Kæmpeopgave venter i FCK: Det er totalt anderledes

FC København har sagt farvel til Jess Thorup, og fremover bliver det 34-årige Jacob Neestrup, der skal stå i spidsen for de forsvarende danske mestre.



FC København har tirsdag valgt at fyre Jess Thorup efter en sæsonstart, der har budt på flere nederlag end sejre.

Afløseren er allerede på plads, og han findes i egne rækker, da man har valgt at give stafetten videre til assistenttræner Jacob Neestrup, der på en kontrakt frem til 2026 bliver klubbens nye cheftræner.

Det er et valg, som begejstrer fodboldekspert på TV3 Sport Allan Kuhn.

– 'PC' og bestyrelsen må vide, at de har en perle her, som kan udvikle FC København i den rigtige retning. De ved hvad han kan rent fagligt. Det er sku meget stærkt af FC København, og jeg glæder mig virkelig til at se, hvordan han kan påvirke holdet i fremtiden, siger han til Tipsbladet.

Allan Kuhn har selv prøvet at gå fra rollen som assistent til cheftræner, og selvom ansættelsen af Neestrup er et kæmpe skulderklap, så skal han også forberede sig på en helt ny verden ifølge fodboldeksperten.

– Det er en kæmpe tillidserklæring til Neestrup fra klubben. Ham tror man på, og han er den rigtige beslutning, så FC København kan komme videre. Man tror på, at han har de rigtige forudsætninger og kompetencer til at kunne klare sig. Jeg er ikke så overrasket, når jeg har set reaktionerne, da der ses et stort lys i ham. Han kender den klub helt ind til benet. Men der kommer et pres nu, som er fuldstændig anderledes, som man skal lære at begå sig i, når man går fra assistenttræner til cheftræner – specielt i FC København.

– Jeg tror, at han har været indforstået med alt omkring den her opgave. Han føler, at det er nu, at han kan gøre det. Man får ikke mange af de her chancer som træner, og han har følt sig godt rustet. Han har sin familie omkring sig, han kender klubben og har fået en stor tillidserklæring fra klubben, og så er det fandme svært at sige nej.

34-årige Jacob Neestrup har tidligere i sin trænerkarriere stået i spidsen for Viborg FF i 1. division, så der er ingen tvivl om, at der venter ham en helt anden opgave som cheftræner i FC København.

Ingen panikbeslutning i FCK
FC København har tabt seks ud af fire kampe i Superligaen, og særligt nogle præstationer har fået selv den neutrale seer til at klø sig i hovedbunden over københavnernes niveau. Derfor kan Allan Kuhn også godt forstå, at man vælger at skille sig af med Jess Thorup nu.

– Det virker ikke som panik i FCK, da der har været meget snak om det i et stykke tid på baggrund af deres resultater i Superligaen. Det er trist, men sådan er det bare, når man taber seks kampe ud af de første ti i Superligaen som træner for FC København. Så er der en risiko for, at man bliver fyret.

Tror du det er på baggrund af resultaterne eller spillet på banen, at man vælger at fyre ham?

– Det er en kombination af begge dele. Resultater er det altafgørende i en klub som FC København, men det er en tydelig spillestil også. De er begyndt at lukke mange mål ind. I en periode undgik de nærmest den slags, og de vandt også mesterskabet på en god defensiv.

– De er begyndt at lukke mål ind igen, selvom de spiller fint fremadrettet fodbold. De har heller ikke rigtig haft nogen, der har kunnet score mål. Cornelius har været skadet, hvilket er uheldigt for Jess Thorup. Rasmus Falk og Zeca er en del ude, men alligevel burde de have så stærk en trup, at de særligt i forsvaret skulle kunne dominere.

Du har selv prøvet en trænerfyring, hvad er det for en følelse Jess Thorup sidder med lige nu?

– Det er en enorm skuffelse og frustration, når man tager hjem fra Belgien for at tage jobbet i FCK, vinder mesterskabet og kommer i Champions League, men så har han fået en forfærdelig start på Superligaen, og det irriterer ham grænseløst, siger Allan Kuhn til Tipsbladet, og fortsætter.

– Fyringen kommer ikke på baggrund af nederlaget til FC Midtjylland, men der er mange andre kampe, hvor man tænker: "hvad skete der lige der?". Det er bare en konsekvens af, at der er et kæmpe krav derinde, og når man ikke leverer varen resultatmæssigt, så sker det her. Det er bare en enorm hård tid, hvor det handler om at have en stærk familie bag sig. Men man ved også godt, at det er risikoen i den her verden.

Jess Thorup nåede knap to år i spidsen for FC København, hvor han vandt det danske mesterskab i sidste sæson. I denne sæson ledte han holdet til gruppespillet i Champions League. Allan Kuhn tror dog på, at Jess Thorup igen vil være tilbage på trænerbænken, når han har slikket sårene. Weekendens nederlag til FC Midtjylland blev Thorups sidste i spidsen for FCK.

Foto: Lars Rønbøg/Getty Images





LIVE

VM-LIVE: Præsident slagter landstræner

Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!

Usikker på Chido Obi-transfer

Hård dom over Kvistgaarden

Storroser profil efter målfest: ‘Betyder alverden’

De jagter Pantelis Hadzidiakos – her er prisen

Holland – Marokko

Transferbombe: ‘De vil være meget skuffede’



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

Brøndby vil købe: Han er en sand driblemaskine

Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker

Ekspert: Mest attraktivt at vende hjem til FCM

Zlatan Ibrahimovic revser Norge



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Brøndby gik målamok i Nørgaards første kamp

Meldt tæt på Brøndby – nærmer sig Bundesliga-klub

Spændende melding

Zorniger fremhæver transfervindue



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Spår vild Rasmus Højlund-sæson

Tyskland – Paraguay

Lægetjek bestået – kan smadre transferrekorden

Brasilien – Japan

Topklub forsøger at overtale Skov Olsen

Storroser 18-årig FCK-spiller

Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’

De forbereder et bud på Roony Bardghji

Åben for skifte: ‘Kan virkelig godt lide Danmark’

Monstertransfer: Her er hans kongeløn

“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Rystet over Neestrup-historie: ‘Det er helt vildt’

Afsløring: Brøndby vil købe Amin Boudri

På vej til storklub?

Bo Henriksen i chok: Det er en skandale!