Optakt: FC København – FC Midtjylland

En meget afgørende duel i Superligaens guldkamp spilles søndag eftermiddag i Parken.



Kampfakta:
Kampstart: Søndag klokken 18.00
Spillested: Parken, København 
Dommer: Jakob Sundberg
På TV: 3+
Hashtag: #fckfcm #sldk

Holdnyt:
FC København: 
Guldkursen er sat i FC København – nu handler det om at sejle skibet i havn. 

Det er svært at finde ret mange hår i den københavnske suppe. Holdet har vundet alle Superliga-kampe i foråret, uden at indkassere et eneste mål. Det kan ikke gøres bedre. Skal man iføre sig de kritiske briller, kan man efterlyse lidt mere pondus i offensiven.

Det lysner for alvor på skadesfronten i FCK, hvor Jess Thorup har op imod 25 mand på træningsbanen i det daglige. Lige nu er det kun anfører Carlos Zeca og forsvarsspilleren Valdemar Lund, der ikke er med. Det betyder, at både Nicolai Boilesen og Victor Kristiansen er klar igen. Det samme er Jens Stage, der afsonede karantæne senest.

Akinkunmi Amoo er ligeledes en del af bruttotruppen. Det betyder, at spillere som Elias Jelert, Ísak Bergmann Jóhannesson, Luther Singh og Mamoudou Karamoko blandt andre er sorteret fra.

FC Midtjylland:
To sejre i træk over Silkeborg IF har lunet gevaldigt på Heden, og det har gjort, at holdet har konsolideret sig på andenpladsen. Men det er selvfølgelig ikke godt nok for FC Midtjylland, hvis klare mål er at vinde mesterskabet.

Den store hovedpine for Bo Henriksen er, hvordan han skal blande de offensive kort. I to kampe i træk har FCM-træneren været tvunget til at skifte to offensivspillere i pausen efter en skuffende første halvleg, og tager man ja-hatten på, vil man sige, at det er et udtryk for, at FCM har masser at skyde med i bænken. Med nej-hatten på vil man mene, at Bo Henriksen ikke har været dygtig nok til at ramme startopstillingen.

Måske gemmer svaret sig et sted midt imellem.

I begge kampe mod Silkeborg IF er rekordindkøbet Marrony blevet flået ud i pausen, og spørgsmålet er, om den sidste tillid til brasilianeren nu er opbrugt? Det er meget svært at forestille sig, at han starter inde i Parken.

FC Midtjylland må undvære Elias Rafn Olafsson, der er ude med en skade, mens Erik Sviatchenko er med i bruttotruppen efter et par uger med skadesfravær. Det samme er forsvarskollegaen Juninho. Max Meyer, der blev indskiftet senest mod Silkeborg IF, er fravalgt til topopgøret.

Karantæner:
FC København: Ingen
FC Midtjylland: Ingen

Bud på startopstillinger:
FC København (4-2-3-1): Grabara – Ankersen, Vavro, Khocholava, Diks – Stage, Falk – Bardghji, Biel, Claesson – Babacar

FC Midtjylland (3-4-3): Ousted – Dalsgaard, Sviatchenko, Thychosen – Andersson, Onyedika, Evander, Paulinho – Isaksen, Dreyer, Chilufya

Profilen:
FC København-fansene kalder Khouma Babacar for “Copenhagen Superstar”. Mod AaB var han i højere grad “Copenhagen Gammelfar”. Særligt i første halvleg var det til tider fornærmende ringe, hvad stjerneangriberen præsterede. Han så lad ud i presspillet, og han kom ikke frem til chancer. Han var bedst, når han skulle heade bolden væk i defensiven, og det er da fint, men naturligvis ikke, hvad FCK forventer af Babacar. Han blev matchvinder senest mod FC Midtjylland – får han igen en nøglerolle?

Vidste du, at..:
FC København har tre spillere i truppen, der kan bryste sig af en scoringsprocent på 100 i denne sæson. Viktor Claesson, Hákan Arnar Haraldsson og Isak Bergmann Johannesson er alle noteret for en afslutning og en scoring.

Dom:
Den fede dame har ikke sunget endnu, men hun er ved at smøre stemmebåndet. Hvis FC Midtjylland taber søndag i Parken, er det svært at forestille sig, at ulvene kan vriste guldet fra FC København. Fodbold handler i høj grad om momentum, og momentum er lige nu på FC Københavns side. Derfor tror vi også, at hjemmeholdet vinder i Parken. FC København slår FC Midtjylland 1-0, og dermed kan de godt begynde at forberede indkøbslisten til en stor guldfest i næste måned.

Tidligere indbyrdes kampe, form og tabel:





Tæt på kæmpetransfer




LIVE

TransferLIVE: Det sker i dag eller i morgen

Tæt på kæmpetransfer

Overraskende: Thomas Frank i spil til nyt job

Afslører vilde kontraktdetaljer

Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!

Imponeret Mortensen efter 8-1: ‘Det er vigtigt’

Revser Brøndby-stemning: ‘Et fjendtligt miljø’

Hård dom over Kvistgaarden



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

Transferbombe: ‘De vil være meget skuffede’

Spændende melding

Storroser profil efter målfest: ‘Betyder alverden’

Usikker på Chido Obi-transfer



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’

Brøndby gik målamok i Nørgaards første kamp

Zorniger fremhæver transfervindue

Storroser 18-årig FCK-spiller



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Rystet over Neestrup-historie: ‘Det er helt vildt’

Ekspert: Mest attraktivt at vende hjem til FCM

Mister pokalfordel til FCK: Her er forklaringen

Vildt drama: Det er fuldstændig bindegalt

Zlatan Ibrahimovic revser Norge

Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker

Meldt tæt på Brøndby – nærmer sig Bundesliga-klub

Brasilien – Japan

Træner i Danmark: Storklub har store danske planer

Her er 16.-delsfinalerne til VM

Superliga-bombe trækker overskrifter i udlandet



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

De jagter Pantelis Hadzidiakos – her er prisen

Holland – Marokko

Flyamok – så meget udleder FIFA-boss’ rejser

“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”