Rasende anklager fyger i skandale: Drop det

ÅRHUS (Tipsbladet): Om et par år har AGF sandsynligvis en flot og helt igennem ny hjemmebane i skovene i den sydlige del af byen med plads til op mod 24.000 tilskuere.

Men vejen dertil er særdeles smertefuld for fodboldklubben, kommunen, politikerne i byrådet og ikke mindst de skatteborgere, der kommer til at betale et trecifret millionbeløb via skatten og de indirekte besparelser, der er konsekvensen af et stadionbyggeri, hvor udgifterne er løbet løbsk.

I den forgangne uge viste en uafhængig advokatundersøgelse, hvordan byrådet i Århus kunne have fået besked om de truende prisstigninger langt tidligere i processen, og det afgåede borgmester Jacob Bundsgaard (S) er under beskydning fra nærmest alle sider for overhovedet ikke at have haft byggeriet og processen under kontrol, og for at have holdt oplysninger hemmelige.

Fra indledende estimater på 350-400 millioner kroner for en håndfuld år siden lyder regningen lige nu på omtrent en milliard kroner, forudsat at man kan spare udgifter på 83 millioner kroner væk.

Flere eksperter vurderer, stadion i Århus kan ende med at blive endnu dyrere.

Og at projektet i Århus med høje ambitioner for stadions udseende og placeringen er kørt af sporet økonomisk kommer ikke den mindste smule bag på en ekspert inden for stadionbyggerier, som Tipsbladet har sat stævne til en snak om den ny århusianske arena.

– Noget af det, man meget ofte ser, er, at parterne fra start ønsker sig, at tingene skal gå på en bestemt måde. Og derfra sorterer man alle dårlige nyheder fra og tror fuldt og fast på, at tingene går, som man gerne vil. Alle vil gerne i gang med projektet, siger Matthew Birchall til Tipsbladet.

Matthew Birchall er ingeniør og har flere årtiers erfaring som toprådgiver for det britiske firma Buro Happold, der blandt andet var med til at få Arsenals hjemmebane Emirates Stadium og Evertons spritny hjemmebane bygget samt det olympiske stadion i London forud for OL 2012.

At stadion i Århus er blevet dyrt kommer ikke bag på Birchall.

– Jeg kan forstå, at budgettet lige nu er på omkring en milliard danske kroner. Ud fra det, jeg har set fra tegningerne og planerne for stadion, og det faktum, at man bygger samme sted, hvor det gamle stadion lå i Århus, og hvor man blandt andet skal passe på en fredet bygning [den gamle stadionhal] så lyder en milliard kroner som det realistiske budget, siger Matthew Birchall.

Ekstra svært i Århus
Den britiske ingeniør lytter høfligt til beretningen om stridende parter, løs jord, dyrere materialer og byrådspolitikere i hård infight om skylden for regningerne.

Han kender udmærket projektet i Århus, arkitektfirmaet Zaha Hadid Architects har tegnet, et firma der også designede det VM-stadion i Qatar, hvor Danmark led et forsmædeligt nederlag til Australien, ligesom arkitektfirmaet har tegnet den særdeles bæredygtighedsfokuserede engelske klub Forest Greens nye stadion, der er bygget i træ.

Og at det er en dyr omgang sammenlignet med mange andre Superliga-arenaer, der først og fremmest består af beton og metal og ikke ret mange arkitektoniske nybrud, burde have været indlysende for alle involverede parter, mener Matthew Birchall.

– Der er specifikke udfordringer i forhold til kompleksiteten. Det her er et helt stadion, der skal bygges, og selv om det ikke burde være så svært at bygge et stadion med omkring 24.000 pladser, kan det give en række ekstra udfordringer, når det er en topprioritet at få arkitektur i topklasse. Der er et væsentligt anderledes projekt at bygge et stadion med unik arkitektur end et typisk, funktionelt stadion bygget af kommunen, siger Matthew Birchall.

I 2024 blev stadionbyggeriet i Århus forsinket i et halvt år, fordi ustabil jord omkring den gamle stadionhal, der er bevaringsværdig og skal blive stående, truede med at underminere og ødelægge den gamle bygning.

Det er den slags udfordringer, der ifølge Matthew Birchall meget ofte gør det ekstra dyrt og svært at bygge et stadion oven i det gamle i stedet for eksempelvis ude på en mark ved en stor indfaldsvej ved byen, hvilket var til overvejelse i Århus men endte med at blive forkastet.

– Som jeg har forstået projektet i Århus, giver det også ekstra udfordringer, at man bygger samme sted, som det eksisterende stadion lå. Det er mange infrastruktur-projekter, ikke bare fodboldarenaer, der kommer i knibe, fordi man ikke på forhånd ved, hvad der befinder sig nede i jorden.

– Der er det ekstra vigtigt at få planlagt tingene godt i forvejen og lægge budgetterne efter, at der er en indbygget risiko. Det ville have været mit råd. Man kan næsten forvente forsinkelser, hvis man ikke har det fulde overblik over, hvordan jorden på byggegrunden præcist er, siger Matthew Birchall.

Går næsten altid galt
I Århus er rådmændene i den politiske styregruppe, der skulle have haft opsyn med stadion-processen sammen med tidligere borgmester Jacob Bundsgaard, under kraftig beskydning i disse dage.

Det samme er entreprenøren og de rådgivende ingeniørfirmaer, og så begriber store dele af Århus og opland, der betaler kommuneskat til stadionprojektet, ikke, hvordan AGF ikke ender med at betale mere.

Selv mener AGF, at man allerede betaler alt for meget, langt mere end man havde budgetteret med, og at der er dyb splittelse og uenighed er efter Matthew Birchalls mening helt at forvente, når der ikke har været større enighed om projektet på forhånd mellem parterne.

