‘Jeg blev enormt ked af det’

Frederik Birk ærgrer sig over AaB's fyring af Menno van Dam, som Brøndby-cheftræneren i øjeblikket tager trænerkursus sammen med.



BRØNDBY (Tipsbladet): Efter et par succesfulde år som ungdomstræner fik Menno vam Dam sidste sommer chancen for at blive cheftræner, da AaB valgte at ansætte den 41-årige hollænder.

Opholdet i Aalborg endte dog ikke som håbet for Menno van Dam, der i weekenden blev fyret efter AaB’s 3-2-nederlag til Sønderjyske. Et nederlag, der har efterladt nordjyderne med blot tre point ned til nedrykningsstregen efter en svær periode.

Og Menno van Dams fyring ærgrer selvfølgelig hollænderens tidligere kollega i Brøndby, den nuværende cheftræner Frederik Birk.

– Jeg arbejdede sammen med Menno her, da Menno var på både U17 og U19. Jeg var så på Superligaen, så det var sådan lidt sporadisk, men vi har haft ham med et par gange, og så er jeg jo på træneruddannelse med Menno. Vi tager P-uddannelsen sammen nu her, hvor vi i øvrigt skal til at aflevere vores opgave, siger Frederik Birk til Tipsbladet og den øvrige fremmødte presse efter torsdagens træning.

– Prøv at hør her: Jeg blev enormt ked af det på Mennos vegne, og det gør vi altid som trænere, selvom vi godt ved, at når vi indtager en position som cheftræner, så er det jo en tid, der løber ud på et tidspunkt. Det eneste, hvor jeg kunne glæde mig på Mennos vegne, det var, at nu får han lige to uger til at få skrevet den opgave færdig.

– For jeg vil sige, at jeg hænger eddersmaskme mig i bremsen, og jeg skal altså have røven med mig, hvis jeg skal nå det hele midt i det her tight kampprogram og få lavet en opgave, der giver noget mening i forhold til ledelse og udvikling af spillere med ADHD. Det er det eneste, jeg kan glæde mig over på hans vegne, ellers er jeg ked af det på Mennos vegne og jeg ønsker ham selvfølgelig alt det bedste, lød det fra Frederik Birk med et smil.

Frederik Birk og Menno van Dam kender hinanden fra deres fælles tid i Brøndby (Foto: Alamy).

‘Det bliver ikke et 12-tal’

At skulle aflevere en større opgave midt i den afgørende del af Superliga-sæsonen er selvsagt ikke den bedste timing, og Frederik Birk erkender også blankt, at han næppe får topkarakter denne gang.

– Vi skulle have afleveret for en måned siden, så da Troels Bech siger ‘vi giver jer en måned mere’, der sidder vi jo alle sammen og klapper, for der var vi ikke klar. Problemet er jo bare, at du bare bliver ved med at flytte det hele tiden, fordi man ikke har tid til det. Det har man ikke. Ikke som cheftræner. Da jeg var assistenttræner var der mere tid til at lade det være sidegesjæften.

– Men hvis jeg skal rose mig selv, så er jeg ved at være der, hvor jeg tror, at jeg kan aflevere noget, hvor Troels siger ‘okay, Birk, du går sgu igennem på den der, værsgo’. Men det bliver ikke et 12-tal, som jeg ellers altid… jeg har været god til at skrive opgaver på universitet, men det her bliver ikke mit livs opgave, det må jeg være ærlig og sige.

Kan du se Menno få en rolle herude i Brøndby igen, hvis han skulle være interesseret i det?

– Det skal jeg ikke kunne svare på. Menno var jo meget klar dengang, synes jeg, til at træde ind i at være cheftræner. Og det har han også gjort klart overfor mig på Pro-kurset; at han virkelig glædede sig over den chance i Aalborg.

– Så jeg aner ikke, hvad Menno vil og skal nu. Jeg har ikke snakket med ham, vi skal jo først mødes om lidt tid. Så hvor Menno er henne i sine tanker, det ved jeg ikke, lyder det afslutningsvist fra Frederik Birk.

AaB har som erstatning for Menno van Dam ansat Kristoffer Wichmann som klubbens nye cheftræner. Du kan læse mere om nordjydernes trænerjagt her.





LIVE

VM-LIVE: Præsident slagter landstræner

Brøndby gik målamok i Nørgaards første kamp

Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!

Spændende melding

Hård dom over Kvistgaarden

Træner i Danmark: Storklub har store danske planer

Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’

Mister pokalfordel til FCK: Her er forklaringen



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

Brasilien – Japan

Storroser 18-årig FCK-spiller

Rystet over Neestrup-historie: ‘Det er helt vildt’

Meldt tæt på Brøndby – nærmer sig Bundesliga-klub



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

De jagter Pantelis Hadzidiakos – her er prisen

Lægetjek bestået – Ben Godfrey skifter klub

Transferbombe på vej

“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Her er 16.-delsfinalerne til VM

Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker

Sydafrika – Canada

Superliga-bombe trækker overskrifter i udlandet

De vil have Gaaei – her er prisen

Zlatan Ibrahimovic revser Norge

Spår vild Rasmus Højlund-sæson

Brøndby vil købe: Han er en sand driblemaskine

De forbereder et bud på Roony Bardghji

Monstertransfer: Her er hans kongeløn

Meldes tæt på storklub



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Bo Henriksen i chok: Det er en skandale!

FC København jagter Romane Amane

Sådan starter Brøndby i Nørgaards første kamp

Markant ændring i Silkeborg