FCM-boss: Spillerlønninger er eksploderet

Premier Leagues transfermarked frøs til is i januar, men det får ikke FC Midtjyllands fodbolddirektør Peter Sand til at ryste på hånden.



IKAST (TIPSBLADET): Det var i den grad noget, der blev bemærket i kulisserne i dansk fodbold, da Premier Leagues 20 klubber i januar kastede sig ud på transfermarkedet for at sikre de sidste justeringer af trupperne.

Eller rettere, da de stenrige klubber i England netop ikke gjorde noget.

For både i Brasilien og Frankrig købte klubberne helt usædvanligt spillere for flere penge end i Premier League, og sammenlignet med januar 2023 faldt størrelsen på Premier Leagues samlede indkøb med op mod 85 procent.

Det forplantede sig i resten af Europa, men hos FC Midtjylland, der er en af de danske klubber, der satser mest på køb og salg af spillere, tager man udviklingen ganske roligt.

– Køb og salg af spillere er altoverskyggende, især i forhold til indtægter sammen med tv-rettigheder, sponsorater og kampindtægter, siger Peter Sand, der begyndte som fodbolddirektør i FC Midtjylland i januar, til Tipsbladet.

– Det er helt vildt afgørende, hvor markedet er på vej hen i forhold til, hvad vi kan få for spillerne. Og spillersalgene er jo i forvejen den mest ubekendte faktor i forhold til indtægter. Vi kender jo nogenlunde alle omkostninger.

– Jeg har fulgt med fra sidelinjen, og det er helt tydeligt, at både spillerlønninger men også det, spillere bliver handlet for, er steget markant. Som jeg ser det, er der intet, der tyder på, at det pludselig skulle falde. Det kan godt være, udviklingen stagnerer lidt, men der er ingen tegn på, at priserne skulle falde. Det ville have stor betydning for økonomien, hvis det skulle ske, siger Peter Sand til Tipsbladet.

– Så længe man ligger godt til i tabellen, og man viser sig frem internationalt, vil man kunne få høje transfersummer for de bedste spillere. Det er jeg slet ikke i tvivl om. Og vi har tydelige europæiske ambitioner. Det er der, de største sportslige udfordringer ligger, og der, man især kan sælge spillere på den høje hylde til høje priser, siger Peter Sand.

Internationalt miljø
Peter Sand var en af de første spillere på holdkortet, da FC Midtjylland blev til for 25 år siden, og han havde en lang karriere på topplan i fodbold.

Siden har han været i erhvervslivet hos blandt andre LEGO ud over forskellige jobs i fodbold, og nu er han altså tilbage som fodbolddirektør i klubben, hvor karrieren tog fart.

Efter små to måneder er Sand ved at have godt greb om FC Midtjyllands aktuelle tilstand og opgaver, og hvordan klubben fungerer.

Noget af det, den tidligere topspiller bider mærke i, er hvor international, både FC Midtjylland og sådan set også resten af dansk fodbold er blevet.

– Det er blevet klart mere internationalt. Vi kan jo bare se på klubben her og den bygning, vi sidder i lige nu. Vores koncernsprog er engelsk, og der er hele tiden snakke i gang på engelsk, ligesom vi også har spillere og medarbejdere fra en lang række lande. For mig er det et meget godt eksempel på, at FC Midtjylland har bevæget sig op på et internationalt niveau, hvor vi rekrutterer både spillere men også trænere og specialister fra hele verden.

– Og samtidig fornemmer jeg, at med alle de her forskellige nationaliteter og kulturer, der formår vi at skabe én, fælles FC Midtjylland-kultur, uanset hvor man kommer fra. Mange virksomheder siger, de gerne vil det, men her lever vi det, siger Peter Sand.

FC Midtjylland har i den aktuelle førsteholdstrup spillere fra Island, Norge, Sverige, Tjekkiet, Østrig, Sydkorea, Brasilien, Uruguay, Chile, Guinea-Bissau og Sierra Leone.

Klubben har siden deltagelsen i Champions League i efteråret 2020 solgt spillere for over 600 millioner kroner.





LIVE

TransferLIVE: Officielt: Han er ny Man. City-chef

Brøndby med transferscoop?

Afsløring: FC Midtjylland henter stortalent

På vej til Brøndby? Her er hans millionløn

Forlader FC Nordsjælland – til lægetjek i dag

Rygtet til Superligaen: ‘Jeg vil prøve noget nyt’

Vildt vindue: ‘Bare en forsmag på hvad der kommer’

Kryptisk transfermelding



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

Overraskende: Thomas Frank i spil til nyt job

FC København-farvel rykker nærmere

Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!

Revser Brøndby-stemning: ‘Et fjendtligt miljø’



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’

Imponeret Mortensen efter 8-1: ‘Det er vigtigt’

Transferbombe: ‘De vil være meget skuffede’

Afsløring: Lyngby-talent til lægetjek 



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Storroser 18-årig FCK-spiller

Tæt på kæmpetransfer

Storroser profil efter målfest: ‘Betyder alverden’

Brasilien – Japan

Spændende melding

Kan ikke spille i Ukraine: Her afvikles FCK-kamp

– Ekstremt tilfredsstillende, siger Brøndby-træner

Dækkene Ruller: Vi kårer Tourens favoritter i 2026

Afsløring: Elfsborg tæt på Alexander Jensen

Mister pokalfordel til FCK: Her er forklaringen

Hård dom over Kvistgaarden



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Rystet over Neestrup-historie: ‘Det er helt vildt’

Zorniger fremhæver transfervindue

Ekspert: Mest attraktivt at vende hjem til FCM

Træner i Danmark: Storklub har store danske planer