Ny regel kan sende Superliga-stjerner til England

Premier League er i gang med at indføre økonomiske regler, der sætter grænser for forbruget på spillere, og det kan ad omveje være en hjælp for danske klubber, der vil skyde deres stjerner afsted.



På banen er Manchester City favorit til at vinde fjerde mesterskab på stribe, og uden for banen slås milliardær-ejere, direktører, politikere og interessegrupper om, hvordan ligaen skal se ud i fremtiden.

Tidligere på sæsonen forsøgte et flertal af Premier League-klubberne forgæves at indføre regler, der gjorde livet mere besværligt for multiklub-ejerskaber og deres trafik af spillere mellem klubber med samme ejer, men nu kommer næste tiltag.

I denne uge besluttede et kvalificeret flertal af klubberne, at der skal indføres regler, der yderligere begrænser, hvor meget man må bruge på transfers og lønninger.

Det følger en meget, meget stille januar på Premier Leagues transfermarked, hvor Ligue 1 og den brasilianske Serie A helt uhørt brugte flere penge på spillere end englænderne, og bevægelserne i England følges aktivt af Superliga-klubber og agenter med attraktive spillere i Danmarks bedste række.

Så det kunne jo være bekymrende nyt for Superliga-klubber, der gerne vil sælge deres spillere til Premier League-klubber eller sende dem til klubber andre steder i Europa, hvorfra de dygtigste så også ender i England.

Men ifølge en økonom og kender af transfermarkedet behøver de engelske regler ikke være noget, der giver Superliga-klubber med salg i centrum for forretningsmodellen nervøse trækninger. Ja nærmest tværtimod, hvis Premier Leagues tiltag ellers ikke bliver for drastiske.

246738

Regler med fokus på at begrænse forbruget kan indirekte hjælpe Superligaen med at sælge spillere direkte til Premier Leauge. oto: Alamy

– Det kunne jo faktisk have en positiv effekt. De nye regler kunne dæmpe klubbernes lyst til at købe især de store stjerner. Til gengæld kunne det give dem mere lyst til at købe flere unge spillere. Den type spillere, Superligaen har været god til at uddanne de seneste år. Så det kunne godt være, at de her regler kunne hjælpe Superliga-klubberne til flere direkte salg til Premier League, siger Jesper Jørgensen, der er økonom og partner ved Deloitte, til Tipsbladet.

– Det kan godt være, det vil gå lidt ud over de videresalgsprocenter, Superliga-klubberne har fået på spillere, der så bliver solgt fra andre ligaer til Premier League, men den bedste forretning må trods alt være at sælge direkte.

Sigter efter City, Chelsea og Newcastle
Hvis reglerne kommer til at virke på den måde, kan det altså hjælpe klubber som Brøndby, FC København og FC Midtjylland med at sælge deres bedste unge navne til England.

For det, der især ser ud til at være på dagsordenen i Premier League og ikke mindst omkring ligaen politisk, er de gigant-transfers på mange hundrede millioner kroner, selv klubber i den nederste halvdel af rækken nu har både råd til og foretager – men som giver økonomisk hovedpine, hvis man rykker ned eller ikke kommer i Europa eller toppen som planlagt.

– Nu skal vi se, hvordan de implementerer reglerne. Jeg er jo ikke inde i hovedet på Premier League-cheferne, men jeg tror ikke, Chelseas seneste to år med voldsomme indkøb bekommer de andre klubber vel. Og så tror jeg endda, Chelsea kommer til at betale på den højeste pris på den lange bane, siger Jesper Jørgensen.

246738

West Ham og Leicester var blandt de klubber, der så på Darío Osorio, før han endte i FC Midtjylland. Foto: Alamy

– Og så tror jeg også, klubberne har set på, at Manchester City nu igen kan vinde mesterskabet, og at Newcastle, der også er ejet af en stormagt i Mellemøsten, også kan bevæge sig derop, selv om de endnu ikke har gjort det. Det virker til, at man har set på den fremtid, Premier League kan stå foran. Man forhindrede ikke en række nationalstater i at købe sig ind i Premier Leagues klubber, men det her er en anden måde at gribe.

– Og så virker det også til, at Premier League er under politisk pres fra både regeringen og parlamentet i Storbritannien. Premier League kunne end ikke finde ud af at lave en aftale, hvor man delte nogle af midlerne, der skal flyde ned gennem rækkerne og ud til breddefodbold. Der kan det her være en måde at slå flere fluer med et smæk, en måde at signalere til resten af Storbritannien, at man har styr på situationen og på den polarisering, der er sket, siger Jesper Jørgensen, der dog ikke tror, at vi dermed skal se sæson efter sæson i Premier League, hvor klubber på stribe får pointstraffe som her i 2023/24.

– Jeg tror ikke på, at der bliver indført regler, der trækker tæppet væk under Premier League-klubberne. Det bliver en blød implementering, det anden er der ingen, der er interesseret i.

Samtidig med, at der tales om strammere økonomiske begrænsninger på forbruget, tales der i Premier League igen om at spille ligakampe i andre lande med USA som det oplagte bud. Noget, Premier League allerede forsøgte tilbage i 2008.

Læs mere om Premier League-klubbernes forbrug på spillere her.





LIVE

VM-LIVE: Præsident slagter landstræner

Kanariefugle æder Samuraier

Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!

Usikker på Chido Obi-transfer

Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’

Hård dom over Kvistgaarden

Storroser profil efter målfest: ‘Betyder alverden’

Zorniger fremhæver transfervindue



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

Mister pokalfordel til FCK: Her er forklaringen

Brøndby gik målamok i Nørgaards første kamp

Transferbombe: ‘De vil være meget skuffede’

Storroser 18-årig FCK-spiller



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Meldt tæt på Brøndby – nærmer sig Bundesliga-klub

Zlatan Ibrahimovic revser Norge

Spændende melding

Rystet over Neestrup-historie: ‘Det er helt vildt’



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Ekspert: Mest attraktivt at vende hjem til FCM

Holland – Marokko

De jagter Pantelis Hadzidiakos – her er prisen

Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker

Spår vild Rasmus Højlund-sæson

Sen canadisk scoring sender Sydafrika ud af VM

Brøndby vil købe: Han er en sand driblemaskine

Markant ændring i Silkeborg

Tyskland – Paraguay

Brasilien – Japan

Åben for skifte: ‘Kan virkelig godt lide Danmark’



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

På vej til storklub?

Superliga-bombe trækker overskrifter i udlandet

Meldes tæt på storklub

Bo Henriksen i chok: Det er en skandale!