– I det her tilfælde er der en række andre vigtige aktører end klubben i stadionbyggeriet, hvilket i øvrigt ikke er usædvanligt, når vi ser på stadionprojekter på globalt plan. Og at få alle disse aktører til at være enige og arbejde i samme retning er utrolig kompliceret og svært. Når vi ser på nye stadionprojekter rundt om i verden, vil jeg vurdere, at det kun er et mindretal af tilfældene, hvor alle aktører er enige om retningen.

– Det er meget sjældent, man er enige om, hvad det vil sige, at et stadion er flot eller funktionelt. Forsimplet kan man sige, at det giver nogle dårlige succeskriterier at arbejde ud fra. Man kan meget nemt ende med at vælge et design, én aktør synes er godt, mens for eksempel klubben synes, at noget andet er meget vigtigere. Og det ender med, man ikke arbejder synkroniseret, og at man ikke er enige om succeskriterierne og målsætningen, og det vil ofte gøre succes umulig fra starten af et projekt, siger Matthew Birchall.

I et nyligt interview med Tipsbladet kritiserede AGF’s direktør Jacob Nielsen de rådgivende ingeniører og hovedentreprenøren for at bære en del af ansvaret for den ramte økonomi og de problemer, stadionprojektet er løbet ind i.

Hvem der bærer ansvaret for hvad kan Matthew Birchall ikke gå ind i, da han ikke kender detaljerne omkring beslutningsprocessen godt nok.

Men at der er rådgivere på betyder efter Birchalls mening ikke, at man dermed burde have været vaccineret mod de problemer, der nu er opstået.

– Allerede fra dag ét kan projektet være i problemer, fordi klienterne ikke ved, hvad de ikke ved. Og så har man konsulenterne, der rådgiver klienterne, og meget nemt kan få tildelt for stor autoritet, så klienterne mister kontrollen over projektet. Det kan meget nemt vise sig, at konsulenterne ikke er på linje med klienterne om, hvad der er flot, og hvad der er funktionelt, og man ser ofte, at konsulenterne har som arbejdsopgave fra deres arbejdsgiver at skabe mere arbejde til sig selv, hvilket ofte kan være i direkte konflikt med at få et stadionprojekt færdigt til tiden og til budgettet, siger Matthew Birchall.

– Jeg siger ikke noget om, at det er sket her, jeg kender ikke projektet i Århus indgående nok. Men det er før sket, at man opfinder et budget, så man kan få projektet i gang, og så finder man senere den nødvendige finansiering og er overbevist om, at byggeriet ikke bliver aflyst. Og desværre kender jeg til mange tilfælde, hvor konsulenterne har hjulpet til med, at det er gået sådan, eller været klar over, at det ville ende sådan. Og det synes jeg er ærgerligt, siger Matthew Birchall og understreger, igen, at der intet usædvanligt er i budgetoverskridelsen eller den kuldsejlede tidsplan i Århus.

– De er overhovedet ikke alene om det her. Det er en meget, meget lille minoritet af fodboldarenaer, der er færdige til tiden og på budgettet. Det gælder i Europa, det gælder i hele verden. Montreals olympiske stadion gik i sin tid 13 gange over budget, det nye Wembley, Ruslands stadion i Sotji til vinter-OL, Brasiliens VM-slutrunde, det er overalt, man finder eksempler på forsinkede og kraftigt fordyrede stadionprojekter. Det behøver ikke nødvendigvis være sådan, men oftest er sportsarenaer forsinkede og går over budget, siger Matthew Birchall.

Et godt råd? Drop anklagerne
For den britiske ekspert at se fører slagsmålet om skylden ikke noget godt med sig for nogen af parterne i Århus.

– Det bedste er jo helt indlysende at være enige, når man begynder projektet, men det er jo ikke der, man er nu. For mig er kultur et helt centralt begreb. Mit råd ville være, at alle aktørerne rev en weekend ud af kalenderen og satte sig sammen for at blive enige om, hvordan en succes ser ud herfra, uden at man kigger tilbage og bruger kræfter på, hvem der bærer skylden, siger Matthew Birchall.

Og selv om det er svært at få øje på nu, tror han, man i Århus og AGF ender med at blive glade for stadion, selv om det er hårdt i disse måneder.

– Jeg har set billederne af det stadion, man planlægger at ende ud med i Århus, og jeg tør godt sige, at folk i byen ender med et få et virkelig smukt stadion, de kommer til at være stolte af. Om fem, ti år vil folk være stolte af det, man har fået. Processen har været og bliver smertefuld, men det ser unikt og helt enormt flot ud. Det kommer I til at være stolte af i byen, siger Matthew Birchall.

– Hvis vi skal se et lys i alt det triste mørke, skal man huske på, hvordan det ofte ender med de arenaer. Hvis vi tager Wembley og Tottenhams nye stadion her i Storbritannien, endte de begge med at gå langt over de oprindelige budgetter og at stå færdige senere, at man i første omgang havde planlagt. For begges vedkommende er slutresultatet særdeles godt. Det er værd at huske på midt i al smerten og sliddet, det følger med undervejs, at de fleste stadions ender med at blive succeser, om ikke andet delvist, trods prisen og overskredne deadlines, siger Matthew Birchall.

Tidsplanen i Århus går lige nu på, at AGF spiller på det nye stadion fra begyndelsen af forårssæsonen i 2027.

Entreprenøren A Enggaard og Aarhus Kommune har dog varslet, at der er nogle forsinkelser i arbejdet med det nye stadion, der måske, og måske ikke, giver yderligere forsinkelse af slutdatoen.