AALBORG (Tipsbladet): AaB‘s spillere har netop nu tidligt torsdag eftermiddag første Superliga-træningspas med Kristoffer Wichmann som boss.
Den tidligere AaB-ungdomsspiller blev præsenteret som ny cheftræner i en pressemeddelelse sent onsdag aften og giver efter træning her på AaB‘s træningsanlæg på Hornevej interview om det nye job.
Der venter en ekstremt vigtig opgave mandag aften på hjemmebane mod Vejle.
Og AaB går en nervepirrende måned i møde med tre point ned til Lyngby og fem til vejlenserne før de sidste fem spillerunder.
Sportsdirektører og klubbosser har som regel en liste i skuffen eller nogle navne i baghovedet, hvis nu man i en fart skal skifte cheftræner.

AaB-sportsdirektør James Gow har haft en travl uge, hvor der skulle en ny cheftræner for AaB på plads. Foto: AaB
Da man efter en ekstremt dårlig kamp mod Silkeborg for en uges tid siden besluttede sig for at se sig om efter en ny cheftræner, var det ikke kun Kristoffer Wichmann, man så på, før man valgte, at Wichmann var førsteprioriteten.
Og man begrænsede sig heller ikke til den tidligere Vejle-træner Ivan Prelec, der som Tipsbladet kunne fortælle tidligere på ugen fik præsenteret en skriftlig ramme for, hvordan en aftale kunne se ud, hvis AaB og Prelec sammen valgte at gå videre med muligheden.
– Når man rekrutterer nogen, skal man have et ret stort antal kandidater, som man ser på og så beslutter: ‘Ok, hvem er de rigtige her?’ Hvordan passer de ind i klubben? Og så indsnævrer man kandidatlisten, siger James Gow til Tipsbladet.
– I sidste ende har man altid et prioritetsmål, men man skal hele tiden være forberedt i det tilfælde, at det mål ikke tager jobbet, uanset af hvilken årsag. Og der kan være mange grunde. Det kan være noget med hans tidligere klub, med hans agent, med en anden klub. Og der kan være alle mulige andre årsager end dem. Men man skal altid være forberedt med et nyt niveau af kandidater, og sådan arbejder jeg altid.
– Jeg har altid et prioritetsmål, og så vil der altid være alternativer og backups, i det tilfælde at det ikke går med førsteprioriteten. Her kan jeg helhjertet sige, at Kristoffer absolut var den prioritet, vi ville have. Men jeg var forberedt, hvis det nu ikke kunne lade sig gøre. Det er meget sjældent, man får sit førstevalg, men det gjorde vi her, og det er jeg virkelig glad for. Nu giver vi ham al den støtte, vi kan, og så bliver det forhåbentlig oversat til ideer til hold og selvtillid til holdet, så vi kommer godt videre, siger James Gow.
En håndfuld trænere
Gow har haft en liste på skrift med mulige trænernavne såvel som med alle mulige andre ansatte og spillere i klubben, hvor cheftræneren så indlysende er den måske vigtigste af dem alle.
Og der var nogle stykker, han og klubben tjekkede med via baglandet og agenter eller på anden vis, hvis nu en Kristoffer Wichmann-aftale ikke blev til noget.
– Jeg har ikke et helt præcist tal, men der var helt sikkert en håndfuld trænere, som var mulige, efter vi havde indsnævret en langt længere liste, siger James Gow, der finder det helt naturligt, at han og klubben tjekkede, om mulige træneremner var interesseret i de økonomiske forhold og ting som kontraktlængde, hvis AaB valgte at gå i dybere dialog med dem.
Men for James Gow var Kristoffer Wichmann klar etter og den eneste, man tilbød en kontrakt til underskrivelse.
– Vi gør det med adskillige kandidater, som vi finder interessante, så man ikke står med fem-seks samtaler på et senere tidspunkt, hvor de eller deres agenter så for eksempel siger, at de skal have en månedsløn på 500.000. Det er jo meget bedre at afklare tidligere i processen. Vi har tidligt en snak om finanser for at se, om personen er interesseret, så vi ikke spilder nogens tid, og det giver for mig perfekt mening. Men jeg kan sige med fuldstændig sikkerhed, at jeg fremsatte et enkelt tilbud, og det var til Kristoffer, ikke til nogen andre,
Skal redde AaB i Superligaen
Kristoffer Wichmann var i sidste ende den træner, James Gow og AaB-ledelsen valgte at gå videre med, og som man nåede til enighed med.
