Video : Tipsbladet
Superliga

Ny BIF-investor? Som en elefant i en glasbutik

Den mulige Brøndby-investor David Blitzer er blandt de øverste ledere i et gigantisk firma, hvis værdi ifølge en ekspert harmonerer dårligt med Brøndby IF.

Det sker sjældent, at en virksomhed bliver så upopulær, at politikerne indfører ny lovgivning, som bliver opkaldt efter virksomheden. Men den tvivlsomme ære tilfaldt for to år siden den amerikanske investeringsgigant Blackstone, som den mulige Brøndby-investor David Blitzer er blandt de ledende figurer hos.

Blackstone pressede almindelige mennesker ud af deres lejligheder og ud af centrale, attraktive områder af især København, lød den kritik, der fik politikerne til at handle. Og den slags ry harmonerer dårligt med Brøndby IF's værdier, mener Curt Liliegreen, der er direktør i Boligøkonomisk Videnscenter.

- Det er to forskellige verdener. Hvis jeg skulle være kommunikationsrådigver for Brøndby, ville jeg sige, at de skulle passe på deres brand. Det er måske uretfærdigt, for han (David Blizer, red.) er ikke Blackstone, men en person med stor tilknytning. I Danmark er der et negativt ry tilknyttet til Blackstone.

- Noget af det er nok uberettiget, men andre dele er der en grund til. Jeg tror, det vil være et problem for dem. Så skal de få kommunikeret det med, at selvom man har Danske Bank, er man ikke tilhænger af hvidvask. Det er lidt det samme.

- De skal være obs på de her problemer og komme dem i forkøbet. De er nødt til at gå ud og forklare. Blandt andet fordi regeringen og statsministeren nævner Blackstone med navn. Så man slipper ikke for det.

Mette Frederiksen omtalte i 2019 en sag med en københavnsk ejendom, som Blackstone havde opkøbt. 

"Sikkert fordi Blackstone ønsker at totalrenovere lejlighederne for derefter at sætte huslejen markant op. Hvis det sker, vil der være færre billige boliger i København. Det er virkelig en farlig udvikling," skrev hun.

En storm af klager
David Blitzer, som ifølge Ekstra Bladet er topkandidat som ny investor i Brøndby IF, er ikke øverste chef i Blackstone. Det er rigmanden Stephen Schwarzman. Blitzer er Global Head of Tactical Opportunities og en del af firmaets ledelseskomité. Han har været ansat i Blackstone siden 1991.

Blackstone tiltrak stor vrede blandt københavnere og politikere, fordi selskabet opkøbte ejendomme, satte dem i stand og forhøjede huslejen. Man kunne nemlig ikke bare hæve huslejen i lejeboliger, men hvis man renoverede dele af en lejlighed, kunne man godt, dikterede boligreguleringslovens §5.2.

- Det giver mulighed for efter en beskeden investering at fordoble huslejen. For eksempel en kvart million og fordoble huslejen. Man kan ikke gøre det hen over hovedet på lejeren. Man kan først gøre det, når lejeren er flyttet ud, forklarer Curt Liliegreen.

Københavnske lejere følte sig angiveligt presset til at flytte ud, for eksempel ved at blive tilbudt penge. Blackstone er også belvet skyldt for at bruge den såkaldte shake the building-metode.

- Det går ud på, at man får udført mindre reparationsarbejder, for eksempel at lukke for varme og vand, ikke informerer folk om, hvad der skal ske. Det er jo en chikane, men det er rygtet. Man har hørt samme kritik fra forskellige lande, så et eller andet sted er der nok noget om det, siger Liliegreen.

Metoderne førte til en klagestorm fra lejere. En aktindsigt viste ifølge det socialistiske magasin Arbejderen, at Blackstone og den danske samarbejdspartner, 360North, i sommeren 2019 var involveret i 155 verserende og afsluttede sager i Huslejenævnet Hovedstaden. Det svarede til cirka 10 procent af alle nævnets årlige sager.

En elefant i en glasbutik
I efteråret samme år skrev DR, at Huslejenævnet i København og Frederiksberg havde behandlet 23 sager med Blackstone. 20 af dem havde selskabet tabt.

- Jeg opfatter dem som en aktør, der måske ikke har sat sig grundigt nok ind i dansk kultur og struktur, og det har de betalt prisen for. De er kommet ind i en helt anden verden, end de er vant til. I små lande som Danmark har man ofte venstrefløjspartier med relativt stor magt, siger Curt Liliegreen.

- De har været som en elefant i en glasbutik.

Effekten er, at lejeboliger i bymidten bliver dyrere, og det presser bestemte grupper ud af byerne.

- Vi ser det ikke i Danmark på samme måde og så hurtigt som i udlandet, men vi har den også. I udlandet ser den meget mere dramatisk ud, fortæller Curt Liliegreen.

- Vi ser, at de svageste grupper gradvist bliver presset ud. I Danmark kan man ikke presse folk ud, som Blackstone gør andre steder. Men i udlandet kan man. Der ser man, at svage grupper bliver presset ud. Det kan være unge, folk med anden etnisk baggrund, singler, folk uden fuldtidsjob, folk med nedsat arbejdsevne. De grupper vil forsvinde fra centrum og komme ud i udkanten af byerne. De bliver marginaliseret geografisk og skubbet ud.

- Der er Blackstone én aktør blandt andre. Blackstone er blevet lidt en syndebuk i det her, men de har bragt sig selv i den rolle. Blackstone ikke årsagen til problemerne, men et resultat af dem, siger Liliegreen, der også nævner danske pensionsselskaber som aktører.

I november 2019 var Blackstones renommé i Danmark så dårligt, at amerikanernes danske administrator, 360North, skiftede navn. Nu hedder det Kereby.

Skattely
I 2019 fik Blackstone desuden omfattende kritik for at opkøbe danske ejendomme gennem selskaber i skattely. Ekstra Bladet kunne fortælle, at Blackstone i løbet af få år havde opkøbt "omkring 160 ejendomme i København til en samlet værdi af syv milliarder kroner."

For hver ejendom havde Blackstone oprettet et selskab, som var ejet af et dansk holdingselskab, som så igen var ejet af et selskab i Luxembourg og siden Caymanøerne. En "klassisk skattely-konstruktion", som avisen skrev.

Også DR kunne fortælle en historie om en ejendom i København, som var ejet af 15 selskaber i fire lande. Foruden Danmark var det Luxembourg, Caymanøerne og den amerikanske delstat Delaware. Alle kendte skattely.

Konstruktionen fik den amerikanske amerikansk økonom og advokat med speciale i skattelykonstruktioner James Henry til at sige:

- Blackstone har den mest komplicerede holding-struktur, som jeg nogensinde har set. At de bruger seks luxembourgske virksomheder til at eje en dansk ejendom og yderligere har ejerskab i Delaware og Caymanøerne gør ret beset pengene statsløse, og det er jo en stor fordel i forhold til beskatning.

- Den her konstruktion er så aggressiv, at jeg vil kalde den skandaløst aggressiv.

Har du styr på de danske hold og Europa? Hvis ikke, så tjek overblikket her

Sommerpause i Superligaen: Sådan gør din klub

Her får du et overblik over alle sommerens til- og afgange i Superligaen.