Tipsbladet.dk i Parken
FC København:
Johan Wiland – 2 bolde
Svenskeren får efter alt at dømme konkurrence af Stephan Andersen i næste sæson, og den danske landsholdsmålmand blev næppe skræmt over udsigten til at konkurrere med Wiland denne søndag, hvor svenskeren bragte OB foran med et klodset selvmål. Havde dog også et par gode redninger.
Lars Jacobsen – 4 bolde
Kaptajnen gik fra borde med et fornemt sidste indtryk. Gode offensive ryk og en flot assist til Igor Vetokele. Han må godt nok være god, Tom Høgli, hvis han skal være bedre end Lars Jacobsen.
Kris Stadsgaard – 3 bolde
Fin kamp af midterforsvareren, der ikke tillod meget. Måtte lade sig udskifte med en skade efter 62 minutter.
Thomas Delaney – 4 bolde
Var igen med i midterforsvaret som en nødløsning, og af en lappeløsning at være så gør han det godt.
Pierre Bengtsson – 4 bolde
Den svenske venstre back blev før kampen kårets som Årets Spiller af FCK’s egne fans, og man forstår hvorfor. Slår nogle fantastiske indlæg og er tilmed dygtig defensivt. Spillede måske sin sidste kamp for FCK.
Claudemir – 3 bolde
Er mest af alt bare boldflytter, og hvis det er hans eneste rolle på FCK-holdet, så gør han det godt. Der kommer ikke mange fejlafleveringer fra brasilianerens fod. Man savner dog lidt mere end bare simple pasninger fra Claudemir.
Thomas Kristensen – 5 bolde
FCK gav før kampen blomster til fire spillere, der forlader klubben efter denne sæson. I blandt dem var TK ikke, og dermed kunne det tyde på, at midtbanespilleren har en fremtid i Parken, selv om han har kontraktudløb om godt en måned. Søndag spillede han endnu en fremragende kamp for FCK og var overalt på banen. Scorede FCK’s sejrsmål til 3-2. Hjemmeholdets bedste.
Christian Bolanos – 3 bolde
Næste gang Bolanos spiller en betydningsfuld kamp, er det til VM i Brasilien. Hans sidste kamp for FCK blev en middelmådig en af slagsen. Spillede både på venstre og højre kant. Er bedst i højre side.
Rurik Gislason – 2 bolde
Den tidligere OB-spiller ødelagde en potentiel Delaney-scoring i 1. halvleg, da han stod i vejen for sin holdkammerats afslutning. Udskiftet efter 78 minutter efter en halvskidt kamp.
Igor Vetokele – 4 bolde
Belgieren fik bugt med en mindre måltørke med en rigtig forward-scoring til 1-1. Kunne have scoret et eller sågar to mere. Udskiftet efter 68 minutter.
Andreas Cornelius – 4 bolde
Har vist sin målnæse de seneste par kampe, og igen i dag var Cornelius på pletten med sit tredje mål i tre kampe. Har fået selvtilliden tilbage.
Indskiftere:
Christoffer Remmer – UB
Indskiftet efter 62 minutter.
Danny Amankwaa – UB
Indskiftet efter 68 minutter.
Daniel Braaten – UB
Indskiftet efter 78 minutter.
OB:
Mads Toppel – 4 bolde
Havde et par mirakelredninger og vokser hele tiden med opgaven som OB’s førstekeeper.
Mohamed Diarra – 3 bolde
Diarra spillede højre back i stedet for karantæneramte Ruud og løste opgaven fint. Skal blive bedre med bolden for fødderne.
Kasper Larsen – 3 bolde
Var eneste deciderede midterforsvarer i OB’s trup, så der hvilede et stort pres på unge Larsen. Leverede en godkendt præstation.
Krisztian Vadocz – 3 bolde
Spillede sin første Superliga-kamp siden 23. november og så tilmed på en uvant plads i midterforsvaret. Med det in mente leverede ungareren en meget fin præstation.
Ari Skulason – 3 bolde
Islændingen har været OB en god mand i denne sæson og bar sågar anfører bindet i dag. Havde fint styr på det defensivt, men var usynlig i offensiven.
