Parken Sport & Entertainment respekterer ikke menneskerettighederne, og det underbygger den seneste sag med selskabets samarbejde med Wolt, mener en af landets førende eksperter virksomheders samfundsansvar.

Sune Skadegaard Thorsen er stifter og direktør i GLOBAL CSR og har i mere end 25 år arbejdet med Corporate Social Responsibility (CSR). Han tager udgangspunkt i FN’s Retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhverv, som FN's Menneskerettighedsråd vedtog i 2011. De udgør den globale standard for ansvarlig virksomhedsadfærd, og de er ifølge Skadegaard Thorsen et minimum, man skal have på plads, for at man kan hævde, at man respekterer menneskerettighederne.

Han har læst PSE’s redegørelse for samfundsansvar 2021 og konkluderer:

– Det var, som jeg frygtede. Det er stort set ingenting, de skriver. Jeg tror, at de på en eller anden måde har opfattet, at der er noget, der hedder FN's Retningslinjer, for de bruger nogle af termerne fra standarden. Men de opfylder dem ikke på nogen måde, siger Sune Skadegaard Thorsen og hæfter sig ved, at PSE eksempelvis bruger ”besynderlige” referencer.

– Hvis man går ned under undertitlen Menneskerettigheder: ’PARKEN Sport & Entertainment tager i sit arbejde med menneskerettigheder afsæt i FN’s Verdensmål om Menneskerettigheder’. De findes ikke i virkeligheden. Der er FN's 17 verdensmål, og så er der FN's Retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhverv, som er den standard, man skulle tage udgangspunkt i.

– Spørgsmålet er, om de overhovedet har læst op på det, eller om de bare har sagt: ’Nu skriver vi noget om menneskerettigheder. Det gør alle andre jo.’

– På baggrund af besøget på deres hjemmeside og på baggrund af det her vil jeg kunne sige, at Parken ikke respekterer menneskerettighederne.

Er det ikke lidt hårdt sagt om nogen, der trods alt ikke har eksempelvis underbetalte gæstearbejdere?

– Jo, det er jo et statement, der nok vil få deres bestyrelsesformand til at hæve øjenbrynene. Den almindelige forståelse er jo: ’Vi har ikke menneskeretskrænkelser som virksomhed’. Efter standarden kan virksomheder ikke krænke menneskerettigheder; det er kun stater, der kan det. Virksomheder kan have negative indvirkninger på menneskerettighederne. Og de skal have en ledelsesproces for at håndtere dem. Og det skal de være gennemsigtige omkring, siger han.

– Jeg kan sætte mig ned, kigge på deres hjemmeside og læse deres redegørelse og sige: Parken Sport og Entertainment A/S møder ikke standarden, det vil sige, at de ikke respekterer menneskerettighederne, for da skal man kunne møde standarden og have ledelsesprocessen på plads.

Wolt-kritik
Sune Skadegaard Thorsen savner i det hele taget en politik for samfundsansvar fra Parken Sport & Entertainment. Ej af forveksle med redegørelsen for samfundsansvar, som selskabet er forpligtet til at formulere ifølge årsregnskabsloven.

– Standarden kræver, at man skal have ekspertrådgivning til at udfærdige ens politik for samfundsansvar. Og det kan man så sige umiddelbart, at den rådgivning har de ikke haft. Men du kan heller ikke finde en politik for samfundsansvar på Parkens hjemmeside. De har ikke nogen politik på området, siger han.

– Efter standarden skal politikken være offentligt tilgængelig. Den kunne jeg ikke finde. Det kunne også være, at de havde elementet menneskerettigheder med i deres overordnede bæredygtighedspolitik eller CSR-politik, men de har slet ikke en sådan, som er offentliggjort. Og det skal den være efter standarden.

Anledningen til interviewet med Sune Skadegaard Thorsen er, at udbringningsvirksomheden Wolt har fået til opgave at levere mad til FC Københavns hjemmekampe. En ekspert i virksomhedsetik og en FCK-fan, der selv er Wolt-bud, kritiserede for et par uger siden FCK for ikke at lave op til det, som moderselskabet forpligter sig til.

