Pludselig hovedrolle i FCK: Jacob Neestrup roser

Jacob Neestrup roser den start, forsvarsspilleren har fået i FC København.



FREDERIKSBERG (Tipsbladet): “Giorgi skal lige lande på holdet, og så ser vi frem til at bringe ham i spil omkring kampene.”

Sådan fortalte Jacob Neestrup til FC Københavns hjemmeside, da “løverne” den 29. juli kunne præsentere Giorgi Gocholeishvili på en lejeaftale fra Shakhtar Donetsk.

Men meget tid har den georgiske back ikke fået til at lande i FCK.

Giorgi Gocholeishvili sad på bænken i hele kampen mod Randers FC og startede også ude i det første opgør mod Banik Ostrava, men her måtte han allerede efter ti minutter i aktion grundet en skade til Rodrigo Huescas. Siden startede han inde mod Sønderjyske i weekenden, og mon ikke, at han også starter i returopgøret mod Banik Ostrava torsdag.

Meget pludseligt har han altså fået en vigtig rolle i FC København, og cheftræner Jacob Neestrup er også imponeret over georgierens start.

– Rigtig, rigtig fin start ud fra den præmis, der har været. Man skal huske på, at han har lige nået at have en træning. Så er der noget restitutionstræning, men mange af vores spillere, der spiller nu, har vi ikke nået at træne med helt.

– Ud fra den præmis er Giorgi kommet ind og har vist sin aggresivitet, sin fart og sin gennembrudshidsighed. Med lidt bedre timing laver han også en god assist i weekenden, siger Jacob Neestrup til Tipsbladet og den fremmødte presse forud for onsdagens træning og tilføjer:

– Så er der nogle steder, hvor han satser lidt for meget i hans en-mod-en-spil og måske har taget det lidt for bogstaveligt, når jeg har sagt, at vi skal spille lidt mere dybt. Men han skal ind i tingene, og de to første kampe har været fornuftige for ham, og han har været en del af et hold, som har givet halvanden chance væk på to kampe.

Artiklen fortsætter efter billedet…

Giorgi Gocholeishvili i aktion. Foto: Alamy

Trods den pludselige hovedrolle er det dog ikke sådan, at Neestrup har skullet bruge lidt ekstra tid på Gocholeishvili til træning.

– Nej. Det er også en spiller, der har prøvet en del før. Han har lige været til EM og har fået mange gode minutter for Donetsk i den ukrainske liga og i Champions League. Han kommer langsomt ind i det og arbejder hårdt, og jeg synes, han har fået en god start, siger træneren.

Rodrigo Huescas sidder stadig ude med en skade, og efter salget af Christian Sørensen står FC København derfor lige nu med kun to kampklare backer: Gocholeishvili på højre back og Birger Mening på venstre back. 

– Kevin er her i dag, så vi er en spiller mere, og han kan dække begge backs. Det er en præmis, der er, og det skal ikke være nogen undskyldning overhovedet for ikke at levere resultater. At der så er nogle ting, der kan være mere hakkende i nogle situationer, det er, hvad det er. Men det ændrer ikke på det, der skal være outcommet, og det er, at vi skal levere sportslige resultater. Og det kan vi også med de spillere, vi har, siger Jacob Neestrup.

FC København spiller torsdag aften mod Banik Ostrava. 

Få det store overblik over alle sommerens bekræftede handler i Superligaklubberne lige her.

Skal du have det sidste nye fra transfer-verdenen. Så tjek Tipsbladets store liveblog.





LIVE

TransferLIVE: Officielt: Han er ny Man. City-chef

Brøndby med transferscoop?

Afsløring: FC Midtjylland henter stortalent

På vej til Brøndby? Her er hans millionløn

Forlader FC Nordsjælland – til lægetjek i dag

Rygtet til Superligaen: ‘Jeg vil prøve noget nyt’

Vildt vindue: ‘Bare en forsmag på hvad der kommer’

Kryptisk transfermelding



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

Overraskende: Thomas Frank i spil til nyt job

FC København-farvel rykker nærmere

Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!

Revser Brøndby-stemning: ‘Et fjendtligt miljø’



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’

Imponeret Mortensen efter 8-1: ‘Det er vigtigt’

Transferbombe: ‘De vil være meget skuffede’

Afsløring: Lyngby-talent til lægetjek 



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Storroser 18-årig FCK-spiller

Tæt på kæmpetransfer

Storroser profil efter målfest: ‘Betyder alverden’

Brasilien – Japan

Spændende melding

Kan ikke spille i Ukraine: Her afvikles FCK-kamp

– Ekstremt tilfredsstillende, siger Brøndby-træner

Dækkene Ruller: Vi kårer Tourens favoritter i 2026

Afsløring: Elfsborg tæt på Alexander Jensen

Mister pokalfordel til FCK: Her er forklaringen

Hård dom over Kvistgaarden



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Rystet over Neestrup-historie: ‘Det er helt vildt’

Zorniger fremhæver transfervindue

Ekspert: Mest attraktivt at vende hjem til FCM

Træner i Danmark: Storklub har store danske planer