Minteh afvist af OB: Nu reagerer landstræner

OB har nægtet Yankuba Minteh deltagelse ved U20-VM, hvilket landstræner Abdoulie Bojang kommenterer på i et interview med Tipsbladet.



Sidste sommer skrev Superliga-klubben OB under med en ung, ukendt afrikansk offensivspiller ved navn Yankuba Minteh. Sidenhen er det gået utrolig stærkt, og i dag er han en af holdets helt store profiler.

Forleden blev Minteh udtaget til Gambias U20-landsholdstrup, som senere på måneden skal til Argentina, hvor U20-VM finder sted. Men OB har nægtet profilen deltagelse, da turneringen afholdes uden for officielle FIFA-datoer.

Gambias U20-landstræner, Abdoulie Bojang, er meget skuffet over at skulle se bort fra Minteh, men han forstår klubbens beslutning.

Det siger han i et interview med Tipsbladet.

– Det er deres beslutning, og jeg ved, at han er en af deres bedste spillere. Jeg er meget skuffet, men respekterer deres beslutning. Det er dem, som betaler hans løn.

Men den gambiske landstræner har ikke opgivet at få Minteh med.

– Den endelige trupliste skal sendes senest 10. maj, og derfor er det stadig muligt at få Yankuba med. Jeg håber, at OB ændrer mening, hvis det bliver tydeligt i løbet af de næste dage, at de måske ikke har noget at spille for.

– Enhver spiller ønsker at repræsentere sit land. Det synes jeg også, Yankuba skal have lov til. Jeg har talt med ham. Han vil gerne være med, men der er ikke så meget at gøre. Han har fortalt mig om sin frustration.

I Gambia er der store forventninger til U20-landsholdet, som nåede finalen ved Africa Cup of Nations senest. Det er kun anden gang, at de deltager til et VM, og derfor er det ærgerligt, at de bedste spillere ikke kan være med.

– Yankuba er en meget vigtig spiller for os. Hvis man kigger på hans præstationer det seneste stykke tid, så har han spillet på et højt niveau kontinuerligt.

– Her på U20-landsholdet har vi brug for en offensivspiller med kreativitet, og en der kan levere den rigtige aflevering på den sidste tredjedel af banen. Størstedelen af vores spillere spiller i afrikanske klubber, så det er tydeligt, at Yankuba har kvaliteter på et lidt andet niveau.

– Jeg kender ham rigtig godt. Han har spillet for mig på U17-landsholdet, og også da jeg var træner for en lokal klub. Vi ville gerne have ham med til Africa Cup of Nations, men det afviste OB, og nu til VM har de igen afvist os.

OB hentede dengang Minteh fra den gambiske klub Steve Biko FC, som Bojang tidligere har stået i spidsen for.

De seneste uger har flere medier berettet, at Premier League-klubben Newcastle jagter Minteh. Spørger man Bojang, er det stadig for tidligt at tage så stort et skridt.

– Jeg fortæller altid unge spillere, at de ikke skal overvurdere egne evner. Jeg synes stadig, det er lidt tidligt. Han er stadig ung. Han mangler erfaring. Hvis han tager til en stor klub og ikke præsterer, så sidder han fast.

Mintehs ophold i Danmark har ikke kun været en dans på roser. Tidligere på året fik han karantæne for usportslig adfærd, og han var også indblandet i et mindre slagsmål til træning.

Disse episoder har Bojang og OB-juvelen talt om.

– Som sagt har jeg et tæt forhold til ham. Jeg ringede til ham for at høre, hvad der foregik. Jeg har altid kendt ham som en disciplineret spiller, så det overraskede mig.

– Jeg huskede ham på, at han er en rollemodel for mange. Jeg fik rigtig mange opkald fra kendte navne i Gambia, som bad mig tale med Yankuba, fordi de var bekymrede. Han har lovet mig, at han ikke vil rode sig ud i noget lignende igen.

Gambia er i gruppe med Honduras, Frankrig og Sydkorea. Den afrikanske nation spiller første kamp den 22. maj.





Kæmpetransfer: ‘Han er en gamechanger’




LIVE

TransferLIVE: Newcastle på rov i Man City?

Hjalte Lærke imponerer i Lecce-debut: Et lyspunkt

I chok over Mike Tullberg-udtalelse

Her er German Onugkhas nye klub

Dommerekspert: Hvorfor fik Frøkjær særbehandling?

På vej til Danmark? Han beslutter sig i denne uge

Overraskende FCK-transfer: Det er en gamechanger



LIVE

Superliga-LIVE: De viser AGF mod Benfica

Dyr FCM-spiller søger væk: Lejeaftale mest i spil

‘Vanvid’ – så meget vil de have for Grabara

Derfor vælger han Barcelona over Real Madrid

Revser Binks: Hvad fanden er det for en opførsel?

Brøndby-stjerne reagerer på vild David Nielsen-dom



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Afslører: Makienok deltager i realityprogram

Derfor kollapsede Jamal Musiala igen

Dansker talte med Højlund inden transfer

Afsløring: FC Nordsjælland henter Jamal Sudais

Rundens Hold i Superligaen – 4. runde

‘FCK-stjerne er simpelthen ikke dygtig nok’

Afsløring: Jørgensen får lang aftale i rekordsalg

Afsløring: Rosenborg køber historisk dyr Chiakha

Kæmpe dommerfejl: Det er MEGET besynderligt

De køber rettighederne til FCK-kamp

Afsløring: Bombe – Viborg laver et historisk salg

Færdig: German Onugkhas kontrakt revet over

Kæmpe Superliga-salg – nu meldes han færdig

Ousmane Sow: Derfor forlader jeg Brøndby

Kæmpe SL-transfer: Sådan scorede FCN 225 mio.

Meldt tæt på FCK – stjerne præsenteret i ny klub

Diant Ramaj: ‘Håber ikke det sker igen’



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Thomas Nørgaard: ’Han har et kæmpestort hjerte’

Superliga-klub ville kapre Garananga-handel