Jakub Sylvestr forlader AaB

Angriberen Jakub Sylvestr forlader AaB efter et ophold, der startede helt fantastisk og siden fusede ud.



Der var slet ingen grænser for, hvor god Jakub Sylvestr så ud efter sine første to kampe for AaB, og hvor genial sportsdirektør Allan Gaarde fremstod som manden, der havde hentet den slovakiske angriber.

Efter to kampe havde Jakub Sylvestr scoret fire mål. Siden er det blot blevet til et enkelt mål på straffespark, og det daterer sig tilbage til 19. marts. Det fusede med andre ord hurtigt ud for angriberen, der kom til AaB fra FC Nürnberg.

Ved årsskiftet udløber Jakub Sylvestrs aftale med AaB, og den bliver ikke forlænget.

– Jeg forlader AaB, når min kontrakt udløber. Jeg indgik en et-årig aftale med AaB, og jeg har været glad for at være i klubben, men nu skal jeg videre. Aftalen bliver med 100 procent sikkerhed ikke forlænget, siger Jakub Sylvestr til tipsbladet.dk.

Han ser tilbage på en uforglemmelig start i AaB, som desværre for slovakken ikke blev fulgt op.

– Jeg fik en god start og scorede en masse mål, men efterfølgende har det ikke været så godt. Det vil være forkert at påstå andet. Det var en fantastisk følelse at få sådan en start i en helt ny klub. Det betyder alt for en angriber at score, og det gav mig en masse selvtillid at score så mange mål i starten. Desværre har jeg ikke kunnet følge op på det, lyder det fra den snart forhenværende AaB-angriber.

Jakub Sylvestr er blot startet inde i en enkelt Superliga-kamp i denne sæson, og hans rolle er gradvist blevet mindre og mindre på AaB-mandskabet. Der er imidlertid ingen sure miner fra slovakken.

Han bebrejder udelukkende sig selv det mislykkede AaB-ophold.

– Jeg har ikke spillet så mange kampe på det seneste, og i virkeligheden kan jeg kun takke mig selv. Hvis jeg var fortsat med at score, havde jeg også spillet, men jeg gav træneren en mulighed for at bænke mig. Det er trist, men jeg kan som sagt ikke bebrejde nogen udover mig selv, siger Jakub Sylvestr og tilføjer:

– Jeg føler mig ikke ramt på selvtilliden, og jeg ved, at fodbold nogle gange er et mærkeligt spil. Det kan være, jeg blot skal bruge et enkelt minut på banen for at score. På den måde handler fodbold lige så meget om tal og statistik som om præstationer, og hvis jeg scorer, ser jeg god ud på papiret, selv om jeg ikke nødvendigvis har spillet en god kamp. Men sådan er det jo også omvendt.

Angriberen understreger, at han udelukkende har godt at sige om AaB, og han har stor respekt for den måde, man prioriterer talentarbejdet i dansk fodbold.

– AaB er en god klub. Det er en storklub i Danmark, og det er en klub, man kender i udlandet og kan huske for blandt andet Champions League. Forskellen på tyske klubber og danske klubber er, at man i Danmark tager sig mere tid til at udvikle unge spillere. Det synes jeg er en god ting, for man skal være tålmodig med unge spillere. Det er man i AaB, hvor man har mange talentfulde spillere, siger han.

For Jakub Sylvestrs vedkommende resterer der stadig seks Superliga-kampe og en pokalkamp, før han takker af i AaB, og det fokuserer han mere på end den klubjagt, der står for døren i det nye år.

– Jeg ved ikke, hvad der skal ske efter 1. januar, og jeg forsøger ikke at tænke for meget på det. Jeg koncentrerer mig om at slutte godt af i AaB, og så må jeg se på, hvilke muligheder der dukker op, siger Jakub Sylvestr.

I sæsonen 13/14 blev Jakub Sylvestr delt topscorer i 2. Bundesligaen med 15 mål. 





TransferLIVE: Enighed – dansker tæt på La Liga




LIVE

TransferLIVE: Enighed – dansker tæt på La Liga

Dommervalg til VM-brag vækker opsigt – fans raser

På vej til FCK: En kæmpe overpræstation

Her er Aral Simsirs kongeløn i Tyrkiet

FCK-spiller vil væk – missede lægetjek i januar

Efter fyring: Her er Johnny Mølbys nye job



LIVE

VM-LIVE: Argentina i vanvittigt comeback!

Knuser transferrekord

Stort FCK-indkøb? ‘Han er en kopi af Dembélé’

Afslører detaljer om Brøndby-skifte

Afsløring: Viborg sælger forsvarsspiller 

Afsløring: Mathias Zanka træner med i dansk klub

Supercomputer: De vinder VM



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Her er danskers millionløn i Lazio

Medier: Thomasberg kædet sammen med landstrænerjob

‘Ender fuldstændig vanvittigt kontroversielt!’

USA’s landstræner er frustreret: Hvad var pointen?

FCK-spiller imponerer: ‘Har været vanvittig god’



TIPSBLADET SPECIAL

Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen

Forventer klubskifte

Raser: ‘Argentina får støtte på alle niveauer!’

Ekspert: ‘Han kan brænde Superligaen af!’

De meldes interesseret i Orri Oskarsson

‘Nogle vil spille 12 kampe og blive solgt’

Dyrt FCM-indkøb droppet til træningslejr

Afsløring: Brøndby taber millioner på Yeboah

Eriksen ringede lørdag – klubboss giver status

Dybt forundret over Superliga-flop

Afsløring: FCK forhandler om Bernhardsson-køb



EKSKLUSIVT

Dansk kæmpetransfer: Razak Pimpong er taknemmelig

– De kom uanmeldt og jagtede mig rundt i Aarhus

Ronaldo i konfrontation: ‘Du kan ikke lide mig’

Afsløring: Horsens laver rekordtransfer

Ekspert om Svensson: ‘En presbold’