– Lars Jacobsen skulle altid vise sine muskler

Han bombede i Superligaen fra 2003 til 2006, og her et par årtier senere er Alvaro Santos tilbage i dansk fodbold, denne gang som cheftræner i 1. divisionsklubben FC Helsingør. Tipsbladet har talt med Alvaro Santos om tiden i FC København, hvor særligt én holdkammerat fik brasilianeren til at grine.



Han scorede mod Rangers i sin debut, og Alvaro Santos havde generelt tre meget succesfulde år i Superligaen, hvor den brasilianske angriber var med at blive dansk mester to gange med FC København. 

Alvaro Santos, der i oktober blev ansat som cheftræner i FC Helsingør, har ikke lagt skjul på sin drøm at at vende retur til FC København. For selvom det er mere end 17 år siden, han forlod klubben, banker Alvaro Santos' hjerte stadig for FC København. 

– Jeg er så stolt over at være en del af FCK’s historie. Det er en klub, der elskede mig og som gav mig meget, både som spiller og som menneske. Min tid i FCK var speciel for mig, og jeg er stadig så stolt over at se klubbens rejse.

– Jeg vidste, at FCK var på vej til at blive en af de bedste klubber i Europa, på grund af ånden i klubben og blandt deres fans. Nogle gange kan det fremstå som arrogance, men i sidste ende er det mere et udtryk for selvtillid, siger Alvaro Santos til Tipsbladet. 

Hvad er dine bedste minder fra din tid i FC København?

– Jeg husker mange af mine mål, men det var selvfølgelig et specielt øjeblik den dag, jeg var med til at vinde mit første mesterskab i kampen mod Nordsjælland (i sidste spillerunde af 2003/04-sæsonen, red.).

– Kampen mod Brøndby i samme sæson var også speciel for mig. Jeg scorede et meget vigtigt mål, lyder det fra Alvaro Santos, der blev matchvinder i 1-0-sejren over ærkerivalerne i fjerdesidste spillerunde. 

Hvilke holdkammerater imponerede dig mest i FC København?

– Wow, der var så mange. På forskellige måder. Hvis jeg kun må pege på én, så vil jeg sige Zuma. Også på grund af det, han repræsenterer for FCK og for den æra i klubben. Og på grund af den person, han er.

– Men der var så mange spillere, der imponerede mig. Spillere som Peter Nielsen og Bo Svensson, der virkelig lagde et højt niveau for dagen hver dag, både til træning og i kampe. Også Erik Mykland og Peter Møller. De var utrolige ledere og fightere, siger Alvaro Santos. 

Lars Jacobsen og Alvaro Santos (Foto: fck.dk).

Hvem var den sjoveste i omklædningsrummet?

– Jeg kan huske Lars Jacobsen, da vi vandt mesterskabet i min første sæson. Han troede virkelig, at han var en stærk mand. Han mente, at han havde store muskler. I hans hoved var han en stor mand. Men han var faktisk ikke særligt høj. Han var ret lille sammenlignet med de andre folk vi havde i forsvaret.

– Men han var altid sådan ‘jeg er den stærkeste, se mine muskler’. Han havde altid travlt med at vise sine muskler til de andre. Han scorede i en kamp mod OB, hvor han løb ud til tilskuerne og viste sine muskler. Men alle grinte bare af ham.

– Jeg lavede en aftale med ham: ‘Lars, hvis jeg scorer et mål mod Brøndby på søndag, så viser vi alle sammen vores muskler til fansene’. Vi ville vise Brøndby-fansene vores muskler, det var vores primære mål, lyder det fra Alvaro Santos.

Hvad betød årene i FC København for din karriere, nu hvor du kigger tilbage?

– Jeg kom dertil som en lovende ung spiller, 23 år gammel, og jeg udviklede mig til at blive en god professionel spiller. Og det skete, fordi jeg spillede i FCK. Presset i klubben løftede mig til et andet niveau.

– Men jeg blev ikke kun en klublegende fordi jeg spillede godt og scorede mål. Det var også fordi jeg havde en ægte forbindelse til fansene. Det var fantastisk hver eneste gang vi spillede i Parken. Det gjorde mig helt sikkert til en meget, meget bedre spiller og til en bedre leder, siger Alvaro Santos.

Følger du stadig FC København tæt?

– Ja, det gør jeg. Nu er jeg nødt til at følge klubben endnu tættere, for min søn er startet på klubbens akademi. Han spiller på U15-holdet. Så nu har jeg endnu en grund til at være tæt på klubben, lyder det afsluttende fra Alvaro Santos. 

Tipsbladet har også talt med Alvaro Santos om brasilianerens ambitioner som træner. Den del af interviewet kan du læse HER.





LIVE

VM-LIVE: Præsident slagter landstræner

Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!

Transferbombe: ‘De vil være meget skuffede’

Brøndby gik målamok i Nørgaards første kamp

Usikker på Chido Obi-transfer

Hård dom over Kvistgaarden

Storroser 18-årig FCK-spiller

Zlatan Ibrahimovic revser Norge



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’

Så dyr er FC København-emnet Romeo Amane

De jagter Pantelis Hadzidiakos – her er prisen

Storroser profil efter målfest: ‘Betyder alverden’



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Spændende melding

Ekspert: Mest attraktivt at vende hjem til FCM

Zorniger fremhæver transfervindue

Meldt tæt på Brøndby – nærmer sig Bundesliga-klub



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”

Sen canadisk scoring sender Sydafrika ud af VM

Træner i Danmark: Storklub har store danske planer

Topklub forsøger at overtale Skov Olsen

Holland – Marokko

Brasilien – Japan

Tyskland – Paraguay

Afsløring: Oprykkere forhandler om svensk profil

Monstertransfer: Her er hans kongeløn

FC København jagter Romane Amane

Superliga-bombe trækker overskrifter i udlandet



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Lægetjek bestået – Ben Godfrey skifter klub

Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker

Brøndby vil købe: Han er en sand driblemaskine

Dansk klub henter Jonathan Hutters