– De har desperat brug for Victor Kristiansen

Victor Kristiansen vil blive mødt med åbne arme i Leicester, lyder det fra journalist, der dækker klubben tæt.



Det er efterhånden formaliteter, der afgør, om Victor Kristiansen snart kan skifte Superligaen ud med Premier League.

Leicester og FC København forhandler i øjeblikket om danskeren, som ifølge B.T. vil indbringe FCK 150 millioner kroner, såfremt diverse bonusser bliver opfyldt. 

Til gengæld får Leicester en talentfuld back, som tidligere har udtalt, . Og det får han også lov til, såfremt han skifter. For Victor Kristiansen er handlet ind for at gøre en forskel fra start. Sådan lyder det fra Rob Tanner, der dækker klubben tæt for The Athletic.

– Han hentes for at spille. Han kommer ikke ind for at sidde på bænken. De har brug for, at han kommer ind og bidrager i startopstillingen, fortæller Tanner til Tipsbladet.

Konkurrencen på venstre backen er da heller ikke hård lige nu i Leicester. De normale venstre backs Ryan Bertrand og James Justin er begge langtidsskadet, hvilket har efterladt unge Luke Thomas som den eneste naturlige venstre back i truppen. Derudover er højre backen Ricardo Pereira langtidsskadet. 

Luke Thomas' formkurve er dog nedadgående, efter han har spillet mange kampe, og derfor er Leicester desperate efter at få Victor Kristiansen. Derudover er klubben klar over, hvor stor en stjerne han har i Danmark, siger Tanner.

– De (fansene) er så lettede over, at Leicester endelig køber en, for de har råbt efter nye indkøb. Det har truppen virkelig brug for. De kæmper i ligaen og har tabt fire kampe i træk. Så de har brug for et løft og et boost, og han vil give dem det her boost, hvis han kommer til, fortæller journalisten, som uddyber, at fansene godt kan lide de unge spillere, der kommer til Leicester.

Netop sådan en type spiller er Victor Kristiansen også. Han har vist stort potentiale for FC København i Superligaen og i Champions League, hvor han har spillet mod de engelske mestre Manchester City.

– Han er en, som Brendan har set på i noget tid, for han passer til den måde, Leicester handler på. De køber ofte unge spillere, som har et stort potentiale, før de største engelske klubber køber dem. De forsøger altid at købe spillere, efter de har slået igennem.

– Leicester forsøger at gøre det samme, som de gjorde med Wesley Fofana; Få de unge tidligt til en god pris, udvikle dem, gør dem værdifulde, og når de er klar til at komme videre til det næste niveau, sælge dem for store penge.

Derfor er Leicester-eksperten sikker på, at Victor Kristiansen får sig en lang kontrakt i Leicester, så hvis han tilpasser sig og slår igennem, så kan Leicester sælge ham for en pris, der er mange gange større, end den de har betalt for ham. 

Han har heller ikke den store bekymring over, at Victor Kristiansen falder igennem i Premier League, for han er skolet godt i dansk fodbold. Men han indrømmer, at det ikke er en spiller, man vidste meget om, før Leicesters interesse blev meldt i starten af året.

– Jeg tror ikke, at man vidste så meget om ham, før interessen kom frem. Skandinaviske spillere har ikke brug for lang tid til at tilpasse sig Premier League, for Superligaen er ret fysisk også. Der er en stor chance for, at han tilpasser sig hurtigt, selv om han er ung, siger Tanner.

Økonomiske problemer
Det kommer som noget af en overraskelse, at FC København er i stand til at få hele 150 millioner kroner for Victor Kristiansen, såfremt prisen passer. Her falder omkring de 100 millioner af dem her og nu, mens resten bliver bonusser.

Dette er også mange penge for Leicester, som endda har økonomiske problemer. Det skyldes de nye UEFA-regler omkring Financial Fair Play, selv om Leicester i sommer solgte Wesley Fofana til Chelsea for hele 75 millioner pund, hvilket svarer til 637 millioner kroner.

– Leicester vidste, at det ville blive noget dyrere, end de først planlagde. De er ikke i økonomisk krise, men de er meget bekymret for Financial Fair Play og særligt UEFAs nye regler omkring det, som begrænser dig til at bruge 70 procent af din omsætning på transfers og lønninger. Leicesters procenter er steget til 85 procent over de seneste år. Traditionelt har de altid solgt en nøglespiller i sommer og geninvesteret alle pengene til at købe en del spillere, der kan styrke truppen.

