Randers-exit? Ingen forhandlinger med stor profil

Patrik Carlgren har snart kontraktudløb, og der er ingen forhandlinger om en forlængelse, og han udelukker heller ikke at skifte. Det fortæller svenskeren til Tipsbladet.



Siden 2018 har Patrik Carlgren imponeret i Randers FC, men til sommer kan det være forbi.

Den svenske keeper er nemlig gået ind i det sidste halve år af sin kontrakt med Randers, hvilket også betyder, han frit kan forhandle med nye klubber.

Der er heller intet, der stopper ham for at forhandle en kontraktforlængelse med den kronjyske klub, men faktum er, at der ikke er forhandlinger i gang.

Det fortæller den svenske keeper i et interview med Tipsbladet.

Stod det til dig, blev kontrakten så forlænget?

– Det er altid en dør, jeg holder åbent, og vi har haft nogle gode snakke med Søren og de andre.

– Men jeg tager det stille og roligt, og jeg tænker ikke så meget over det. Jeg er en afslappet fyr, som tager det, som det kommer.

– Jeg ved, jeg har et godt forhold til alle i klubben, så alt er fint.

Er der nogle forhandlinger om en forlængelse?

– Jeg har snakket lidt med Søren, men det er ikke sådan, at vi forhandler.

– Vi står godt, og vi ved, hvor vi har hinanden, så det er fint.

Har du hørt fra nogle andre klubber nu?

– Skal jeg sige det til dig så?, siger Carlgren med et grin.

Ja, det må du da gerne. 

– Det må du snakke med min agent om, for det er ham, der har styr på det. Jeg bruger ikke så meget af min tid på det.

Men du udelukker ikke at skifte klub?

– Selvfølgelig ikke. Man skal være åben. Jeg lukker heller ingen døre til Randers, så jeg holder det meste åbent.

– Men jeg har kontrakt til Randers, og den løber frem til sommer, og mit forhold til Randers er godt, fortæller Patrik Carlgren til Tipsbladet.

Selvom det endnu ikke er sikkert, om Carlgren stopper i Randers til sommer, så slår han fast, at han holder utroligt meget af klubben.

– Jeg er meget glad for at være i Randers, og det ved klubben også godt.

– Men der er mange, der skal blive enige om en kontrakt. Det er mig, Randers og min agent, der alle skal snakke samme, så vi kan finde en løsning. Vi må se, hvad det bliver til.

– Jeg har en god relation til Søren (Pedersen, red.) og klubben. Jeg har næsten 200 kampe på klubben, så jeg har været her i lang tid.

– Man ved aldrig, hvad der kommer til at ske i fodbold, og sådan er det, fortæller Patrik Carlgren.

Genrejsning i Superligaen
Det er langt fra gået som håbet for Randers i denne sæson, hvor man leger med i den knapt så sjove ende.

Hos Patrik Carlgren er der stadig en tro på, at der kommer flere point på kontoen, og han melder om god stemning i omklædningsrummet.

– Vi har måske ikke fået de point, vi havde håbet på, men det er passé. Det er sket, og vi kan ikke ændre på det.

– Det handler nu om at arbejde svinehårdt på træningsbanen, og skal det nok bære frugt i kampene også.

– Vi er nødt til at gøre det bedre i den sidste halvdel af sæsonen. Vi skal have point på kontoen.

– Vi har haft nogle gode kampe, og vi har spillet rigtig fin fodbold, hvor vi har været med og stadig tabt.

– Det er små marginaler i fodbold, og det er det også i Superligaen.

– Men det er kun væres egen skyld. Det er ingen andres skyld. Vi skal bare blive bedre til at lukke kampene, og vi skal være smartere i visse situationer.

– Der er fin stemming i truppen. Vi har altid haft et godt hold og en god stemning i omklædningsrummet, siger Carlgren til Tipsbladet.

Carlgren har spillet 199 kampe i Randers-trøjen.





LIVE

TransferLIVE: SL-duo bejler til landsholdsspiller

Falsk Morten Frendrup-historie i omløb

Hylder FCK: ‘Et ikonisk skandinavisk hold’

Tullberg bekræfter FCM-skifte

Morten Hjulmand pillet ud af træning

Nu er der nyt om Mads Roerslev



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Ydmyget af FCK: Glemmer det aldrig

Frankrig – England

Luna Christofi: ‘Lev med det, Hjulmand!’

Klar for FC København

FCK må sænke ambitionerne – kan ende i katastrofe

FCN-boss bekræfter samtaler med Real Madrid



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Stjernetræner observerer Jesper Lindstrøm

Afsløring: Lyngby hapser ung assistkonge fra FCK

‘Så er der ingen grund til at eje Brøndby IF’

‘Horsens var et helvede’

FCK-transfer på vej? ‘Han er en god fyr’



EKSKLUSIVT

Afsløring: FCM tæt på køb af Dortmund-spiller

FCM-profiler skadet inden Superliga-start

Bizart: FCM-profil skadet derhjemme

Rygtet til FCK – nu vil Manchester United have ham

Tidl. SL-profil er vendt hjem: ‘Folk stortudede’

Hjulmand vækker opsigt til første træning

Aston Villa slår transferrekord for VM-stjerne

Spanien har et ekstra øje på Messi

Haaland ignorerede verdensstjerne: ‘Ydmygende’

Superliga-boss: ‘Det holder jeg for mig selv’

Smadrer transferrekord



TIPSBLADET SPECIAL

Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen

Endnu en FCK-transfer? De vil have Gabriel Pereira

Transferchok på Amager: Er det 1. april?

Afsløring: André Rømer skifter til ny klub

FCK-bekymring: Der er nogle store spørgsmålstegn