DENNE ARTIKEL ER FRA TIPSBLADETS TRYKTE UDGAVE FREDAG 7. APRIL 2023.
Da Mikkel Duelund for fem år siden var med ligalandsholdet, var der mange i fodboldverdenen og givetvis også på tribunerne i Superligaen, der så en kommende A-landsholdsspiller for sig.
Der var mange muligheder for klubskifter i de år, hvor Mikkel Duelund spillede for FC Midtjylland. Men Mikkel Duelund ville på førsteholdet og etablere sig i stedet for at kapitalisere på den tidlige interesse og den hype, der fulgte gode kampe for FCM’s ungdomshold og det at blive nævnt som et af verdens største talenter i Golden Boy-oversigten, mediet Tuttosport laver hvert år, og hvor Duelund optrådte i 2017 sammen med blandt andre Kylian Mbappé, Marcus Rashford og Gabriel Jesus med bemærkningen ”En Christian Eriksen med attitude”.
Så det var en dobbelt dansk mester, der på transferdeadline 31. august 2018 tog til Dinamo Kijev for en transfer på cirka 30 millioner kroner, og det begyndte godt med et mål i debuten mod naboen Arsenal Kijev.
Mikkel Duelund i sin første sæson som FCM-førsteholdsspiller i 2014/15 med cheftræner Glen Riddersholm.
Men en kamp midt i december mod Jablonec i Europa League vendte det hele på hovedet, da den unge dansker fik et kompliceret brud på anklen. De første meldinger lød på to-tre måneders pause, men det holdt langt fra stik.
”Der skete sindssygt mange ting på de tre år, jeg var dernede, som var ude af mine hænder. Jeg brækkede anklen i en kamp i Europa League og var ude i seks måneder. Så blev jeg klar til den her U21-slutrunde, hvor jeg spillede i alle tre kampe. Og så kom jeg tilbage, og så skulle jeg opereres igen og var igen ude i over et halvt år. Så havde jeg corona, hvor jeg havde efterveer i tre måneder, der holdt mig ud af spillet,” siger Mikkel Duelund.
Der gik 15 måneder fra skaden i december 2018, til Mikkel Duelund igen var klar for Dinamo Kiev i februar 2020. Midtbanespilleren var røget bag i køen til spilletid, og selvom han fik sendt Dinamo i pokalfinalen i juni 2020 med to mål i semifinalen, foretrak cheftræner Mircea Lucescu andre spillere i den stærke trup.
I sommeren 2021 tog Duelund til NEC Nijmegen og spillede fast det meste af tiden frem til skiftet til AGF i januar i år.
Men fortrydelse er ikke noget, Mikkel Duelund bærer med sig i dag.
”Jeg var enormt glad for at komme til Kiev. Det er jo en kæmpe klub, som jeg ikke vidste særlig meget om, før jeg kom. Det var en klub, der spillede enten til Champions League eller Europa League hvert eneste år. Og har vundet turneringerne. Jeg ved ikke, hvor mange Ballon d’Or-vindere, eller i hvert fald Ballon d’Or-finalister, der har været i den klub. Og da jeg først kom til klubben, følte jeg, at jeg havde meget at byde ind med, indtil jeg så ramte ind i alle de skader.”
”Jeg tror, jeg havde haft et meget spændende forløb i klubben, hvis jeg ikke var løbet ind i alle de problemer. Så tror jeg, det havde fremstået som et rigtig godt valg. Og jeg fortryder ikke noget. Jeg er enormt taknemmelig for, at min tid i Kiev, det har givet mig enormt meget på alle mulige parametre. Både som menneske og som fodboldspiller, hvor jeg har trænet i et sindssygt godt miljø med nogle sindssygt gode spillere, i nogle sindssygt gode faciliteter. Jeg har fået en milliard fede oplevelser ud af det trods mine skader og mine uheld,” siger Mikkel Duelund.
Grufuld krig
Mikkel Duelund er i AGF på en ganske særlig aftale, der løber fra til sommer, men hvor den offensive midtbanespiller på papiret skal tilbage til Dinamo Kiev.
Den oprindelige kontrakt skulle ellers løbe ud 30. juni i år, men som de fleste mennesker i verden ved, er Ukraine i snart 14 måneder blevet sønderrevet af den erobringskrig, Rusland og Vladimir Putin uprovokeret indledte i februar sidste år.
Mikkel Duelund i trøjen for Danmarks U/21-landshold.
Mikkel Duelunds kontrakt blev suspenderet i denne sæson efter særlige regler, der giver spillere i klubber i Ukraine og Rusland mulighed for at forlade de to lande. Men hvor uret sidste år stadig løb på den nuværende FCK-profil Victor Claesson og alle andre spillere i Rusland og Ukraines kontrakter i 2021/22, er kontrakter her i denne sæson altså udskudt og skal på papiret fuldføres i 2023/24, med mindre FIFA bestemmer sig for noget andet i den kommende tid.
Det er jura og politik på højt plan, hvor det sidste ord endnu ikke er sagt, men Mikkel Duelund er først og fremmest ked af det og bekymret på tidligere holdkammerater og klubben i Kievs vegne.