– For to somre siden gjorde de det ikke, men de brugte stadig omkring 50 millioner pund på nye spillere, uden at sælge nogle. Sidste sommer kunne de ikke gøre nogle forretninger overhovedet, indtil de solgte Wesley Fofana til Chelsea.

– Det, de har gjort nu, er, at de har optaget flere lån til at dække den anden og tredje rate af Fofana-pengene fra Chelsea, så de kan bruge pengene nu. For denne trup har desperat brug for nye tilgange og nye ben til at komme ind og hjælpe dem, for de har mange skader, forklarer Rob Tanner og uddyber: 

– De strukturerer aftalen, så de smider en pose penge nu og her, men stadig betaler senere hen, så de har flere penge her og nu til at investere i truppen. For de har stadig brug for en højre fløj og en central forsvarsspiller, siger Rob Tanner.

Dermed siger det meget om, hvor meget Leicester ønsker Victor Kristiansen, at man er villig til at betale så mange penge for danskeren, selv om økonomien ikke er helt på toppen. Leicester er placeret på 14. pladsen i Premier League og har to point ned til nedrykningsstregen.

FC København har bekræftet i en selskabsmeddelse, at man forhandler med Leicester, men at der ikke er sikkerhed for, at en handel vil blive indgået.

Tipsbladet var på plads til onsdagens FCK-træning, og her var Victor Kristiansen ikke at se på træningsbanen.

Foto: Jan Christensen/Getty Images



AGF henter ‘sensation’ for næsen af Man Utd

Voldsom Froholdt-spådom: Tæt på transferrekord

Peger på mulig gave til FCK

Cooper åbner op om sit forhold til Daniel Wass

Tæt på dansk kæmpetransfer – her er hans løn

Moukoko trækker overskrifter i udlandet

Kæmpetransfer: ‘Jeg er virkelig imponeret’

Vild med ny Eriksen-løsning

Her kan du se Villarreal mod FC København

Medie: Her skal Mikael Uhre sandsynligvis hen

Gidsel skriver historie – den første nogensinde

Jacob Neestrup med klokkeklar Delaney-besked

Køber sig ind i dansk klub

Brøndbys store karantænemareridt

Storklub ansætter kvinde som sportsdirektør

Trist Kvistgaarden-melding

Nu er der nyt – var til møde med FCK mandag

De vil hente Andreas Maxsø

– Ville være godt med en mere pålidelig målmand

Fyret i AaB – nu kan han lande helt vildt job 

Roser Wass-beslutning: ‘Han er frygtløs’

FCM-stjerne færdig for i år

Lothar Matthaüs storroser dansker

Spørgsmål sværmer om Pytlick – vil koste millioner

Fik kun 18 minutter – Pohl færdig i topklub

Stort spansk medie fremhæver William Clem

Thomas Thomasberg: Det koster Franculino

‘Jeg har det ikke særlig godt’

Rigtig dårlig melding

AGF præsenterer James Bogere og Hamuza Sengooba

Dansk dominans: Ikke sket i 70 år

Cooper har italesat stort Ambæk- og Nartey-dilemma

– Noget af det dummeste, jeg nogensinde har set

Roony Bardghji overrasker Michael Laudrup

Afsløring: Stortalent til prøvetræning hos FCM

Bliver Slot fyret? Vildt navn bringes i spil

Store ændringer: Her er Coopers transferplan

Coopers krav: Disse ændringer meldes på vej

FC København henter Geovanni Vianney Aboh Ndjee

Ikke FCM – Dortmund-talent tæt på ny klub

Sådan stemte trænerne til Efterårets Profil

Pogba investerer i kamelvæddeløb

Udpeger: Her kan FCK straffe os

Dansk stjerne kan vinde stor pris

Bekræfter millionbud på dansker

Frank ser stærke muligheder for CL-avancement

Slot: Internt opgør med Salah påvirker holdet

Afsløring: Ali Almosawe skifter til HIK

Salah-løse Liverpool snupper sen sejr i Milano

Man City erobrer Madrid