Markant Riddersholm-kritik: Trænere er jaget vildt

Glen Riddersholm er ikke imponeret over manglende tålmodighed med cheftrænere blandt mange klubber.



Ebeltoft (Tipsbladet): I den nuværende Superliga har kun to cheftrænere siddet i deres stillinger længere end to år.

Fem trænere har siddet på posten i mindre end et år, og da Tipsbladet for nylig havde et stort interview med FC Midtjyllands cheftræner Thomas Thomasberg, sagde han med et glimt i øjet, at han her 10 måneders tid efter sin ansættelse jo snart nærmer sig gennemsnittet for, hvor længe en Superliga-træner har i jobbet.

En, der også har prøvet de gode og de hårde sider i jobbet som cheftræner, er Glen Riddersholm.

Tipsbladet har mødt fodboldtræneren til et stort video-interview om trænerjobbet, dansk fodbold og fremtidsplanerne.

Vi ser et nøk op i forhold til, at der er en enorm klapjagt på trænere, der ikke får tid.

Glen Riddersholm
Træner

Noget af det, Glen Riddersholm i øjeblikket overvejer, er hvordan han skal gå til sit næste job, som meget vel igen kunne blive i udlandet.

Og som trænerverdenen har udviklet sig, går Riddersholm med overvejelser om, hvorvidt han skal justere på sin trænerstil.

– Jeg reflekterer i øjeblikket over, om det overhovedet findes, når jeg flere gange offentligt har kaldt mig selv for en projekttræner. Det er jeg i proces omkring i øjeblikket, siger Glen Riddersholm til Tipsbladet.

– Jeg har altid været overbevist om, at fodbold består af mere end bare her og nu, og af øjebliksbilleder.

– Jeg synes jo, at klubber generelt skal være mere styrende omkring, eksempelvis fastholdelsen af strategien, måden man anvender sine specialister på, således at klubberne med en højere grad af sportslig kompetence styrer strategien.

Læs også: Traditionsklub ville have Riddersholm

– På den måde sikrer man, at træneren ikke kan komme ind og ændre alt radikalt i en klub, som jeg ofte har set. Det er ikke bæredygtigt. Hvis klubberne er mere styrende i forhold til deres strategi, er jeg overbevist om man får succes over tid, eller i hvertfald stabilitet.

– Der kommer selvfølgelig trænere ind med nogle idéer, men de skal passe ind i den kontekst. Jeg lærte i FC Midtjylland, at man ikke bare skal bygge efter en enkelt sæson, hvor det går godt. Vi har alt for ofte også i dansk fodbold set hold vinde bronze det ene år og så rykke ud det næste.

Præget af tiden i FC Midtjylland
Glen Riddersholm arbejdede i to årtier i først Ikast fS og siden i FC Midtjylland, hvor Riddersholm sagde op i ugerne efter at have ført klubben til sit første Superliga-guld.

At arbejde langsigtet ligger på på rygraden hos Riddersholm efter at have oplevet, hvordan FC Midtjylland gik fra at bestå af to klubber i 1. Division til at vinde DM med adskillige egenudviklede spillere i startopstillingen.

Men for Riddersholm at se er det som om, at der både i Danmark, Skandinavien og europæisk fodbold generelt er kommet en utålmodighed blandt klubejere og direktører, der går ud over muligheden for at se mere end få uger og måneder ud i fremtiden.

– Det med at lave den stabile highperformance-kultur, hvor man bygger over tid, det tror jeg på virker. Det virkede i FC Midtjylland, og det virkede i Sønderjyske, da jeg fik tid.

– Når jeg køber ind på noget, går jeg i anførselstegn i krig for min arbejdsgiver. Jeg forsøger loyalt at leve op til alt det, jeg har sagt, at jeg vil leve op til, og som vi i fællesskab er blevet enige om. Der har jeg nogle gange haft følelsen af at sidde tilbage og være den eneste, der arbejder på det, der er givet håndslag på. Og det er en udfordring, siger Glen Riddersholm.

Jaget vildt
Den 51-årige træner ærgrer sig over at se trænerkolleger med kort snor og fremhæver den tålmodighed, eksempelvis Kent Nielsen og Silkeborg IF har i deres fælles og yderst succesrige samarbejde.

– Jeg synes, vi ser et nøk op i forhold til, at der er en enorm klapjagt på trænere, der ikke får tid. Så jeg må også se på, hvad der sker i år 2024, og så sige: Skal jeg være meget mere kynisk? Skal jeg egentlig bare lade være med at involvere mig med ungdomstrænere, med talentudvikling, med en masse andre ting, jeg ofte har købt ind på?

- Skal jeg bare være kynisk, træne mit fodboldhold, levere en analyse, og så tage hjem? Spørgsmålet er, om jeg kan det. Det tror jeg godt, jeg kan, men der vil gå noget tabt i forhold til det, jeg tror, jeg er god til som projekttræner, siger Riddersholm.

- Det er et luftkastel at tale om tid i moderne fodbold, for det har man ikke. Så trænere, også jeg, kan også komme til at tænke mere på sig selv. Det ved jeg ikke, om jeg kan. Det skal jeg øve mig på, måske. For jeg har altid gerne villet efterlade en klub med et fundament, en efterfølger kan bygge videre på. Det har været vigtigt for mig, den faglige stolthed, siger Glen Riddersholm.

Se hele interviewet med Glen Riddersholm i videoen i toppen af denne artikel.

Du kan også høre Glen Riddersholm fortælle et eksempel på det komplicerede spil, når klubber og trænere skal finde hinanden, i denne artikel og video.







LIVE

TransferLIVE: FCK bekræfter – nu er han solgt

Superliga-stjerne i transfer denne sommer?

Morten Hjulmand pillet ud af træning

Stjernetræner observerer Jesper Lindstrøm

Klar for FC København

FCN-boss bekræfter samtaler med Real Madrid



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

FCK må sænke ambitionerne – kan ende i katastrofe

Aston Villa slår transferrekord for VM-stjerne

Tidl. SL-profil er vendt hjem: ‘Folk stortudede’

Rygtet til FCK – nu vil Manchester United have ham

FCM-profiler skadet inden Superliga-start

Frankrig – England



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

FCK-boss åben for lejeaftaler

Luna Christofi: ‘Lev med det, Hjulmand!’

‘Horsens var et helvede’

Endnu en FCK-transfer? De vil have Gabriel Pereira

‘Så er der ingen grund til at eje Brøndby IF’



EKSKLUSIVT

Afsløring: FCM tæt på køb af Dortmund-spiller

Nicolai Vallys i rørende Brøndby-afsked

FCK-transfer på vej? ‘Han er en god fyr’

Dansk dommer gik kort-amok – udviste tre spillere

Sender flere millionbud – Brøndby trækker sig

Transferchok på Amager: Er det 1. april?

Smadrer transferrekord

Hjulmand vækker opsigt til første træning

Superliga-klub henter David Helgi Aronsson

Ny FC København-profil? Her er hans store mangler

Afsløring: André Rømer skifter til ny klub



TIPSBLADET SPECIAL

Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen

Afsløring: Brumado skifter til Dinamo Zagreb

Afsløring: Hillerød Fodbold henter Magnus Munck

Spændende transfermelding om Maxsø

Han bestemmer det hele