Conor O’Brien – 3 bolde
Var med fra start for anden kamp i træk, men gjorde ikke det store væsen af sig bortset fra en enkelt gang i 2. halvleg, hvor han var tæt på at score.
Jacob Schoop – 4 bolde
Skilte sig fornuftigt af med bolden og tvang desuden Johan Wiland til et selvmål med et godt slået hjørnespark i 1. halvleg. Udskiftet efter 89 minutter.
Martin Spelmann – 4 bolde
Arbejdede hårdt som sædvanlig og havde et par gode offensive fremstød, som blev krydret med en fantastisk scoring til 2-2
Emil Larsen – 3 bolde
OB-stjernen spillede muligvis sin sidste kamp for OB. Den var – som ofte i foråret – et stykke under vanligt Larsen-niveau.
Mustafa Abdellaoue – 3 bolde
Fik vist sin målnæse et par gange, men kom ikke på tavlen. Spørgsmålet er nu, om Abdellaoue har gjort nok til at overbeviste OB-ledelsen om, at han skal have en permanent kontrakt, eller om han skal tilbage til FCK.
Darko Bodul – 2 bolde
Anosym indsats af angriberen, der aldrig er blevet den målmaskine, OB håbede, de købte i sin tid. Udskiftet efter 62 minutter.
Indskiftere:
Morten Skoubo – UB
Indskiftet efter 62 minutter.
Mikkel Desler – UB
Indskiftet efter 89 minutter.
Anders Thomsen – UB
Indskiftet efter 90 minutter.
Spillerne er vurderet ud fra Tipsbladets skala, der er som følger:
6 bolde: Verdensklasse.
5 bolde: Højt, internationalt niveau.
4 bolde: Fortrinlig indsats.
3 bolde: Godkendt præstation.
2 bolde: Skuffende, under middel.
1 bold: Dårlig præstation.
0 bolde: Uacceptabelt.
LIVE
TransferLIVE: Superliga-salgsemner ude af truppen
TOPNYHED
Ekstraregning på 441.942,58 kroner
EKSKLUSIVT
Afsløring: Adam Daghim til lægetjek i kæmpe handel
MEDIE
FCK meldes på jagt efter landsholdsspiller
INTERVIEW
BIF-træner afbryder interview: Skal ingen steder!
TIPSBLADETS DOM
Han er ved at vokse sig for stor til Superligaen
FANKLUBBEN
Han er en Superliga-stjerne in spe
TOPNYHED
Stor ændring i AGF?
LIVE
Superliga-LIVE: Brøndby-spiller vraget igen
TIPSBLADET SPECIAL
Farzam: Nørgaard er Brøndbys vigtigste signing
AVIS
Så meget overbød Brøndby rivalerne for Hyseni
NYHEDER
Victor Froholdt matchvinder i SuperCup-finale
EKSKLUSIVT
Afsløring: Randers enig med Swansea i stor handel
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
MEDIE
Eriksen spottet – nu er der nyt
MEDIE
Kæmpe transfer under opsejling
MEDIE
FC Midtjylland sælger profil dyrt – her er prisen
TRANSFER
Tidl. BIF-spiller Bertram Kvist tæt på chokskifte
NYHEDER
Dansker scorer mod Barcelona
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
OPTAKT
FC Midtjylland – AC Horsens
NYHEDER
Ordet “bestikkelse” blev brugt
OPTAKT
Brøndby IF – Viborg FF
MEDIE
Christian Nørgaard tæt på skifte
EKSKLUSIVT
Ingen klausul i FC København-aftale
INTERVIEW
Varmt transfer-emne: Brøndby bekræfter interesse
EKSKLUSIVT
Afsløring: Målmaskine færdig i AaB
NYHEDER
Drama efter FCK-skifte: Tager vild drejning
EKSKLUSIVT
Afsløring: Tidligere FCK-talent hjem til Danmark
OPTAKT
FC Nordsjælland – Randers FC
EKSKLUSIVT
‘Det ville være en katastrofe af rang’
EKSKLUSIVT
Kom i gang, ‘CV’ – AGF mangler tre spillere
FANKLUBBEN Nu er det slut med undskyldninger i FC Midtjylland
OPTAKT
Silkeborg IF – FC København
EKSKLUSIVT
