Optakt: Brøndby IF – FC Nordsjælland

Får Brøndby IF sæsonens første sejr, når de tager imod formstærke FC Nordsjælland? Her er optakten.



Kampfakta
Kampstart: Fredag klokken 21.00
Spillested: Brøndby Stadion
Dommer: Peter Kjærsgaard
På TV: Canal 9
Hashtag: #biffcn #sldk

Holdnyt
Brøndby IF

De forsvarendes mestres vaklende sæsonstart fortsatte i sidste spillerunde, hvor de tabte til ærkerivalerne FC København, og Niels Frederiksens mandskab er fortsat uden sejr i denne sæson.

I derbyet var der ellers debut til nyindkøbene Mathias Greve og Kevin Tshiembe, og de viste lovende takter trods alt. Der kan være spilletid i vente for Kevin Tshiembe mod FCN.

Højre wingback Andreas Bruus er samtidig til rådighed igen, efter at han missede de seneste kampe med coronavirus. Spørgsmålet er, om han er klar til at starte inde.

Til gengæld er flere andre spillere uden netop på grund af coronavirus. Josip Radosevic har misset de seneste to kampe og sidder igen over, mens Sigurd Rosted også er blevet testet positiv for Covid-19 og må sidde over i de kommende kampe. Og onsdag kom meldingen om et regulært coronaudbrud så, da Christian Cappis, Mathias Greve, Tobias Børkeeiet og Thomas Mikkelsen også er testet positiv. Ikke den bedste optakt for Brøndby.

På skadesfronten er de uden Blas Riveros, og Peter Bjur og Michael Lumb er heller ikke i kamptruppen.

FC Nordsjælland
FC Nordsjælland er kommet i gang i denne sæson, og de har nu hentet to sejre i træk og er kravlet op som nummer fire i Superligaen.

En del af æren for sejrene skal især tilskrives forsvaret, der har været solidt, men der også kommet gang i angrebet. De har scoret fem mål over de seneste to kampe, omend Flemming Pedersen stadig savner en angriber med mål i støvlerne.

Senest var der startdebut til den finske midtbanespiller Leo Walta, som imponerede i sine minutter på banen. Også den 17-årige Andreas Schjelderup kom ind fra bænken og indtog en matchvinderrolle. Begge banker formentlig på til en startplads, ligesom også målfarlige Simon Adingra gør.

FC Nordsjælland er igen uden Abu Francis på midtbanen, efter at han afsoner sin anden karantænedag.

Både Tochi Chukwuani og Jonathan Amon har desuden ikke været med i sæsonens første kampe, og senest måtte Ibrahim Sadiq udgå med en skade i første halvleg af kampen mod OB. Han er ude mod Brøndby.

Karantæne:
Brøndby IF: Ingen
FC Nordsjælland: Abu Francis

Bud på startopstillinger:
Brøndby IF (3-5-2): Hermansen – Skipper, Maxsø, Tshiembe – Gammelby, Slimane, Frendrup, Corlu, Mensah – Uhre, Hedlund

FC Nordsjælland (3-4-3): Vindahl – Døhr Thychosen, Hansen, Nagalo – Villadsen, Kofod Andersen, Valta, Frese – Coulibaly, Diomande, Schjelderup

Profilen:
Andreas Maxsø var tilbage i truppen hos Brøndby IF senest, efter at hans transfer gik i vasken, og kaptajnen er med al sandsynlighed igen med mod sin tidligere klub FC Nordsjælland. Og det taler tilsyneladende godt for Brøndbys chancer. Forsvarsspilleren har i hvert fald aldrig tabt til klubben fra Farum. Syv kampe har han spillet mod FCN med seks sejre og en uafgjort til følge.

Vidste du, at…
FC Nordsjællands gode sæsonstart skyldes i særdeleshed defensiven og presspillet, der har været meget godt. Flemming Pedersens mandskab er yderst gode til at holde modstanderne fra afslutninger, og ingen i Superligaen har tilladt færre afslutninger end FC Nordsjælland, der har tilladt 31 efter fire kampe.  

Dom:
Brøndby IF har som regel krammet på FC Nordsjælland. Klubben fra Farum har ikke vundet over de blå-gule siden 2017, og de seneste syv kampe er endt med sejr til Brøndby IF.

Til trods for at Brøndby IF’s sæsonstart har været skuffende og uden sejr, tror vi på, at deres stime mod FC Nordsjælland fortsætter, og at de tager sæsonens første sejr på hjemmebane. Det slutter 2-1 til Brøndby IF. 

Tidligere indbyrdes kampe, form og tabel:





“Undskyld mig, hvad kan I ikke blive enige om?”




LIVE

VM-LIVE: Norge skifter det hele og fransk parade

Ny FC København-profil? ‘Alle vil spille med ham!’

Monstertransfer: Her er hans kongeløn

Neestrup og co. henter stjerne

Lægetjek bestået – kan smadre transferrekorden

FC København jagter Romane Amane

Klar besked til Haaland: Jeg er ligeglad

Av, av! Sverige får monstersvær vej til VM-finalen



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

VM-brag i vente: Sådan er 1/16-finalerne lige nu

Bo Henriksen i chok: Det er en skandale!

Norge – Frankrig

Dansker skifter til tysk traditionsklub



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Afsløring: Oprykkere forhandler om svensk profil

“Kalle” Johnsson hylder dansk kæmpetransfer 

Afsløring: Superliga-nedrykker henter topscorer

Bech: ‘Derfor er porten sparket op’

‘Vi har et spændende transfervindue foran os’



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Åben for skifte: ‘Kan virkelig godt lide Danmark’

Supercomputer: Her er VM-finalen

FC København-boss i fremskredne forhandlinger

‘Det SKAL give stjernespillere til FCK’

Colombia – Portugal

Deschamps rejser hjem til sin mors begravelse

Medier i chok: ‘Er han historiens dårligste?’

Afslører danskers pris – så meget vil OB få

FCK bekræfter salg: ‘Et ønske fra alle parter’

Stor bet: Norsk profil misser Frankrig-brag

AGF-transfer ventes på plads inden 13. juli  

Afsløring: Lyngby henter Mads Emil Larsen



EKSKLUSIVT

David Nielsen: Han kan blive en gud til evig tid! 

På vej til Danmark: ‘Jeg har ventet længe’

Uruguay – Spanien