Viborg FF kunne her til morgen løfte sløret for ændringer i sin bestyrelse på bagkant af tirsdagens generalforsamling.
Louise Bondgaard Godsk, Jesper Slot og Peter Froulund blev valgt til bestyrelsen og afløser Michael Døssing, Claus A. Christensen og Niels Rauff, der har været en del af bestyrelsen i henholdsvis 19, 16 og 6 år.
I pressemeddelelsen skriver Viborg FF, at Louise Bondgaard Godsk, der er medejer og finansdirektør i Himmerlandskød, i sit kandidatur lagde vægt på, at hun er drevet af at udvikle og se nye muligheder. Jesper Slot er grundlægger af og direktør i Viborg-virksomheden Vexa.
Peter Froulund er administrerende direktør i Danmarks Ishockey Union og tidligere branding- og kommunikationsdirektør i Arbejdernes Landsbank gennem 25 år.
Sidstnævnte er i øvrigt selverklæret Brøndby-fan og hyppig paneldeltager i diverse fodboldprogrammer – blandt andre Brøndby-podcasten BrøndbyLyd.
Peter Froulund har imidlertid ikke haft nogen betænkeligheder ved at stille op til bestyrelsen i Viborg FF, fortæller han til Tipsbladet.
– Nej, det har jeg ikke. At sidde i en bestyrelse handler om at levere et stykke professionelt arbejde indenfor det område, man har talt med formanden og næstformanden om. At være fan af en fodbold er noget andet, så for mig er de to ting adskilt.
Kan du forstå, hvis nogen rynker på næsen over det?
– Jeg ser det ikke som et problem, og det kan jeg heller ikke forstå, hvis andre gør. Der er kæmpestor forskel på at levere en vare i et bestyrelseslokale og så sidde og se en fodboldkamp. Det er to forskellige ting.
Peter Froulund har i sit tidligere job blandt andet været med til at stå for sponsoratet mellem Arbejdernes Landsbank og Brøndby IF. Partnerskabet blev etableret i 2014.

Glæder sig til Viborg-post
I stedet glæder Peter Froulund sig til at trække i arbejdstøjet.
– Jeg har haft nogle gode samtaler med formandskabet i forsommeren og henover sommeren. I dem synes jeg, de præsenterede et ambitiøst, bæredygtigt og realistisk projekt med store ønsker om udvikling. Det vil jeg gerne bidrage til.
Peter Froulund kommer med stor erfaring fra den kommercielle verden, som han håber at kunne bidrage med.
– Jeg har kigget udefra, og har siddet på den anden side af bordet rent kommercielt i forhold til indkøb af sponsorater i Superligaen. På den baggrund håber jeg at kunne bidrage med, hvad man som virksomhed og køber skal kigge på, og hvor man kan optimere lidt på den front. Selvom der har siddet dygtige mennesker i Viborg FF i rigtig mange år, håber jeg at kunne komme med et nyt perspektiv udefra.
Rent sportsligt er Viborg FF placeret i den lidt tungere ende af Superligaen, hvor de grønblusede er placeret lige over nedrykningsstregen med 13 point – to flere end FC Fredericia og seks flere end Vejle Boldklub.
Senere onsdag står den på pokalfodbold mod netop FC Fredericia.
LIVE
VM-LIVE: Vanvid – Østrig er videre!
MEDIE
De jagter Pantelis Hadzidiakos – her er prisen
TOPNYHED
Mister pokalfordel til FCK: Her er forklaringen
TOPNYHED
Superliga-bombe trækker overskrifter i udlandet
TOPNYHED
Storroser 18-årig FCK-spiller
MEDIE
Lægetjek bestået – Ben Godfrey skifter klub
MEDIE
Transferbombe på vej
TIPSBLADET SPECIAL
Brøndby vil købe: Han er en sand driblemaskine
EKSKLUSIVT Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb
TRANSFER
“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”
Rystet over Neestrup-historie: ‘Det er helt vildt’
TOPNYHED
Her er 16.-delsfinalerne til VM
TOPNYHED
Zlatan Ibrahimovic revser Norge
EKSKLUSIVT FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner
TRANSFER
Meldes tæt på storklub
MEDIE
Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker
TOPNYHED
Spår vild Rasmus Højlund-sæson
MEDIE
De vil have Gaaei – her er prisen
EKSKLUSIVT På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’
NYHEDER
Dansk VM-træner i tvivl om fremtiden
Bo Henriksen i chok: Det er en skandale!
AVIS
De forbereder et bud på Roony Bardghji
OPTAKT
Sydafrika – Canada
TRANSFER
Monstertransfer: Her er hans kongeløn
TRANSFER
FC København jagter Romane Amane
Supercomputer: Her er VM-finalen
EKSKLUSIVT
Afsløring: Brøndby vil købe Amin Boudri
EKSKLUSIVT
Bech: ‘Derfor er porten sparket op’
EKSKLUSIVT
Lægetjek bestået – kan smadre transferrekorden
TOPNYHED
FCK-profil med hattrick i målfest
EKSKLUSIVT På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham
EKSKLUSIVT
‘Vi har et spændende transfervindue foran os’
EKSKLUSIVT
Werge glemmer det aldrig: ‘Det var første gang…’
NYHEDER
Markant ændring i Silkeborg
EKSKLUSIVT