Kampfakta:
Kampstart: Søndag klokken 18.00
Spillested: Parken, København
Dommer: Jakob Kehlet
På TV: 3+
Hashtag: #fckaab #sldk
Holdnyt:
FC København:
Den 18. august 2013.
Det var senest, at FC København spillede en fodboldkamp uden Ståle Solbakken som cheftræner. Dengang for syv år siden var det Ariel Jacobs, der stod i spidsen for løverne mod AGF, men han blev fyret kort efter, og så gjorde Ståle Solbakken comeback i hovedstaden.
Nu er hans tid forbi.
FC København har fyret nordmanden på baggrund af nogle skuffende resultater i 2020, og det har sendt chokbølger gennem det danske fodboldland. Et FC København uden Ståle Solbakken er grundlæggende en mærkelig tanke.
Nu er han ikke desto mindre væk, og i hans fravær skal i første omgang Hjalte Bo Nørregaard forsøge at forbedre resultaterne på banen. Som sin nærmeste sparringspartner har han William Kvist, der sidder i bestyrelsen.
FC København vandt 3-2 over FC Nordsjælland inden landskampspausen og fik dermed en tiltrængt succesoplevelse. På det tidspunkt var der næppe nogen, der havde regnet med, at det ville blive Solbakkens sidste kamp som FCK-træner.
Mens Ståle Solbakken er væk, er en anden FCK-yndling dog vendt tilbage. Mathias “Zanka” Jørgensen blev hentet retur i den sidste halve time af transfervinduet, og han kan gøre comeback i Parken mod AaB. Det vil helt sikkert varme FCK-hjerterne i en kold tid.
Skadeslisten tæller Nicolaj Thomsen, Ragnar Sigurdsson, Jens Stage og Andreas Bjelland.
Læs også:Farvel, Ståle Solbakken: Her er fem bud på en ny FCK-træner
AaB:
Fem point i de første fire kampe rækker til en sjetteplads for AaB, og kan de bevare den resten af grundspillet, er målsætningen i hus. Placeringen kan nordjydere leve med, men spillet har bestemt ikke været prangende indtil videre.
Man savner en rigtig god præstation fra AaB. Én af de kampe, man ved, de kan præstere, og som de skal kunne levere med spillere som Kasper Kusk, Iver Fossum og ikke mindst Lucas Andersen på holdkortet.
AaB har scoret tre mål indtil videre, og dermed er Jacob Friis’ tropper blandt de mindst scorende i Superligaen sammen med Lyngby og AC Horsens. Det er ikke prangende, og når man medregner, at AaB i de første fire kampe har mødt Lyngby, AC Horsens, SønderjyskE og AGF, er det slet og ret bare ikke godt nok.
Nu jagter AaB den præstation, der kan få optimismen til at blomstre, men traditionelt sker det ikke i Parken, hvor nordjyderne ikke har vundet i Superliga-regi siden maj 2007.
AaB fik på sidstedagen af transfervinduet en meget opsigtsvækkende tilgang i form af Oscar Hiljemark, og det skal blive spændende at se, om formen tillader ham at få minutter mod FC København.
Robert Kakeeto kæmper med at blive klar efter en skade og er derfor den eneste spiller, Jacob Friis må se bort fra.
Karantæner:
FC København: Ingen
AaB: Ingen
Bud på startopstillinger:
FC København (4-4-2): Johnsson – Ankersen, Nelsson, Zanka, Boilesen – Daramy, Falk, Zeca, Fischer – Wind, Wilczek
AaB (3-4-3): Rinne – Okore, Pedersen, Ross – Pallesen, Ferreira, Fossum, Ahlmann – van Weert, Andersen, Børsting
Profilen:
I et helt transfervindue sukkede FC København-fansene efter at få Mathias “Zanka” Jørgensen hjem, og en halv time før deadline kom han så. Midtstopperen er en kultfigur i hovedstaden, og han ville få en øredøvende modtagelse i Parken, hvis der ellers måtte lukkes et normalt antal tilskuere ind. Mathias “Zanka” Jørgensen har været samlet med det danske landshold og har derfor næsten ikke nået at træne med i FCK op til kampen mod AaB. Det skal blive spændende at se, om Hjalte Bo Nørregaard alligevel placerer ham i startopstillingen.