”Det var voldsomt at se og følge med i. Og det gjorde også situationen enormt kompliceret for mig, både følelsesmæssigt, men også rent teknisk i forhold til, hvad man så gør,” siger Mikkel Duelund.
”Jeg facetimede med mine holdkammerater og mine bedste venner dernede. Jeg ville høre, om tingene var sikre, og hvordan folk havde det. Min bedste kammerat dernede havde lige fået en lille søn, og hans kone var lige flyttet derned. Hun og sønnen flygtede, og så fulgte min kammerat på et senere tidspunkt. Det var bare noget lort, og det er stadig noget lort, selvom der heldigvis er lidt mere styr på situationen nu,” siger Mikkel Duelund om forholdene for Dynamo Kiev, der sidste år tilbragte en stor del af året i Polen, men nu er tilbage i Kiev med hvad der følger af missilnedslag, luftalarmer og usikkerhed.
Vil blive i AGF
Hvordan og hvornår den krig slutter ved selv planetens fremmeste eksperter i krigsførelse og politik ikke, men da Mikkel Duelund i slutningen af januar kom til AGF, følte AGF-sportschef Stig Inge Bjørnebye sig sikker på, at det var starten på et langvarigt samarbejde.
Og det er også den fornemmelse, Mikkel Duelund sidder med, uanset hvilke sving og omveje, der måtte ligge forude med et FIFA, der i kulissen virker ret forhippet på at skrue regler og beslutninger sammen til fordel for russiske klubber, og dermed også er nødt til at give ukrainske klubber favorable vilkår.
”Det er på ingen måde planen, at vores samarbejde slutter om to måneder. Der er ikke nogen tvivl om, at for mit og fra AGF’s vedkommende, så er det her et langsigtet projekt. Og der skal ikke være nogen tvivl om, at jeg ser mig selv i den her klub her i et godt stykke tid,” siger Mikkel Duelund.
Bo Henriksen har taget Tyskland med storm: ‘Alle må indse det nu’
Chok i Manchester: United supper det hele og forværre City-krise
Bekræfter: Han skal retur til Brøndby IF
Bruun Larsen med vigtig scoring mod Dortmund
Schmeichel bliver helten i pokalfinale
Sådan starter Brøndby IF og AGF
Transfer: Sælg ham for 10 millioner til sommer
– Jeg har det lidt stramt over det her interview
Sløj timing: Det virker amatøragtigt, Brøndby!
Jeg tog fejl: Godt at FCM ikke kom i CL
Højlund i stor diskussion med holdkammerat
David Nielsen afviser: ‘Vil ikke have det job’
Opfordrer storklub til at fyre træner og ansætte Frank
Silkeborg-fan: Her er min drømmetransfer
Ekspert om Birk-udtalelser: ‘Risikerer at miste jobbet’
VM-lodtrækning i dag: Her er Danmarks mulige modstandere
Skal FCK frygte jer? ‘Vi kommer til at stå stærkere’
Skriver til FCK-stjerne midt om natten
Brøndby-chef fyret: Her er Neestrups svar
Ellevild Amin Chiakha: Nok den værste følelse
Har ondt af ham: ‘Han er rigtig nedtrykt’
Dårligt nyt om FC Midtjylland-profil
Ekspert: Brøndby ansætter ny chef i morgen
Her er Danmarks drømmepulje – og det værste mareridt
Altså, hvordan kan han være så dårlig?
Var et teenagevidunder: FCK-komet står ved en skillevej
Jacob Neestrup til Tipsbladet: Forkert!
Her er fem bud på en ny Brøndby-træner
Hyrede Brøndby-træner: Overbevist på 30 sekunder
Fanklubben: Disse tre kan være færdige i Brøndby
Juventus lurer på dansk angriber
Lind bomber i Italien: ‘Ustoppelig’
Skal hans lillebror også til Danmark?
Kasper Schmeichel: Ved I, hvor irriterende han var?
Kæmpe optur for Elias Jelert
Hvordan kan han være så dum? Kan koste jobbet
Brøndby-boss kimet ned
FCK og FCM bød på Brøndbys stjerne: ‘Jeg var i chok’
Neestrup: Derfor er Sander og Cornelius vraget
Nu forklarer Brøndby-boss timingen af fyring
Stor ændring lurer i Brøndby
‘Han har nogle ekstraordinære kompetencer’
I chok: ’Det er jo en kæmpemæssig krise!’
Frederik Birk er slet ikke i tvivl
Sådan! Rasmus Højlund med to kasser for Man Utd
Han ligner FCK’s nye superstjerne
Tøffe dybt chokeret: Hvad fanden betyder det?
I frostboksen: Det bliver mellem mig og ham
Fem spilforslag til weekenden 13.-15. December
Havde spillernes opbakning: Fyring overrasker i Brøndby
Brøndby meget tæt på sportsdirektør
Dagens Spilforslag: Godt med mål i bundopgør
Nyder Superliga-livet: Som under Bo Henriksen
De kan snuppe Andreas Maxsø
Her er reaktionerne på Jesper Sørensens fyring