– Sådan et tilbud fra FCK er interessant for mig

AC Horsens har præsenteret ny målmand, som i løbet af foråret skal forsøge at sælge sig selv til en større adresse.



AC Horsens styrkede sig mandag med den svenske keeper Samuel Brolin.

Tometermanden fra AIK har sat sin underskrift på en lejeaftale frem til sommer, hvor han skal hjælpe AC Horsens med overlevelse i fraværet af en skadet Matej Delac.

Den kroatiske keeper er så småt ved at vende retur til træningsbanen, men ikke tids nok til, at man kunne undvære en ny keeper. Det bliver 22-årige Samuel Brolin, der fremover skal holde boldene ude af nettet på CASA Arena.

– Jeg og min agent talte en del om, hvad jeg skulle som det næste efter en god sæson i Allsvenskan. Her havde vi fokus på at finde et sted, hvor jeg kunne udvikle mig. Spilletid er noget, som vi begge to gik efter for at fortsætte udviklingen, siger Samuel Brolin til Tipsbladet og fortsætter.

– Situationen i AIK var ikke den bedste for mig, da de har hentet en svensk landsholdskeeper [Kristoffer Nordfeldt, red.], så vi kiggede os om efter et sted med spilletid. Da muligheden kom i AC Horsens, så skyndte vi os at få det på plads. Det er et godt skridt for mig, og selvom jeg kun har været her i få dage, så føles det allerede som et hjem.

Samuel Brolin har inden skiftet til Superligaen hørt rigtig gode ting om Danmark. Benjamin Nygren, Eric Kahl, Kevin Yacob og Emil Holm har keeperen været i dialog med, inden han rykkede til AC Horsens.

Her har han allerede stået 45 minutter i mandagens træningskamp, ligesom han fredag skal i aktion i en testkamp mod AaB. Superliga-sæsonen starter den 19. februar, hvor man gæster Brøndby Stadion.
AC_Horsens
Samuel Brolin har underskrevet en lejeaftale med AC Horsens frem til sommer.

Det kan meget vel blive Samuel Brolins første ilddåb i et hæsblæsende forår, hvor han også spiller for sin fodboldfremtid. Kontrakten med AIK udløber om knap et år, og derfor peger det i retning af noget nyt for svenskeren til sommer.

– Min kontrakt i AIK udløber til næste vinter, så de er meget interesseret i at sælge mig til sommer, så de kan tjene nogle penge. Jeg elsker Superligaen og de store klubber i Danmark, men jeg er også ydmyg. Jeg har en købsoption her, så jeg forsøger bare at gøre mit bedste for at hjælpe holdet, hvor jeg forhåbentlig kan sætte mig selv i en god situation til sommer.

Samuel Brolin har spillet i AIK, siden han var teenager, men han har endnu til gode at debutere for klubben. For nyligt hentede de Kristoffer Nordfeldt, så Brolin skal have nogle garantier på spilletid, hvis han skal underskrive en ny aftale med AIK.

– Jeg ville være åben overfor en forlængelse, hvis jeg fik stillet nogle garantier i udsigt. Det er noget, som jeg vil snakke med min agent om. Jeg er vokset op med AIK og har været der i syv år uden at spille en officiel kamp for dem, så jeg vil selvfølgelig gerne prøve det. Hvis de giver mig et godt tilbud, hvor de tilbyder mig spilletid, så vil jeg kigge på det og sammenligne det med forhåbentligt andre fine tilbud. 
Samuel Brolin har optrådt 11 gange for det svenske U21-landshold. Her er han i aktion mod Italien.

Fortsætte i Danmark?
Samuel Brolin blev før skiftet til AC Horsens kædet sammen med Brøndby IF, FC København og AGF. Det svenske målmandstalent lægger heller ikke skjul på, at Superligaens topklubber er interessante.

– Ja, selvfølgelig [er de spændende, red.]. Det er mulighederne hos AIK også. Hvis det rigtige tilbud dukker op, så er jeg åben. Målmandsposten er hård, og jeg tror på, at måden man udvikler sig på, er ved at spille kampe.

– Man kan ikke stirre sig blind på navnet på klubberne. Med de muligheder, der dukker op, så må man forstå, at spilletid er det vigtigste. Når der kommer noget interesse, så vil jeg sætte mig ned med min agent og diskutere det. Det er klart, hvis FCK dukker op, og tilbyder mig spilletid hver gang, så er det selvfølgelig interessant.

Havde du dialog med andre danske klubber?

– Der foregår snakke. Det er den slags ting, som agenter laver. Det er deres arbejde, og jeg har igennem min agent talt med andre klubber. Men da AC Horsens kom, og min agent præsenterede det for mig, så ønskede vi at gøre det hurtigst muligt.

Der blev snakket om interesse fra BIF og FCK. Var der noget i det?

– De har gode scoutingsystemer, og de holder øje med alle spillere i Sverige. Min agent fortalte mig om det, men vi sagde begge, at vi ville spille alle kampe. Det er sådan, du udvikler dig, og så greb vi muligheden i Horsens, da den bød sig.

Samuel Brolin har de seneste sæsoner været udlejet fra AIK til Mjällby IF i Allsvenskan, hvor han har imponeret stort. Det er også blevet til 11 U21-landskampe for det svenske målmandstalent, der spås en stor fodboldfremtid.





LIVE

TransferLIVE: Officielt: Han er ny Man. City-chef

Brøndby med transferscoop?

Afsløring: FC Midtjylland henter stortalent

På vej til Brøndby? Her er hans millionløn

Forlader FC Nordsjælland – til lægetjek i dag

Rygtet til Superligaen: ‘Jeg vil prøve noget nyt’

Vildt vindue: ‘Bare en forsmag på hvad der kommer’

Kryptisk transfermelding



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

Overraskende: Thomas Frank i spil til nyt job

FC København-farvel rykker nærmere

Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!

Revser Brøndby-stemning: ‘Et fjendtligt miljø’



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’

Imponeret Mortensen efter 8-1: ‘Det er vigtigt’

Transferbombe: ‘De vil være meget skuffede’

Afsløring: Lyngby-talent til lægetjek 



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Storroser 18-årig FCK-spiller

Tæt på kæmpetransfer

Storroser profil efter målfest: ‘Betyder alverden’

Brasilien – Japan

Spændende melding

Kan ikke spille i Ukraine: Her afvikles FCK-kamp

– Ekstremt tilfredsstillende, siger Brøndby-træner

Dækkene Ruller: Vi kårer Tourens favoritter i 2026

Afsløring: Elfsborg tæt på Alexander Jensen

Mister pokalfordel til FCK: Her er forklaringen

Hård dom over Kvistgaarden



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Rystet over Neestrup-historie: ‘Det er helt vildt’

Zorniger fremhæver transfervindue

Ekspert: Mest attraktivt at vende hjem til FCM

Træner i Danmark: Storklub har store danske planer