Der bliver presset på fra alle sider lige for tiden, men for nuværende er de danske fodboldstadions fortsat lukkede.
Fodboldklubber, fans og Dansk Erhverv mener, at der godt kan komme tilskuere tilbage på stadions, og det bakker flere oppositionspartier nu op om.
Til tipsbladet.dk oplyser Dansk Folkepartis kulturordfører, Morten Messerschmidt, at man vil gøre alt, hvad man kan for at få det på dagsordenen, når man fredag eller mandag mødes med statsministeren.
– Jeg mener, det gik meget godt, sidst de var åbne. Der var restriktioner og flere indgange med mere, lyder det.
Og Venstres idrætsordfører, Stén Knuth, stemmer i.
– Divisionsforeningen har faktisk ad flere omgange givet meget fornuftige forslag til, hvordan og hvor mange tilskuere, de mener, der kan være til blandt andet fodbold i Superligaen. Sidste år beviste fodbolden, at de kan håndtere tilskuere i større mængder (Superliga-ordningen) i forhold til de enkelte stadions, som er meget forskellige, fortæller idrætsordføreren og forklarer:
– Vi mener, der godt kan komme tilskuere på stadions jævnfør det, vi tidligere kaldte Superliga-ordningen, hvor stadions er inddelt i sektioner á 500. Dette kan ske lokalt i de områder, der har meget lavt smittetryk, og ellers gradvist når flere og flere bliver vaccineret, og smittetrykket holdes konstant eller faldende.
– Kviktest og vaccinepas er også en mulighed, vi kunne se anvendt for at lave det, vi mener, er en fleksibel geografisk genåbning. Alt sammen naturligvis i respekt for sundhedsmyndighedernes anbefalinger.
Afventer sundhedsmyndighederne
Netop sundhedsmyndighederne er en af årsagerne til, at regeringspartiet Socialdemokraterne ikke bare åbner op. Det fortæller partiets kulturordfører, Kasper Kjær Sand.
– Der er jo flere ting, vi venter på. Vi venter på, at vaccinerne bliver udrullet i sådan en grad, at risikoen for al genåbning bliver langt mindre. Desværre er det jo også lidt et nulsumspil. Åbner man det ene, kan man ikke åbne det andet. For meget aktivitet udgør for stor en risiko. Selv om vi alle gerne vil på stadion og se fodbold, vil der nok være mange, der synes, det er vigtigere at få børnene tilbage i skole, end at komme ind og se fodbold. Så der er også en prioritering i det, for vi kan ikke åbne det hele på én gang, siger han.
– Når vi lytter til sundhedsmyndighederne – uanset hvilket tiltag man gør – er det sådan, at når mennesker samles, og man skal til og fra stadion, er der en smitterisiko. Så kan man gøre meget for at minimere risiko, men den er der stadig, siger Kasper Kjær Sand.
Dansk Erhverv har foreslået, at man fra 1. april åbner for tilskuere på danske stadions via den førnævnte Superliga-ordning. Kasper Kjær Sand tør ikke spå, om det er realistisk.
– Det er jo det, vi sidder og forhandler med Folketingets partier om. Jeg kan ikke svare på det, for jeg er ikke formand for et parti, og jeg sidder ikke med de forhandlinger. Om det er efter påske eller runden efter, det tør jeg ikke spå om. Det beror på myndighedernes anbefalinger og på partiernes prioriteringer, for vi kan ikke åbne alt på én gang, det er bare den præmis, der er, lyder det fra kulturordføreren, der krydser fingre for, at man snart kan byde tilskuerne tilbage:
– Det håber jeg da. Jeg glæder mig også meget til, at jeg kan komme tilbage på stadion og se noget fodbold igen. Men vi kommer ikke til at gøre det hurtigere, end det er sundhedsmæssigt forsvarligt, og det drøfter vi med alle folketingets partier på baggrund af myndighedernes anbefaling af, hvor meget vi kan genåbne i Danmark.
Det er i den kommende uges, at regeringen er i dialog med partierne og sundhedsmyndighederne om en større genåbningsplan. Senest 23. marts forventer regeringen at kunne præsentere en langsigtet genåbningsplan for Danmark.
Blandt andre FC København presser hårdt på for at få flere tilskuere på stadion – læs mere her.
LIVE
TransferLIVE: Harry Kane i choktransfer?
TRANSFER
Medie: FCN betaler 10 mio. for VM-spiller
MEDIE
Her er Nicolai Vallys’ frikøbsklausul
EKSKLUSIVT
Afsløring: FC Midtjylland henter stortalent
På vej til Brøndby? Her er hans millionløn
MEDIE
Schwartau er et emne i storklub – her er buddet
TRANSFER
Forlader FC Nordsjælland – til lægetjek i dag
NYHEDER
Chelsea med voldsom melding: ‘Vi føler os svigtet’
EKSKLUSIVT Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb
MEDIE
Overraskende: Thomas Frank i spil til nyt job
TOPNYHED
Rygtet til Superligaen: ‘Jeg vil prøve noget nyt’
NYHEDER
Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’
INTERVIEW
Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!
EKSKLUSIVT FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner
MEDIE
FC København-farvel rykker nærmere
TRANSFER
Kryptisk transfermelding
TRANSFER
Vildt vindue: ‘Bare en forsmag på hvad der kommer’
TOPNYHED
Revser Brøndby-stemning: ‘Et fjendtligt miljø’
EKSKLUSIVT På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’
MEDIE
Hård dom over Kvistgaarden
OPTAKT
Brasilien – Japan
TOPNYHED
Imponeret Mortensen efter 8-1: ‘Det er vigtigt’
INTERVIEW
Transferbombe: ‘De vil være meget skuffede’
AVIS
Usikker på Chido Obi-transfer
EKSKLUSIVT
Afsløring: Lyngby-talent til lægetjek
EKSKLUSIVT
Zorniger fremhæver transfervindue
TOPNYHED
Storroser profil efter målfest: ‘Betyder alverden’
OPTAKT
Tyskland – Paraguay
TRANSFER
Spændende melding
OPTAKT
Holland – Marokko
EKSKLUSIVT På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham
TOPNYHED
Storroser 18-årig FCK-spiller
MEDIE
Tæt på kæmpetransfer
TOPNYHED
Brøndby gik målamok i Nørgaards første kamp
BIZART
