Anders Dreyer og Bo Henriksen har et tættere og mere respektfuldt træner-spiller-forhold end mange andre.
Det er der ingen tvivl om, efter at Anders Dreyer tidligere på ugen hyldede sin gamle FC Midtjylland træner i et interview til Tipsbladet. Her sagde han, at Bo Henriksen var den helt store årsag til, at han i sommer skiftede hjem til FC Midtjylland på en permanent aftale, selv om han havde muligheder andre steder.
En stor hyldest af den nuværende FC Zürich-træner, som altid har været kendetegnet ved at tale om kærlighed og de menneskelige faktorer, når det handler om at få sine spillere holdet til at præstere.
Derfor er det en tydelig glad mand, som også selv har læst interviewet.
– Det er jo den største cadeu som træner. Det er de medarbejdere omkring dig – det er dem, der mærker og oplever det. Der er jo rigtig mange andre, som er voldsomt kloge rundt omkring i det ganske land, som tror, at de ved en masse om, hvad der er foregået, hvordan vi gør det, og hvilket arbejde vi laver. Men det er kun gisninger og uvidenheder det meste af det, og så kan de analysere på så mange forskellige ting. Men det vigtigste er jo de mennesker, man arbejder sammen med.
– Så det gør da en stolt. Det skal der ikke være meget tvivl om. Når der er nogle mennesker, som i den grad værdsætter ens iver efter at gøre sit bedste, inspirere og forhåbentlig også være med til at finde løsninger på at gøre den enkelte bedre. Jeg synes jo, at Dreyer var en fremragende version af sig selv i alle de kampe, han spillede under mig. Det var jo voldsomt den forskel, han gjorde, fortæller Bo Henriksen til Tipsbladet.
Da Bo Henriksen blev ansat som ny cheftræner i FC Midtjylland i sommeren 2021, nåede han at arbejde sammen med Anders Dreyer i godt og vel to måneder, inden Dreyer blev solgt til Rubin Kazan i Rusland.
Derfor var kendskabet til Dreyer også stort, da klubsituationen pludselig var præget af usikkerhed efter Ruslands invasion af Ukraine. Da muligheden for at hente Dreyer hjem til FC Midtjylland i første omgang på en lejeaftale i foråret 2022 opstod, var Bo Henriksen da også klar til at smide alt i hænderne for at få det til at lykkes.
– Da han blev solgt første gang, gjorde jeg rigtig meget for at han skulle blive. Da han så skulle hjem igen, og der skete alt det, der skete i Rusland, gjorde vi alt, hvad vi kunne – alle sammen i Midtjylland – for at få ham tilbage.
– Men jeg har et rigtig fint forhold til ham, så jeg ringede jo til ham konstant for at snakke med ham om, hvordan og hvorledes vi gerne ville have det, og sørgede for at han vidste, hvor værdsat han var, og hvilken forskel han kunne gøre. Det var den dialog, jeg havde med ham rigtig meget på det tidspunkt. Vi var jo også lidt efter FCK, og da han kommer tilbage, vinder vi mesterskabsspillet, samtidig med at vi vinder pokalfinalen.
– Jeg vidste, hvad vi fik, og det var også derfor, at jeg gjorde alt, hvad jeg kunne, for at overtale ham til at komme hjem. Som han selv sagde, havde han rigtig mange forskellige muligheder, lyder det fra Bo Henriksen først om processen, hvor FCM lejede ham for resten af 2021/2022-sæsonen og siden om det permanente køb i sommer.
– Giv den gas
Kontakten mellem de to er stadig intakt, selv om der er sket en del, siden Bo Henriksen lykkedes med sin mission "overbevis Dreyer" i sommer. Bo Henriksen blev ikke længe efter fyret som cheftræner, men sender stadig en sms afsted til sin tidligere stjernespiller i ny og næ. Det gjorde han også i forbindelse med Dreyers seneste klubskifte.
