
NYHEDER
Tidligere FCK-talent Tristan Panduro får debut
TOPNYHED
Sportschef revser dansker efter klubskifte
LIVE
Superliga-LIVE: ‘En god handel’ for Brøndby
OPTAKT
Randers FC – FC København
Her kan du se Arsenal mod Manchester City
INTERVIEW
Vild med Brøndby-køb: Han er virkelig klog
OPTAKT
Lyngby BK – FC Midtjylland
EKSKLUSIVT
Sker dansk kæmpetransfer? ‘Ramt smertegrænsen’
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
NYHEDER
Patrick Dorgu på tavlen for Man Utd
OPTAKT
Brøndby IF – Sønderjyske
MEDIE
Dominik Kotarski-handel stødt på udfordringer
Farzam om ny Brøndby-spiller: Jeg får opkald
OPTAKT
FC Nordsjælland – Silkeborg IF
NYHEDER
Afsløring: Kasper Lorentzen fyret i B.93
NYHEDER
Graulund: ‘Transfer var fiasko fra start til slut’
EKSKLUSIVT
Agent raser: ‘Det ved du sgu da ikke!’
STORT INTERVIEW
Husker du Jonathan Richter? Jagter vild bedrift
INTERVIEW
Dansk kæmpetransfer: Dét glæder jeg mig til
NYHEDER
Werge: ‘Dét er skuffende, FCM’
EKSKLUSIVT
Afgiver hjemmefordel i pokalen til Superliga-klub
EKSKLUSIVT
Transfer på vej – Brøndby sparer millioner
NYHEDER
Diant Ramajs FCK-skifte forsinket
NYHEDER
Højbjerg fanget i transferdrama: ‘Jeg er uenig!’
EKSKLUSIVT
‘Fantastisk år’: Er han Silkeborgs nye angriber?
OPTAKT
OB – AC Horsens
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
EKSKLUSIVT
Afsløring: Mads Enggård på plads i rekordtransfer
EKSKLUSIVT