Først skulle Wichmann have forhandlet en exitaftale med Union Berlin på plads, da den ny AaB-cheftræner havde en assistenttræner-kontrakt med tyskerne indtil sommeren 2027 trods opsigelsen af ham og cheftræner Bo Svensson i slutningen af 2024.
Og Gow er enormt glad for, at han nu har Kristoffer Wichmann løbende på træningsbanen i Aalborg.
– Kristoffer har en masse kvaliteter, som jeg har hørt og mærket i samtalerne med ham, og jeg har fulgt Kristoffers arbejde tæt, da han var i Kolding. Han har en masse fodbold- og trænerkompetencer, han forstår, hvad han vil med sine hold, og han forstår, hvordan han får det ud af sine hold, han gerne vil. Og han får meget ud af sine spillere, siger James Gow.

– Han er en virkelig stærk leder, der giver sine spillere stor tro på sig selv, og han tror meget på sit eget arbejde, hvilket smitter positivt af på staben og spillerne, siger James Gow.
AaB og Kristoffer Wichmann har papir på hinanden indtil sommeren 2027.
Nordjyderne er, trods den dårlige pointhøst i 2025, hvor man har færrest point af alle Superliga-hold, favorit til at blive oppe i Superligaen på bekostning af Lyngby og Vejle.
Læs også, hvordan James Gow endte i AaB
AaB rykkede op efter en enkelt sæson i 1. Division og har uden for banen haft pæn transfersucces i form af spillersalg for i alt cirka 50 millioner kroner af Sebastian Otoa til Genoa i januar og af Melker Widell, der efter en leje tilbage til AaB, skifter til Swansea til sommer.
LIVE
LIVE: FCK uden to profiler mod Braga
‘Hjerteskærende – han er en skygge af sig selv’
Revser AGF: ‘Det er bare dårlig research’
Isaksen afslører glippet skifte: ‘Havde sagt ja’
AVIS
IFR-leder: Her falder Man City-straffen
– Så er han nok færdig Manchester United!
Brøndby blandt verdens mest intense hold
INTERVIEW Vild med Adamsen: ‘De troede, det var urealistisk’
EKSPERT
‘Han har altid været et problem for Portugal’
‘Ny nedtur’: Dario Osorio stjæler overskrifter
Superliga-profil spår dansk Europa-nedtur
Får lang karantæne
Manchester City får bank af PSG
EKSKLUSIVT Afsløring: Kæmpe bombe – FCM henter Andreas Maxsø
MEDIE
Sådan ventes Man Utd at straffe Lisandro Martinez
HELT VILDT
Dansk cheftræner går viralt: ‘Mand jer f*****g op’
Vild kamp af Liverpool-indkøb
EKSKLUSIVT
Færdig hos dansk tophold: ‘Motivationen er væk’
NYHEDER
Gent-topscorer bliver ikke klar til AGF-brag
TIPSBLADET SPECIAL
Rundens Hold i Superligaen – 10. runde
TOPNYHED
Forsøgte at ophæve FCK-kontrakt: ‘Jeg var skuffet’
Peter Schmeichel: Sådan skal Man City straffes
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
EKSPERT
‘De har Superligaens dårligste målmænd’
EKSKLUSIVT
Bombe i Parken: Et klart signal, siger ekspert
NYHEDER
– Hvorfor i alverden hentede Brøndby ikke ham?
I dialog med dansk stjerne? ‘Det er faktum’
Skiftede fra FCK til BIF – peger på ‘vild’ forskel
Viking-anfører stikker til verdensstjerne
TOPNYHED
Napoli-træner: Højlund skulle aldrig have sparket
TIPSBLADETS DOM
Magtdemonstration! Han er den manglende brik, BIF
NYHEDER
Peter Sørensen kritiserer FCK-stjernes interview
NYHEDER
‘Undskyld, jeg spillede dårligt, men jeg scorede’