Morten Olsen hylder: Hvor stort kan det blive?

Pelé spillede den slags fodbold, Morten Olsen og hans venner som drenge ville spille, siger ekslandstræneren.



Fodboldverdenen er blevet et ikon fattigere. Pelé er efter længere tids sygdom død i en alder af 82 år.

Den brasilianske legende betød meget for mange fodboldspillere. Blandt andre Morten Olsen.

For den tidligere danske landsholdsspiller og landstræner var Pelé i en tidlig alder symbolet på det ypperste inden for spillet med den runde bold.

– Pelé var tre gange verdensmester. Det er jo fuldstændig unikt. Derfor står han jo som værende den første store spiller – især fra det dengang ukendte Sydamerika.

– Ved VM så vi Pelé lave noget, som vi dengang ikke så nogen i Europa lave, siger Morten Olsen.

Han har et særligt minde med Pelé. I 1989 var brasilianeren til stede, da Olsen spillede sin sidste landskamp, nummer 102. I den forbindelse overrakte Pelé en brasiliansk landsholdstrøje til Olsen.

– For mig var han med til at “lukke cirklen” for min fodboldkarriere. Han var til stede ved min sidste landskamp i Idrætsparken.

– Han var som sagt den første store spiller, jeg havde set som dreng, og så stod han pludselig der den dag, hvor ens egen karriere sluttede, og afleverede en trøje.

– Han var ikke bare en af de store, da jeg selv startede, men det var egentlig ham, der startede drømmene. Han spillede den slags fodbold, vi knægte kunne lide, og som vi prøvede at efterabe, og så var han der, da min karriere sluttede. Hvor stort kan det blive?, siger Morten Olsen.

I hans øjne var Pelé en noget nær komplet spiller.

– Han havde den teknik, hurtighed og angrebsmæssige alsidighed, som gør, at han jo i dag med rette af mange betegnes som værende blandt de helt store inden for fodbolden de sidste 50 år sammen med Diego Maradona, Lionel Messi og Johan Cruyff måske.

– Der er nogle store spillere i hver generation, og Pelé var i sin generation absolut den største, siger Morten Olsen.

Brasiliansk fodbold er for mange lig med en legende spillestil. Sambabold. Det var Pelé en slags foregangsmand for, mener Olsen.

– Han var jo hovedeksemplet på brasiliansk fodbold. I hvert fald i hans tid. Han var individualisten, som afgjorde fodboldkampe. Han vandt fodboldkampe, men det var også måden, han gjorde det på, og det er jo det, brasilianerne har stået for til efterligning senere hen for mange europæiske spillere også.

/ritzau/





Det er Superligaens svar på en odder




LIVE

TransferLIVE: Endnu en Wolfsburg-profil skifter

Han er ved at vokse sig for stor til Superligaen

Stor ændring i AGF?

Christian Nørgaard tæt på skifte

Afsløring: Randers enig med Swansea i stor handel

Transferkaos i FCK: Han må bide sig selv i tungen

FC Midtjylland sælger profil dyrt – her er prisen

Så meget overbød Brøndby rivalerne for Hyseni



LIVE

Superliga-LIVE: Vanvittig afslutning!

Afsløring: Målmaskine færdig i AaB

Kæmpe transfer under opsejling

Brøndby IF – Viborg FF

Eriksen spottet – nu er der nyt



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Varmt transfer-emne: Brøndby bekræfter interesse

Drama efter FCK-skifte: Tager vild drejning

Afsløring: B.93 afviser bud på Adam Ahmad

Kom i gang, ‘CV’ – AGF mangler tre spillere

Tidl. BIF-spiller Bertram Kvist tæt på chokskifte



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Ordet “bestikkelse” blev brugt

60 år: Her er Troels Bechs mest suveræne citater

Afsløring: Minnesota byder millioner på McCowatt

Afsløring: Tidligere FCK-talent hjem til Danmark

Ingen klausul i FC København-aftale

‘Det ville være en katastrofe af rang’

Lindstrøm-transfer på trapperne: Vild lønnedgang

Farzam om FCK: Problemet sidder i toppen

Kommer med kryptisk transfermelding om ‘TK’

Troels Bech deler uheldig Thomasberg-anekdote

Allsvenskan-klubber i kø for stort dansk talent

FC Nordsjælland – Randers FC



FANKLUBBEN

Nu er det slut med undskyldninger i FC Midtjylland

Spilleroprør i OB? ‘Den krydrede udlægning’

SL-profil skifter agent – klargjort til skifte?