Optakt: FC København – AGF

FC København og AGF skal ud i en direkte kamp om andenpladsen i Superligaen. Århusianerne kan gå forbi Ståle Solbakkens mandskab med en sejr.



Kampfakta:
Kampstart: Søndag klokken 20.00
Spillested: Telia Parken, København
Dommer: Michael Tykgaard
Slutspil: Mesterskabsspillet
På TV: 3+
Hashtag: #fckagf #sldk

Holdnyt:
FC København:

Der er krise i FC København, og det forsøger de detroniserede mestre som sådan heller ikke at lægge skjul på.

Søndag blev det 0-0 på hjemmebane mod Brøndby IF, og dermed har Ståle Solbakkens mandskab blot formået at hente to point i de seneste fem kampe. Hvis man ser alene på foråret, er FCK et af de dårligste hold i Superligaen til at score point.

Det er naturligvis alarmerende for Danmarks rigeste fodboldklub.

Alarmerende er det ligeledes, at andenpladsen nu også kan hænge i en tynd tråd. Man har ikke for alvor tænkt tanken, at FCK kunne blive dårligere placeret end nummer to, men nu står københavnerne pludselig i en situation, hvor AGF kan gå forbi dem med en sejr søndag aften.

Hvis FC København kun bliver nummer tre, skal holdet ud i en afgørende kamp mod nummer syv om at komme i Europa. 

Det ser bedre og bedre ud på skadesfronten i FC København, og senest gjorde Nicolai Boilesen comeback, men han er ikke med igen. Skadeslisten tæller Ragnar Sigurdsson, Michael Santos, Dame N’Doye og Viktor Fischer. 

Læs også:AGF-angriber med selvtillid: Jeg tror, Ståle er lidt nervøs

AGF:
Der er næppe tvivl om, at AGF får medaljer for første gang siden 1997. Spørgsmålet er bare hvilken karat.

David Nielsens mandskab har for alvor sat et angreb ind på FC Københavns andenplads, og hvis det bliver til en sejr søndag aften, er århusianerne favoritter til at snuppe sølvet. Det vil være en fantastisk kulmination på en storslået sæson.

Hvor FC København er i resultatmæssig krise, er AGF det stik modsatte, og søndag nappede holdet den fjerde sejr i slutspillet – værd at bemærke er det desuden, at århusianerne har holdt buret rent i alle tre kampe.

Det er et hold med masser af selvtillid, der går på banen i nationalarenaen søndag aften, og det kan skygge over, at AGF ikke har vundet ude over FC København i 11 år. Det var dengang, Peter Graulund blev matchvinder, og AGF senere rykkede ud.

Nicolai Poulsen er tilbage fra karantæne, mens Mustafa Amini, Zach Duncan og Niklas Backman er ude med skader.

Karantæner:
FC København: Ingen
AGF: Ingen

Bud på startopstillinger:
FC København (4-4-2)
: Johnsson – Varela, Papagiannopoulos, Nelsson, Bengtsson – Biel, Falk, Zeca, Stage – Wind, Daramy

AGF (4-3-3): Eskelinen – Munksgaard, Hausner, Tingager, Højer Nielsen – Hvidt, Poulsen, Blume – Thorsteinsson, Mortensen, Ankersen

Profilen:
Karl-Johan Johnsson scorede et tosset selvmål, da FC København tabte 0-1 til AGF for et par uger siden, så han jagter en personlig revanche i søndagens kamp. Mon ikke, at alle i og omkring FCK dog for længst har tilgivet svenskeren, der har været én af klubbens bedste spillere i denne sæson.

Vidste du, at..:
FC København og AGF har fuldstændig ens målscore før søndagens brag – 53-37.

Dom:
Er det lige før, man kan tale om, at AGF er favoritter på udebane mod FC København?

Læs også:FC København-anfører erkender: Vi er i krise

Det er måske at stramme den, men styrkeforholdet mellem de to klubber har helt sikkert ikke været mere jævnt i mange år, og det vil ikke være en sensation, hvis AGF tager til hovedstaden og vinder.

Det er gæsterne, der har momentum, men AGF vinder sjældent i Telia Parken, og det gør de heller ikke denne gang. Buddet herfra er 1-1.

Tidligere indbyrdes kampe, form og tabel:

Læs også:David Nielsen: Jeg ved ikke, hvad jeg har gjort ved AGF
Læs også:AGF’s målhelt før sølvkamp: Vi har alt at vinde mod FCK
Læs også:Ståle Solbakken har SMS’et med Ole Gunnar Solskjær




Reagerer på Larsson-bombe: ‘En vild historie’




LIVE

Superliga-LIVE: Drømmer om disse to ligaer

KEP raser: ‘Det mest uambitiøse, jeg har hørt’

Farzam spår: FC København henter en stor stjerne

Jens Stage-transfer meldes kollapset

Nu kan Jesper Lindstrøm ende i Brøndby

Afsløring: Superliga-klub udlejer stort talent

Chok! FCK-stjerne har nægtet at rejse til Ungarn



LIVE

TransferLIVE: SL-angriber får udenlandsk interesse

Medie: Superliga-klubber interesseret i Uhre

Kontant dom over Elyounoussi

Stor skuffelse: ‘Vi udspillede FC København’

Vil sprænge banken for Marcus Rashford

Afsløring: Bombe – FCN slår alle transferrekorder



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

AGF meldes interesseret i Superliga-profil

Færdig i dansk klub efter 2 dage

Jubler over store FC København-nyheder

Dansk angriber sat til salg

FCK vil have ham: Jeg håber han bliver her



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

FCM meldes enige med SL-profil – så dyr er han

Trist Jesper Lindstrøm-nyhed bekræftet

Sønderjyske har bedt Magnus Jensen holde sig væk

Omstridt megatransfer klar: Koster over 1 milliard

Dansker bomber løs – nu kan han slå transferrekord

En sort plet på hans eftermæle

Henter Mads Junker

Varmt Brøndby-emne fraværende til træning

Stor intern Superliga-transfer? Sig nej!

Afsløring: Afviser seks mio. for hjemsendt Jensen

LIVE: Skrækkelig lodtrækning for AGF i EL!

Derby-tid: Her møder Brøndby og FCK hinanden

VM-værtsbyer mangler millioner fra FIFA

Forsvarer SL-profil: ‘Han har fandme leveret’