Nyder Danmark: ‘Jeg er vild med København’

Lyngbys belgiske profil nyder tilværelsen i Danmark.



LYNGBY (Tipsbladet): Superligaen bugner med udlændige i disse år, hvor klubbernes øjne på transfermarkedet er alle vegne, og hvor der hentes spillere i Japan, Brasilien, Kazakhstan og flere andre steder.   

Helt så langvejs fra kommer Lucas Lissens ikke. For lidt over et år siden rykkede den belgiske midtstopper fra barndomsklubben RSC Anderlecht til Lyngby Boldklub.

Siden har Lucas Lissens fundet sig rigtig godt til rette. Først og fremmest på banen, hvor han er blevet en profil for Lyngby, men lige så vel uden for banen. Han er vild med Danmark.

– Jeg nyder det virkelig. For at være ærlig kan jeg ikke sige noget negativt. Jeg er vild med København, jeg er vild med klubben, og jeg nyder at være her. Jeg er glad. Danskerne er venlige, og jeg kommer godt ud af det med dem, siger Lucas Lissens til Tipsbladet. 

Kan du tale dansk?

– Nej! Nej, nej. Jeg kan forstå lidt, men det er svært at tale.

Har noget overrasket dig i Danmark?

– Nej, egentlig ikke. Jeg fik at vide, at danskerne er ret reserverede, og det er nok sandt, men når man lærer dem at kende, er de søde. Det er intet vildt. Man ved, hvad man får, og det kan jeg godt lide. 

Hvordan ser du på Superligaens niveau? 

– Superligaen er på et godt niveau. Det er også kun 12 hold, så det er en meget tæt liga. De fleste hold har en god trup. Det er en fysisk liga, hvor holdene er godt organiserede og gør det svært at score.

Artiklen fortsætter efter billedet…

Spillede med verdensstjerner 
Samtidig glæder Lucas Lissens sig over, at et par velkendte ansigter fra Anderlecht i sommer rykkede til Superligaen.

Her hentede FC København som bekendt Thomas Delaney hjem, mens Kristian Arnstad skiftede den belgiske storklub ud med AGF i en stor transfer. 

– Med Arnstad talte jeg lidt, fordi vi spillede sammen på ungdomsholdet i Anderlecht, så jeg glæder mig over, at han er kommet til Aarhus. Han gør det også godt. Det er rart at se nogle velkendte ansigter. 

– Også Delaney. Jeg mødte ham en dag i byen og fik en snak. Det er dejligt, lyder det fra den tidligere Anderlecht-spiller. 

Nogle andre af Lucas Lissens’ tidligere holdkammerater gør sig i dag på et lidt højere niveau. 

Hans gamle midtstoppermakker Zeno Debast skiftede i sommer til Sporting CP for over 115 millioner kroner, mens målmanden Bart Verbruggen er fast mand for Brighton i Premier League og på Hollands landsholds, mens han sættes i forbindelse med kæmpeklubber i ny og næ.  

– Bart har jeg spillet virkelig mange ungdomskampe med, lyder det fra Lucas Lissens. 

– Dem var jeg tætte med, og jeg skriver stadig i ny og næ med dem, hvis noget sker. Dengang havde vi et godt partnerskab, og allerede dengang kunne man se, at det var to spillere med kæmpe kvalitet. Særligt Verbruggen, der har den rette mentalitet. Det har jeg lært af dem. Når jeg ser dem præstere på det højeste niveau, motiverer det mig. 

Lørdag har Lucas Lissens muligheden for at se sine gamle venner i aktion. Bart Verbruggen og Brighton møder Manchester City klokken 16.00, mens Zeno Debast og Sporting CP skal i aktion mod Famalicao klokken 21.30. 

Lyngby Boldklub skal i aktion søndag klokken 17.00 mod FC Nordsjælland.  





LIVE

TransferLIVE: Silkeborg sælger midtbanespiller

Schwartau er et emne i storklub – her er buddet

På vej til Brøndby? Her er hans millionløn

Overraskende: Thomas Frank i spil til nyt job

FC København-farvel rykker nærmere

Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!

Afsløring: Lyngby-talent til lægetjek 

– Ekstremt tilfredsstillende, siger Brøndby-træner



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

Revser Brøndby-stemning: ‘Et fjendtligt miljø’

Kryptisk transfermelding

Imponeret Mortensen efter 8-1: ‘Det er vigtigt’

Tæt på kæmpetransfer



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Kan ikke spille i Ukraine: Her afvikles FCK-kamp

Hård dom over Kvistgaarden

Transferbombe: ‘De vil være meget skuffede’

Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Skifter til Rangers

Spændende melding

Zorniger fremhæver transfervindue

Usikker på Chido Obi-transfer

Storroser profil efter målfest: ‘Betyder alverden’

Brasilien – Japan

Storroser 18-årig FCK-spiller

Træner i Danmark: Storklub har store danske planer

“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”

Vildt drama: Det er fuldstændig bindegalt

Holland – Marokko



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Her er 16.-delsfinalerne til VM

Brøndby gik målamok i Nørgaards første kamp

Mister pokalfordel til FCK: Her er forklaringen

Tyskland – Paraguay