Ligachef: Tror reglerne bliver indført senere i år

Artiklen er fra Tipsbladets trykte udgave fredag den 21. januar

Det er ikke kun nye agentregler, der bliver kigget på her i 2022.

Også transfermarkedet bliver efter planen reformeret med indførelsen af et såkaldt Clearing House, som alle transfers i verden skal gå igennem for at holde øje med pengestrømmene og at sikre, at der bliver betalt eksempelvis udviklingspenge til ungdomsklubber i forbindelse med en handel.

Der er også lagt op til begrænsninger på antallet af lejemål, en klub kan have per sæson af egenudviklede spillere over 21 år og på alle spillere, man har hentet til udefra, og så vil fodboldens myndigheder også have bremset trafikken af teenagere, der skifter klub over landegrænser.

”Man kan jo sige, at forbuddet mod Third Party Ownership [playersponsorater] ikke bare skal flyttes over på modeller med multiklub-ejerskab, hvor den samme ejer eller organisation ejer to eller flere klubber på tværs af landegrænser. Det er jo noget af det, vi kan se udfolde sig på globalt plan lige nu,” siger Divisionsforeningens direktør Claus Thomsen til Tipsbladet.

”I næste bølge af reformer kommer vi også til at se på, om det er muligt at begrænse størrelsen på trupperne, så de store klubber ikke bare kan hamstre spillere,” siger Claus Thomsen.

En del af FIFA og UEFA’s transferreform indbefatter også den omdiskuterede agentreform, der ligesom transferreformerne skal dæmpe aktiviteten på transfermarkedet.

Claus Thomsen har bemærket agenternes kritik af reformen, men han mener ikke, at de vil have en god sag ved domstolene.

”Vi har set en inflationsspiral i transfers og også på spillerlønninger. Det er vi nødt til at gøre noget ved, fordi det destabiliserer klubbernes økonomi. Vi har jo ikke et lukket system som i amerikansk sport, hvor man hele tiden har styr på inflationen i løn og transfer,” siger Claus Thomsen.

Intet marked uden FIFA og UEFA
Og skal man følge FIFA og UEFA’s argumentationsrække, giver det eksempelvis ret til at lægge et loft på agenters honorarer, da UEFA i EU-regi populært sagt er gjort til forvalter af sporten, og altså kan sætte sig ud over EU’s sædvanlige lovgivning, der skal sikre fri konkurrence.

”Er det legitimt at regulere, hvad folk i fodboldverdenen må købe af rådgivning? Det kan man da godt i udgangspunktet tvivle på. Men man skal huske på, at hele transfersystemet jo er baggrund for den forretning, agenter har. Hvis der ikke var et uopsigeligt kontraktsystem som i fodboldens transfersystem, var der intet at handle med og få kommission af for agenterne. Deres grundlag for honorarer er det system, fodbold har skabt om kontraktstabilitet,” siger Claus Thomsen.

”Jeg vil lade andre afgøre, om det holder juridisk. Som systemet er nu, har vi ret til at opstille regler for, hvem der må være agent, og hvem der skal have licens. De bygger deres forretning på et integreret system i professionel fodbold, og så kunne man jo at mene, at vi så har ret til at regulere deres honorarer for at beskytte arbejdskraften og turneringernes integritet,” siger Claus Thomsen.

”Vi er jo ikke interesserede i en relativ stigning i transaktions-omkostningerne, som agentarbejdet vel er. Vi ville nærmere gerne se det omvendte ske, når transfermarkedet bliver større.”

Divisionsforeningens direktør tror ikke, store agenter som Jorge Mendes, Mino Raiola og Kia Joorabchain får held til at bremse reformerne på agentmarkedet.

”Jeg kan ikke se, hvorfor disse regler ikke skulle blive indført fra 1. juli og nogle af dem fra 1. januar 2023. Og jeg tror, reglerne bliver indført i en version, der er tæt på den, der er præsenteret i dag. Der er nok nogle elementer som for eksempel Clearing House, der først bliver indført i 2023, men jeg tror det kommer. Det må da også være i agenternes interesse, at der kommer styr på pengestrømmene ved hjælp af det Clearing House, som også sikrer, at agenterne bliver betalt som aftalt. Det kan jeg ikke se nogen legitim grund til at være imod,” siger Claus Thomsen.