BULGARIEN (Tipsbladet): Når FC København i næste måned spiller Conference League-knockoutkampe, håber FC Midtjyllands cheftræner Thomas Thomasberg på selv at være travlt beskæftiget med FC Midtjyllands egne 1/16-finaler i Europa League.
Meget skal gå skævt for FC Midtjylland på sidste spilledag i Europa League på torsdag, hvis ikke man skal avancere med en nuværende 19. plads og en kamp mod Fenerbahce, hvor FCM sandsynligvis går videre trods et nederlag og stensikkert kvalificerer sig med point.
FC København og FC Midtjylland er de to Superliga-klubber, der satser klart hårdest på at spille europæisk hver sæson, mens andre klubber i dette årtusinde kun har formået at nå ligaspil i Europa enkelte gange for derefter oftest at glide ud af turneringerne igen i mange år.
Lige nu jagter FCM og FCK benhårdt et godt Europa-forår, så de kan skabe en overraskelse og hente Skotland, hvor Celtic og Rangers har høstet godt med point og er favorit til at sikre skotterne den vigtige 15. plads på UEFA-ranglisten, der giver to hold i Champions League-kvalifikationen i sommeren 2026.
De tre point mod Ludogorets kom bestemt ikke i hus med attraktivt pasningsspil og efterlader meget rum til forbedring.
Men på de store linjer er FCM-cheftræneren glad for at se klubben gøre sig gældende i Europa med gruppe- og nu ligaspil i fire af de fem seneste sæsoner, så det ikke som i 00’erne og 10’erne næsten kun var FCK, der konstant hentede Europa-point til Danmark.
– Alt efter, hvor mange år, du går tilbage, er vi i hvert fald ved at nærme os. Vi bidrager rigtig godt med de resultater, vi har lavet i en række år i gruppespil. Sådan skal det jo gerne være hvert eneste år. Vi håber på en sejr hver eneste gang, et dansk hold er med i Europa, for det gør betingelserne bedre for at være med i et endnu bedre selskab med endnu flere hold, og vi står så stærkt som muligt som land, siger Thomas Thomasberg.
– Da klubben startede, var målet at komme i toppen af dansk fodbold. Siden kom der et mål om at være med i Europa, og det gået fra at være et ekstra gode til at være en del af hverdagen, at vi spiller med her hvert eneste år og spiller hvert efteråret og meget gerne også igen til foråret. Det er fedt, at det er blevet en selvfølge, at vi skal deltage, i stedet for noget, vi en gang imellem snuser til. Det er også en grund til, at jeg synes, klubben er inde i en super udvikling, siger FCM-cheftræneren.
FC København er lige nu nummer 45 på UEFA’s femårige rangliste med 43,5 ranglistepoint, hvis vi inkluderer den nuværende sæson, mens FC Midtjylland er nummer 67 med 30,5 ranglistepoint.
Bliver bedre ude
En udfordring for FC Midtjylland, som Tipsbladet pegede på i en kommentar om eftermiddagen før FCM’s kamp i Bulgarien, er FCM’s problemer med at vinde på udebane i Europa.
Den kommentar havde FCM-cheftræneren læst, og han synes, der er fremgang at spore, hvilket en 2-0-sejr over Ludogorets naturligvis hjalp til med.
– Nu har vi fået tre udesejre i den her sæson, men du talte rigtig langt tilbage [til sommeren 2022], hvilket jeg også åbenbart skulle stå lidt til ansvar for, siger Thomas Thomasberg med et skævt smil.
– Nu har vi fået tre sejre ud af syv mulige på udebane, når vi tager kvalifikationen med, og fik en uafgjort i Ferencvaros. 3-1-3 på udebane er vel acceptabelt. Og så køber jeg selvfølgelig den med, at vi skal slå et hold fra Andorra, og at der er bedre muligheder, når man spiller i Serbien mod et hold fra Israel. Men nu har vi mødt et hold, der havde deres normale hjemmebane, hvor de har genereret en del klubber, siger Thomasberg med henvisning til torsdagens modstander Ludogorets, der har vundet en række flotte sejre hjemme i Bulgarien gennem mere end ti år med regelmæssig Europa-fodbold.
