- Manden var ved at udvikle et Superliga-kompleks

Åh ja, gode gamle Alexander Lind.

Jeg kommer nu til at savne ham. Han er flamboyant, følelsesladet, dramatisk og bange for at flyve. Ja, på mange måder modbilledet på den gennemsnitlige silkeborggenser. Og så er han ærlig, når man spørger ham om noget. Nogle gange i tvivl om egne evner, andre gange sikker på at banke tonsvis af kasser ind.

I en tid, hvor det ofte er sjovere at lægge fliser end at høre fodboldspillere udtale sig til pressen, er det forfriskende med typer som Lind, der rent faktisk giver noget af sig selv.

Men jeg synes alligevel, at det var rigtigt at sælge ham.

Artiklen fortsætter efter billedet...

Manden var ved at udvikle et superligakompleks, så når man kan skovle 27 millioner i klubkassen for en reserveangriber uden mål i støverne, så er det bare om at slå til. Måske passer det Lind godt at komme til et land, hvor man forstår at værdsætte følelsesladede bombere.

Men skal vi så have en ny angriber ind, når nu Lind er fløjet (eller kørt) fra reden?

Jeg er faktisk i tvivl. Umiddelbart er der jo masser af mål i Tonni Adamsen og Younes Bakiz, og det ser da heller ikke helt skidt ud med stjerneskuddet Julius Nielsen, som har fået spilletid i de sidste par kampe.

Men man kunne jo overveje at hente Asbjørn Bøndergaard hjem fra lejeaftalen i Fredericia, hvis det er en mulighed, som der går rygter om. For det er måske lige i underkanten med kun en rigtig 9’er i truppen, når der trods alt skal spilles temmelig mange kampe, og her går jeg naturligvis ud fra, at vi skal spille Conference League-ligaspil og vinde pokalen igen. Jeg øver mig nemlig i at tænke ligesom Alexander Lind.