Ny Superliga-spiller storroser Kasper Dolberg

Lucas Lissens valgte i januar at skifte Anderlecht ud med Lyngby Boldklub i jagten på regelmæssig spilletid. Tipsbladet har talt med forsvarsspilleren, der har gode ting at sige om danskerkolonien i den belgiske storklub.



LYNGBY (Tipsbladet): Lyngby Boldklub solgte i januar en stor profil til Anderlecht, da Mads Kikkenborg rykkede til den belgiske klub, men i samme transfervindue var der en anden spiller, der tog i den modsatte retning. 

22-årige Lucas Lissens valgte nemlig at skifte Anderlecht ud med Lyngby, og efter en måneds tid i Danmark er den belgiske midterforsvarer godt tilfreds med den beslutning. 

– Personligt er det faktisk gået godt for mig. Jeg har tilpasset mig godt til holdet, og det er nogle gode fyre. Vi tog på træningslejr med det samme, og det var godt for mig, i forhold til at blive integreret i truppen. Jeg spillede den første kamp (mod FC Nordsjælland, red.), og nu håber jeg på at komme tilbage på holdet, siger Lucas Lissens til Tipsbladet og fortsætter: 

– Tiden var kommet til, at jeg skulle blive en del af et førstehold, og den mulighed havde jeg ikke i Anderlecht. Alle, jeg talte med i Lyngby, var virkeligt positive. Det er en rigtig familieklub, hvor vi gerne vil spille god fodbold.

Lucas Lissens er kommet til en klub, der er kommet rigtigt dårligt fra start i forårssæsonen, og belgieren peger på, at Lyngby-truppen har holdt et møde efter søndagens chokerende 4-2-nederlag til Hvidovre IF, der kom i kølvandet på Magne Hoseths fyring i fredags. 

– Vi spillede selvfølgelig ikke den bedste kamp, men det er ikke mere alvorligt end, at det hele stadig er i vores egne hænder.

– Det er selvfølgelig noget, vi har diskuteret internt på holdet. Vi havde et møde om det, hvor alle fik mulighed for at tale om kampen. Jeg tror, at alle ved, at det ikke var tilstrækkeligt, især ikke i anden halvleg. Men det er en ny uge, og vi ser frem til den næste kamp, lyder det fra Lucas Lissens. 

Trænede med danske stjerner
Lucas Lissens nåede kun syv førsteholdskampe for Anderlecht, men den nye Lyngby-spiller nåede at få et godt indtryk af den belgiske klubs danske stjerner. 

– Det var en rigtig god oplevelse at træne sammen med dem. Jeg kom rigtigt godt overens med de danske spillere. Anderlecht har en hel del gode spillere lige nu. Schmeichel er en rigtig god målmand, og de har Dolberg oppe foran, som har mange kvaliteter. Dreyer gør det godt i øjeblikket, og der er også Delaney. De er alle sammen rigtig gode.

– Dolberg er en kvalitetsspiller, og han har nu fået en træner, der viser ham tillid. Han er inde i en god rytme i øjeblikket, og han scorer mål. Jeg håber, at han kan fortsætte med at hjælpe holdet, lyder det afslutningsvist fra Lucas Lissens. 

Efter nederlagene til FC Nordsjælland, Randers FC og Hvidovre IF venter der på søndag en svær opgave for Lucas Lissens og kompagni, når Lyngby Boldklub skal en tur i Parken for at møde FC København. 

Opgøret mod mestrene bliver desuden med en ny cheftræner, efter at 'De Kongeblå' tirsdag præsenterede David Nielsen som Magne Hoseths afløser. 





LIVE

TransferLIVE: Officielt: Han er ny Man. City-chef

Brøndby med transferscoop?

Afsløring: FC Midtjylland henter stortalent

På vej til Brøndby? Her er hans millionløn

Forlader FC Nordsjælland – til lægetjek i dag

Rygtet til Superligaen: ‘Jeg vil prøve noget nyt’

Vildt vindue: ‘Bare en forsmag på hvad der kommer’

Kryptisk transfermelding



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

Overraskende: Thomas Frank i spil til nyt job

FC København-farvel rykker nærmere

Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!

Revser Brøndby-stemning: ‘Et fjendtligt miljø’



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’

Imponeret Mortensen efter 8-1: ‘Det er vigtigt’

Transferbombe: ‘De vil være meget skuffede’

Afsløring: Lyngby-talent til lægetjek 



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Storroser 18-årig FCK-spiller

Tæt på kæmpetransfer

Storroser profil efter målfest: ‘Betyder alverden’

Brasilien – Japan

Spændende melding

Kan ikke spille i Ukraine: Her afvikles FCK-kamp

– Ekstremt tilfredsstillende, siger Brøndby-træner

Dækkene Ruller: Vi kårer Tourens favoritter i 2026

Afsløring: Elfsborg tæt på Alexander Jensen

Mister pokalfordel til FCK: Her er forklaringen

Hård dom over Kvistgaarden



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Rystet over Neestrup-historie: ‘Det er helt vildt’

Zorniger fremhæver transfervindue

Ekspert: Mest attraktivt at vende hjem til FCM

Træner i Danmark: Storklub har store danske planer