I sin redegørelse for samfundsansvar skriver PSE blandt andet, at ”koncernen støtter op om ILO’s otte kernekonventioner vedrørende arbejdstagerrettigheder.”

To af de konventioner handler om retten til at organisere sig, altså i fagforeninger, og til at føre kollektive forhandlinger. De rettigheder forbyder Wolt ikke, men de er reelt sat ud af spil, sagde Wolt-buddet og FCK-tilhængeren Rasmus Emil Hjorth.

Mens det ikke har været muligt at få en kommentar til denne artikel, forsvarede PSE sig dengang med, at man kun fejer for egen dør og ikke for andres:

– Vi har en regel om, at vores partnere skal overholde danske regler og love. Men arbejdsgiver- og arbejdstagerforhold for andre virksomheder er ikke noget, vi blander os i. Dem, der håndterer det inde i Parken, er på overenskomst, men vi kommer ikke til at blande os i andre virksomheders arbejdsgiver- og arbejdstagerforhold. Det er ikke vores opgave.

Sune Skadegaard Thorsen mener dog ikke, at man kan afskrive sig ansvaret for sine leverandører.

– De skal være gennemsigtige omkring, hvordan de håndterer, at deres ansvar ikke kun rækker til dem selv. Det rækker hele vejen op og ned gennem deres værdikæde. Det vil sige, at de bliver nødt til at forholde sig til, hvordan deres forretningsrelationer håndterer deres ansvar. Standarden kræver, er, at man som minimum kræver af sine forretningsrelationer, at de også møder standarden, og at man følger op på kendte væsentlige negative indvirkninger i værdikæden, siger han.

– Der har været rejst en kritik i medierne af Wolt. Så bør Parken sige: ’En af vores leverandører er Wolt, så må vi agere i forhold til de røde flag, der bliver rejst i pressen. Så er det vores ansvar at bruge vores påvirkningskraft over for Wolt til at sikre, at de møder standarden.’ Altså at de respekterer menneskerettighederne, det vil sige bliver gennemsigtige om, hvordan de forebygger eller afbøder negative indvirkninger på retten til at organisere sig, retten til en leveløn og retten til sundt og sikkert arbejdsmiljø. Alle de ting, der var en del af den Wolt-kritik, der var.

Hvad hvis Parken ikke kan redegøre for, hvad de har gjort eller ikke gjort i forhold til Wolt?

– Så er det bare et udtryk for, at de ikke respekterer menneskerettighederne.

Et helt andet ball game
Det er Parken/FC København næppe ene om. Sune Skadegaard Thorsen fortæller, at mange virksomheder ikke lever op til den standard, som FN’s Retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhverv sætter. Det samme ville formentlig gælde 12 ud af 12 Superliga-klubber.

Som det er lige nu, er den slags forholdsvis konsekvensfrit – bortset altså fra kritisk omtale i medierne. Men EU brygger på et direktiv om virksomheders ansvar, som netop tager udgangspunkt i FN’s retningslinjer. Når det bliver vedtaget og implementeret i dansk lov, kan det koste dyrt ikke at leve op til det.

– Efter den nye lovgivning, der nok kommer om to år, vil det kunne få GDPR-bøde-lignende konsekvenser fra staten. Staten skal effektivt monitorere virksomheder, om de implementerer standarden. Hvis de ikke gør det, skal de give dem en bøde, der er afhængig af deres omsætning. Det er det samme, vi kender fra GDPR, siger Skadegaard Thorsen.

– Samtidig vil de kunne blive gjort erstatningsansvarlige, hvis de ikke har udført deres nødvendige omhu, deres due diligence. Efter det udkast, der ligger nu, kan de blive holdt erstatningsansvarlige for negative indvirkninger på personer hos deres forretningsrelationer i værdikæden.

– Så det bliver et helt andet ball game om meget kort tid.

Sommerens 20 største transfers i fodbold – klik her og se mere.

Har du styr på de danske hold og Europa? Hvis ikke, så tjek overblikket her

Her får du et overblik over alle sommerens til- og afgange i Superligaen.