Læs også:Bo Henriksen om Solbakken-fyring: FCK bør droppe managerposten
Vidste du, at..:
39-årige Hjalte Bo Nørregaard er blevet forfremmet fra et job som U19-træner i FC København, og her har han stået i spidsen for holdet i 40 kampe med et pointsnit på 1,03. Hjalte Bo Nørregaards debut som U19-træner i FCK var i øvrigt også mod AaB – det endte med en nordjysk sejr på 3-2. I det opgør var både Jonas Wind og Mohamed Daramy i FCK’s startopstilling. Hjalte Bo Nørregaard stillede altid op i en 4-4-2-formation med løvernes U19-mandskab
Dom:
FC København er i knæ, og AaB har ikke vundet en Superliga-kamp i hovedstaden, siden ruder konge var knægt.
Det er umiddelbart svært at udpege en oplagt vinder i søndagens opgør, og det kan tale for, at de to hold deler i porten. AaB har dog alletiders mulighed for at få bugt med den elendige stime på udebane mod FC København, og det tror vi, at de får.
AaB besejrer FC København 2-1 i Hjalte Bo Nørregaards trænerdebut.
Tidligere indbyrdes kampe, form og tabel:
Læs også:Avis: Ståle Solbakken tabte omklædningsrummet i FCK
Læs også:Ståle Solbakken forklarer tavshed: Jeg har brug for at sunde mig
Læs også:FCK kan få ny spillestil: Skal have anden tilgang med bolden
LIVE
TransferLIVE: Vestergaard får ophævet sin kontrakt
EKSKLUSIVT
‘Horsens var et helvede’
TIPSBLADETS DOM
Han bestemmer det hele
EKSKLUSIVT
Afsløring: André Rømer skifter til ny klub
NYHEDER
Hjulmand vækker opsigt til første træning
NYHEDER
Donald Trump bekræfter
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
MEDIE
Smadrer transferrekord
EKSKLUSIVT
Transferchok på Amager: Er det 1. april?
EKSKLUSIVT
Sender flere millionbud – Brøndby trækker sig
INTERVIEW
FCK-boss efter handel: ‘Det er unfair at antyde’
NYHEDER
Allsvenskan-klub henter dansk topscorer
INTERVIEW
Bekræfter dialog: ‘Jeg ved ikke, hvor han er’
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
NYHEDER
Haaland ignorerede verdensstjerne: ‘Ydmygende’
MEDIE
Superliga-klub henter David Helgi Aronsson
Ny FC København-profil? Her er hans store mangler
EKSKLUSIVT
Afsløring: Brumado skifter til Dinamo Zagreb
INTERVIEW
17-årig som starter? ‘Super spændende’
EKSKLUSIVT Afsløring: FCM tæt på køb af Dortmund-spiller
NYHEDER
Officielt: Filip Djukic tager til Hvidovre
Han er hovednavn til VM-afslutningsceremoni
EKSKLUSIVT
Dansk klub har lagt hele strategien om
EKSKLUSIVT
Afsløring: Dario Dumic træner med i dansk klub
MEDIE
Amir Richardson meldes tæt på skifte
EKSKLUSIVT
Afsløring: Mathias Sauer skifter til Eliteserien
EKSKLUSIVT
Brøndby tæt på ny forstærkning
TOPNYHED
Medie: FCM afviser bud på 187 mio.
NYHEDER
Er han løsningen i AGF?
EKSKLUSIVT
Afslører klar strategi: ‘Han skulle spille i FCK!’
TIPSBLADET SPECIAL Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen
INTERVIEW
Thomas Kristensen: ‘Dét glemmer jeg aldrig’
‘Det er ufatteligt imponerende’
EKSKLUSIVT
Afsløring: FC København sælger Hatzidiakos
MEDIE
