Danmark eller udlandet? Det skal Riddersholm nu

Efter børnene er flyttet hjemmefra har Glen Riddersholm og hans bedre halvdel mod på at arbejde i udlandet igen, også længere væk end Belgien og Sverige.



Ebeltoft (Tipsbladet): Hvad skal Glen Riddersholm med fodboldkarrieren, nu hvor opholdet i IFK Norrköping er parkeret og fortid?

Det og meget mere fortæller Glen Riddersholm om i et stort video-interview med Tipsbladet, hvor træneren samler trådene fra trænerkarrieren og klubberne, han har arbejdet for, og ser frem mod kommende udfordringer.

Før det eksklusive interview om fodboldfremtiden med Tipsbladet kommer Glen Riddersholm med en tilståelse, da snakken falder på børnenes rejselyst og de destinationer, man som fodboldtræner og journalist ser i forbindelse med arbejdet.

For det viser sig, at Glen Riddersholm ikke lige er typen, man skal spærre inde i et bur med dykkerdragt og hvidhajerne kredsende omkring sig, eller som skal sove side om side med løver og slanger på de vestafrikanske savanner.

Heldigvis for Glen Riddersholm og mange andre, der har det som ham, er det langt de fleste steder i verden valgfrit, om man vil møde sådanne og andre dyr med skarpe tænder og farlige gifte.

Som fodboldtræner er det primært i udlandet, jeg kigger efter jobs lige nu.

Glen Riddersholm
Træner

Og det er ganske heldigt, for i professionel sammenhæng har Glen Riddersholm i den grad fået smag for udlandet efter at have arbejdet i Genk i 2021-2022 og efterfølgende for IFK Norrköping i 16 måneder frem til november sidste år.

– Jeg ser hele verden som min arbejdsplads, siger Glen Riddersholm til Tipsbladet.

Riddersholm er ikke meget for at sætte navn på nu, hvor hverken det ene eller andet er faldet på plads.

Men der har været muligheder i spil på i hvert fald to kontinenter, der ikke er Europa, mens Riddersholm i Europa har været i spil mindst én gang siden afskeden med Norrköping.

– Jeg er ikke færdig. Jeg vil gerne vinde trofæer internationalt. Jeg har lært meget af mine to ophold i udlandet. Jeg er fuld af motivation, power og energi. Jeg har lært meget, og jeg føler stadig, at jeg har noget at byde ind med som træner. Jeg føler mig stadig ung.

Danmark – en dag
Det virker oplagt, at Glen Riddersholm igen bliver træner i dansk fodbold en dag.

Han blev dansk mester med FC Midtjylland, vandt pokalturneringen med Sønderjyske og fik styret AGF gennem et par udfordrende år, hvor budgetterne ikke tilnærmelsesvis var lige så store, som de er i dag.

Men en retur til Danmark er ikke førsteprioriteten nu, fortæller Riddersholm i et stort tv-interview med Tipsbladet, hvor den 51-årige fodboldtræner fortæller indgående om sit syn på trænergerningen, hvad har han lært i sine tidligere stillinger, og hvad han gerne vil i de kommende år.

– Som fodboldtræner er det primært i udlandet, jeg kigger efter jobs lige nu. Det betyder ikke, at jeg ikke kan se spændende projekter i Danmark. Der skal bare være et match, en enighed om billedet af, hvor man skal hen.

Læs også historien om, da en skotsk traditionsklub forsøgte at hverve Glen Riddersholm

Riddersholm er ikke afvisende overfor at være sportsdirektør eller have en lignende stilling, hvor han ikke er cheftræner, noget, han prøvede en kort overgang i Vendsyssel FF, før han blev cheftræner i Sønderjyske.

– Hvis jeg skulle have været bag et skrivebord, kunne det have været i Genk. Men jeg synes bare ikke, tiden var inde til at gøre det. Det kunne også godt være i en dansk kontekst, det er jeg ikke afvisende over for, men jeg ser først og fremmest mig selv som fodboldtræner. Det er det vigtigste lige nu, og det skal helst være i en udenlandsk kontekst.

Mod på et eventyr
Og selv om han ikke bliver den første til at melde sig på safari eller dybhavs-dykning, er Glen Riddersholm klar på at prøve noget, der både fysisk og kulturelt er markant anderledes end Danmark, Sverige og Belgien.

– Nu har vi prøvet Mellemeuropa og Skandinavien. Der hvor det spændende job er, rejser jeg hen, men det må gerne være eksotisk, hvor der også kommer en ekstra dimensioner af oplevelse på, selv om jeg måske ikke har så meget tid til oplevelser med de 12-13 timer, jeg arbejder om dagen, siger Glen Riddersholm.

– At være assistenttræner og First Team Coach i Genk var fedt, for der fik vi oplevet Belgien på en helt anden måde, end hvad jeg kunne som cheftræner. Nu må vi se, hvad fremtiden bringer.

Glen Riddersholm blev Superliga-cheftræner i april 2011 i FC Midtjylland og har vundet DM med FCM i 2015 og den danske pokalturnering med Sønderjyske i 2020.

Du kan høre mere om Glen Riddersholms syn på trænerrollen, og de overvejelser, han gør sig om jobbet i en fodboldverden med hårdt tidspres på trænerne, lige her.

En lang række danske trænere har succes i udlandet i disse år.

Læs mere om, hvorfor danske trænere er populære i udlandet, i Tipsbladets store artikel om emnet her.







LIVE

Superliga-LIVE: Her er den første startopstilling

Trist Jesper Lindstrøm-nyhed bekræftet

Afsløring: FC København afviser millionbud

Afsløring: Belgisk klub jagter ubrugt Noah Sahsah

LIVE: Drømmelodtrækning for FC København!

LIVE: AGF får benhård CL-lodtrækning!

LIVE: Skrækkelig lodtrækning for AGF i EL!



LIVE

TransferLIVE: West Ham vil have tidl. SL-profil

Chido Obi kan være på vej væk fra Man Utd

“Jeg kunne godt mærke, Thomas blev lidt irriteret”

Afsløring: FCM sælger Han-beom Lee i kæmpehandel

Ny FCK-stjerne er “klog, smuk og god til engelsk”

– FCK-stjerne er ‘helt ved siden af sig selv’



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

OB – Sønderjyske

Ekstraregning på 441.942,58 kroner

Afsløring: FC København får Markgraf til spotpris

Gravesen slagter FCK-spiller: Han skal have hjælp

Så meget overbød Brøndby rivalerne for Hyseni



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Kæmpe drama: Bombe i Lindstrøm-transfer

Chokskifte til FCK? Han passer ikke ind alligevel

Rygtet til FCK – nu bekræfter klubben handlen

Stor ændring i AGF?

Dansk skrækskade: Det er et kæmpe chok

Afsløring: Randers enig med Swansea i stor handel

Her er AGF, FCK, FCN og FCM’s mulige modstandere

Aggressiv udvikling i FCM? Her skiller de sig ud

BIF-træner afbryder interview: Skal ingen steder!

Afsløring: AGF køber Colin Rösler fra Malmö FF

Ekspert fatter intet af Amin Chiakhas klausul

Bliver han ved, behøves FCK ingen nyindkøb!

Han er ved at vokse sig for stor til Superligaen

60 år: Her er Troels Bechs mest suveræne citater