Og FC Midtjylland skal være svært uheldig, hvis ikke der skal ligge flere muligheder for Europa-point i februars 1/16-finaler, hvor man skal tabe til Fenerbahce og have resultaterne i en håndfuld andre kampe til at gå mod sig, før at man misser den videre kvalifikation.
I de kommende dage har FC Midtjylland-spillerne og trænerne fri efter to uger med træningslejr i Portugal og tre dage i Bulgarien.
Og så venter der torsdag et møde med et Fenerbahce-hold trænet af José Mourinho, hvor FCM som arrangør sandsynligvis får hænderne fulde med enorm efterspørgsel på billetter fra fans af den tyrkiske gigantklub, der konsekvent suger masser af fans til fra værts- og nabolandene, når man har udekampe i Europa-turneringer.
– Det bliver fedt at møde en af de største gennem tiderne, for han [Mourinho] har vundet alt. Og det behøver jeg sikkert ikke sige, for det har han nok fortalt til pressen en del gange. Det bliver specielt, og det glæder jeg mig da til. Men når først kampen kommer i gang, har jeg ét formål, og det er at vinde kampen, uanset om det er Mourinho, der står derude, siger Thomas Thomasberg.
Efter næste uges Fenerbahce-kamp har FC Midtjylland linet en træningskamp op med Vejle uge før, at man spiller en eventuel 1/16-finale torsdag 13. februar, dagen før Superligaen begynder igen.
LIVE
VM-LIVE: Messi fremhæver England
NYHEDER
Hjulmand vækker opsigt til første træning
TOPNYHED
Medie: FCM afviser bud på 187 mio.
INTERVIEW
Thomas Kristensen bruger 8-10 timer: ‘Ingen snyd!’
STORT INTERVIEW
Forsøgte at hente Vallys – så blev han fyret
INTERVIEW
Trist over Vallys-exit – vil have erstatning ind
Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
NYHEDER
Afslører: Er ny vært på TV 2 Sport
TRANSFER
Meldes tæt på storklub efter FCK-exit
MEDIE
I dialog med FCK: Kræver 52 millioner for profil
EKSKLUSIVT
Afsløring: Dario Dumic træner med i dansk klub
MEDIE
Transferbombe i Manchester United
TOPNYHED
Stortalent skriver under med FC Midtjylland
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
EKSKLUSIVT
Afsløring: AC Horsens byder på Alassana Jatta
MEDIE
Chokskifte? Har budt på Højbjerg
MEDIE
Guldregn over Superliga-klub? Han koster en formue
EKSKLUSIVT
Afsløring: Serie A-klub henter Vanløse-talent
AVIS
De har spurgt på Gustav Isaksen
EKSKLUSIVT Afsløring: FCM tæt på køb af Dortmund-spiller
MEDIE
FC København-transfer bremses af denne årsag
INTERVIEW
‘Ingen forventer FCK bliver mestre’
INTERVIEW
‘Det er jeg træt af’
England – Argentina
INTERVIEW
17-årig som starter? ‘Super spændende’
EKSKLUSIVT
Afsløring: Randers tæt på Kasper Lorentzen
MEDIE
De vil ansætte Guardiola som landstræner
Frankrig – Spanien
TOPNYHED
Maxsø træner med i Brøndby
MEDIE
Amir Richardson meldes tæt på skifte
TIPSBLADET SPECIAL Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen
NYHEDER
Melder ud om Mbappé
INTERVIEW
Taler varmt om ny Brøndby-stjerne
INTERVIEW
Kæmpe jubelbrøl: ‘Han er topklasse’
EKSKLUSIVT