Kan sagtens se BIF-juvel blive solgt allerede nu

Mathias Kvistgaarden har godt nok lige forlænget med Brøndby, men det er ikke ensbetydende med, at han ikke kan skydes afsted allerede til sommer.



Man kan forestille sig, at mange professionelle fodboldspillere har det fint med, at sæsonen slutter i slutningen af maj eller starten af juni. 

Man kan endelig stoppe op og puste ud efter en lang sæson, hvor der ofte er maksimalt pres på for at levere.

For andre spillere må det omvendt være en stor ærgrelse, hvis man slutter sæsonen på toppen. Denne kategori kan Mathias Kvistgaarden falde ind under, for Brøndby-kometen har været fuldstændig ustyrlig den sidste måneds tid. Seks mål og fire oplæg har været facit i de sidste fem spillerunder, og for nylig blev han også belønnet for det med en kontraktforlængelse til 2027 og et hop op eller tre op ad lønstigen. 

En forlængelse signalerer ikke ligefrem, at han er på vej videre fra Brøndby, men Viaplay-ekspert Allan Kuhn, der dækker Superligaen indgående, kan sagtens forestille sig, at Kvistgaarden allerede skydes afsted til sommer. Det fortæller han til Tipsbladet.

– Kan han fortsætte den her udvikling, han har nu, så har Brøndby ham ikke særlig længe. Det, han kan, er unikt og passer rigtig godt til moderne fodbold. Teknikken er ved at finde sig, og han er begyndt at blive roligere, når han får chancen foran mål. De ting, som man har svært ved, når man lige kommer op, er kommet nu hos ham. Det er det helt store gennembrud, han har haft i det her slutspil.

– Han er inde i en virkelig, virkelig god periode. Der plejer at være nogle, der lurer og tænker: "Hold da kæft, han er spændende ham der". Så er det ligegyldigt, om han lige har forlænget. Det har ingen betydning, for så får Brøndby bare noget mere for ham, hvis det er sådan noget, den lander i.

– Men det kan også godt være, han skal spille i Brøndby i et år mere. Det ved jeg ikke. Jeg synes bare, han er en af dem, der er mest interessant i Superligaen lige nu af unge spillere, siger Allan Kuhn, som dog ikke vil sætte et prisskilt på Kvistgaarden.

Hvad vil du råde Kvistgaarden til?

– Det er altid godt at fortsætte der, hvor man er, når man først lige præcis nu har slået til. Men hvis man får et tilbud som ung spiller, som man ikke kan sige nej til, så er det at tage det. Der er en helt anden økonomi i det for sådan en ung knægt.

– Sådan vil det altid være, men hvis du kigger på det fodboldfaglige er han stadig forholdsvis ny i Superligaen, hvor han er begyndt at slå til. Men det, jeg har set fra ham i de seneste fem kampe, har virkelig været fremragende.

Jesper Sørensen har fået en del kritik for sit skifte til en 3-5-2-formation i mesterskabsspillet, men det er samtidig en formation, som passer Kvistgaarden utrolig godt. Han har fundet ind i et godt samarbejde med den mere stationære og fysisk stærke Ohi Omoijuanfo, og det er også noget, som Allan Kuhn har bemærket. Derfor vil han også finde popcornene frem og følge Kvistgaarden til næste sæson, hvis energibundtet fortsætter i Superligaen.





LIVE

VM-LIVE: Præsident slagter landstræner

Usikker på Chido Obi-transfer

Storroser profil efter målfest: ‘Betyder alverden’

Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!

Spændende melding

Transferbombe: ‘De vil være meget skuffede’

Hård dom over Kvistgaarden

Brøndby gik målamok i Nørgaards første kamp



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

Ekspert: Mest attraktivt at vende hjem til FCM

Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’

Træner i Danmark: Storklub har store danske planer

Mister pokalfordel til FCK: Her er forklaringen



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Meldt tæt på Brøndby – nærmer sig Bundesliga-klub

De jagter Pantelis Hadzidiakos – her er prisen

Storroser 18-årig FCK-spiller

Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Holland – Marokko

Her er 16.-delsfinalerne til VM

Brøndby vil købe: Han er en sand driblemaskine

Tyskland – Paraguay

Rystet over Neestrup-historie: ‘Det er helt vildt’

Lægetjek bestået – Ben Godfrey skifter klub

Sydafrika – Canada

Transferbombe på vej

“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”

Zlatan Ibrahimovic revser Norge

De forbereder et bud på Roony Bardghji



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Spår vild Rasmus Højlund-sæson

Meldes tæt på storklub

De vil have Gaaei – her er prisen

Superliga-bombe trækker overskrifter i udlandet