– Jeg taler med ham en gang imellem. Det gjorde jeg selvfølgelig også lige efter, at det skete. Jeg ønskede ham også tillykke, da han skrev under med Anderlecht. Man er jo en del af historien på et eller andet niveau, og det er bare fedt at følge med, når det går mennesker så godt. Så jeg er bare sindssygt glad og stolt på Dreyers vegne, forklarer Bo Henriksen, som også bad Dreyer om at give den gas i Belgien.
Her skal den tidligere Superliga-stjerne i flere omgange nu præstere i en falden storklub, som kæmper en brav kamp i denne sæson. Klubben er i knæ rent resultatmæssigt, hvor man er placeret på en uhørt 12. plads.
Onsdag aften fik Dreyer så sin debut for sin nye belgiske klub, da han blev indskiftet i 2-3-nederlaget til Zulte Waregem. Endnu et skuffende kapitel i en skuffende Anderlecht-sæson.
Bo Henriksen tvivler dog ikke på, at Dreyer nok skal brænde ligaen af.
– Han skal ud og spille en masse fodboldkampe internationalt. Det er bare fedt at se. Han skal ud og udfolde sig, for han kan ikke holdes nede. Når han først er i sit flow, og han har det fantastisk, bliver han også en kæmpe profil der. Det glæde jeg mig til at se. Og jeg glæder mig til at se ham udfolde sig, for jeg tror, at det lige er en række for ham.
– Han er kommet ned til en dansk koloni, skulle jeg lige til at sige, men ned til nogle mennesker, som kender hans kompetencer og styrker, og det er måske det allervigtigste. Så mange danskere er der jo ikke, der bare lige slår igennem konstant i udlandet. Det gjorde Dreyer i Rusland, og det tror jeg også, han gør her, forklarer Bo Henriksen.
Anders Dreyer skal fremover trænes af Brian Riemer, som har fået en lunken start i klubben. Her handler det for Riemer og sportschef Jesper Fredberg om at få integreret Dreyer så hurtigt som muligt. Han er Fredbergs første indkøb som sportschef i klubben, og derfor hviler mange øjne på ham – særligt også fordi, at Anderlecht angiveligt har brugt en stor del af sit budget på at hente ham.
Foto: Getty Images
LIVE
TransferLIVE: Harry Kane i choktransfer?
Superliga-klub tæt på FCK’er
TRANSFER
Medie: FCN betaler 10 mio. for VM-spiller
På vej til Brøndby? Her er hans millionløn
EKSKLUSIVT
Afsløring: FC Midtjylland henter stortalent
MEDIE
Her er Nicolai Vallys’ frikøbsklausul
MEDIE
Schwartau er et emne i storklub – her er buddet
TRANSFER
Forlader FC Nordsjælland – til lægetjek i dag
EKSKLUSIVT Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb
MEDIE
Overraskende: Thomas Frank i spil til nyt job
TRANSFER
Vildt vindue: ‘Bare en forsmag på hvad der kommer’
TOPNYHED
Rygtet til Superligaen: ‘Jeg vil prøve noget nyt’
TRANSFER
Kryptisk transfermelding
EKSKLUSIVT FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner
NYHEDER
Chelsea med voldsom melding: ‘Vi føler os svigtet’
MEDIE
FC København-farvel rykker nærmere
TOPNYHED
Revser Brøndby-stemning: ‘Et fjendtligt miljø’
NYHEDER
Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’
EKSKLUSIVT På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’
INTERVIEW
Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!
OPTAKT
Brasilien – Japan
TOPNYHED
Imponeret Mortensen efter 8-1: ‘Det er vigtigt’
INTERVIEW
Transferbombe: ‘De vil være meget skuffede’
MEDIE
Hård dom over Kvistgaarden
OPTAKT
Tyskland – Paraguay
TRANSFER
Spændende melding
AVIS
Usikker på Chido Obi-transfer
TOPNYHED
Storroser profil efter målfest: ‘Betyder alverden’
OPTAKT
Holland – Marokko
EKSKLUSIVT
Afsløring: Lyngby-talent til lægetjek
EKSKLUSIVT På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham
BIZART
Vildt drama: Det er fuldstændig bindegalt
TOPNYHED
Brøndby gik målamok i Nørgaards første kamp
TOPNYHED
Storroser 18-årig FCK-spiller
MEDIE