DENNE ARTIKEL ER FRA TIPSBLADETS TRYKTE UDGAVE FREDAG 7. OKTOBER
Vi er halvvejs i Superligaens 22 runder lange grundspil, og mellemregningen er bestemt ikke køn for Superligaens tre rigeste klubber.
FC København og FC Midtjylland har fyret deres cheftrænere efter sæsonstarten og ligger lige over og under Top 6-stregen i ligaen, og Brøndby er i problemer på flere fronter med dårlig pointhøst, et kommende salg af klubben og nu også en markant udebanekarantæne for klubbens fans i resten af 2022.
Ringeste nogensinde
Fornemmelsen af en dårlig sæson for de tre klubber, der i Tipsbladets seneste budget-vurderinger til sammen bruger over 400 millioner kroner på løn og transfers i denne sæson, det samme som Red Bull Salzburg, er mere end bare følelser og løse tanker.
Tipsbladets gennemgang af samtlige Superliga-sæsoner siden FC Midtjyllands oprykning i år 2000 viser, at de tre klubber aldrig har fået så dårligt et udlæg på en sæson.
FC Midtjylland og Brøndby IF har ellers ikke ligget lige så markant som toer og treer på Superligaens forbrugsbarometer i hele perioden siden årtusindskiftet, som de to klubber gør i dag. Men selv med økonomisk bedre betingelser end langt de fleste tidligere Superliga-sæsoner rammer de tre løn- og transferførende klubber altså det dårligste samlede Superliga-udlæg efter 11 runder med beskedne 41 point i 33 kampe, hvilket er et my over det pointsnit, OB fik i en skuffende 2021/22-sæson.
”Jeg har set på de første 11 runder på en lidt anden måde, nemlig om jeg kunne komme i tanker om bare én kamp af FC København, FC Midtjylland eller Brøndby IF, hvor jeg undervejs sad og tænkte: 'Her er intet at komme efter for modstanderen, det er ren 5-0 mellem FC Barcelona og Mallorca det her.' Og der er ikke én eneste af den type kampe,” siger Morten Bruun, der er fodboldekspert på TV2.
”Når de vinder, har det været som FC Københavns 1-0-sejr over AGF i søndags på et lidt kontroversielt mål. Kampe, hvor man ikke sad og tænkte, at det bare var en stensikker sejr,” siger Morten Bruun.
Hvad er der galt?
Før vi dykker ned i de store klubbers dårligdomme, er også værd at bemærke, hvor godt fire af ligaens mindre klubber er kommet i gang.
”Den glædelige del af fortællingen er, at man i både Randers, Silkeborg, Randers og Viborg er bedre end i mange, mange år. De hold, som ligger foran FCK, FCM og Brøndby, er faktisk ret gode,” siger Morten Bruun.
”Men det er en højst bemærkelsesværdig statistik, I har sat sammen om de tre stores start på sæsonen.”
”Selv med den bedste vilje har jeg faktisk svært ved at se, at FCK, FCM og Brøndby skulle have været specielt uheldige. For mig har kampene og tabellen givet et retvisende billede af de tre store klubbers styrke, og man kan jo også sige, at de i høj grad selv er enige i den analyse. For to af dem har fyret deres cheftræner, og jeg tror ikke, der skal ret meget til, før den tredje også bliver det,” siger Morten Bruun med henvisning til Bo Henriksen og Jess Thorup, og til et trænersæde i Brøndby, Tipsbladets Allan Olsen for få dage siden kaldte glohedt.
”Vi kan heller ikke isolere det til, at de bare har nogle pivringe målmænd, der har kostet dem. Tværtimod er målmændene både i FC København, FC Midtjylland og Brøndby enormt velspillende.”

”Og jeg kan heller ikke pege på begivenheder i de tre klubber, som for alvor skiller den her sæson ud og har gjort den ekstra svær og udfordrende. De tre klubber har før spillet med i Europa uden, det er gået ud over pointhøsten, de har før solgt bærende spillere om sommeren og fået nye folk ind sent i transfervinduet, uden det har været et problem,” siger Morten Bruun.
”Jeg synes især, at pilen i forhold til transfers og økonomi peger på FC København. De tre klubber er større end de andre i Superligaen, ja, men FC København skiller sig i særdeleshed ud ved at være langt større end alle andre,” siger Morten Bruun.
”Folk taler ofte om, at det er indlysende, at Red Bull Salzburg vinder alt i Østrig. Men de har altså stærke rivaler som Rapid Wien, Sturm Graz og LASK Linz, dygtige fodboldklubber, Salzburg alligevel formår at overvinde hver sæson. Hvorfor er det, FC København ikke kan gøre det samme? Jeg synes, det er helt vildt, at FCK ikke formår at trække mere fra resten af Superligaen men dårligt nok formår at vinde hver anden sæson. Det kan de ikke selv være tilfredse med,” siger Morten Bruun.
”Brøndby droppede strategien og hentede nogle mere erfarne spillere til, hvilket gav god mening. FC Midtjylland har haft svært ved at ramme tilstrækkeligt mange gange plet på transfermarkedet. Og i FC København kan vi stadig se tilbage på et transfermarked i januar 2022, hvor FCK hentede hele fem offensive spillere, uden én eneste af dem har slået til. Det er jo historisk,” siger Morten Bruun.
”Når FCK, FCM og Brøndby ikke formår at veksle deres økonomiske overlegenhed til de langt bedre spillere, de har adgang til på transfermarkedet via deres penge, så er det, at kløgtige provinsklubber kan snyde dem. For det er især på transfermarkedet, at den økonomiske forskel skal komme til udtryk.”
Kan det rettes op?
FC København og FC Midtjylland har otte og ni point op til FC Nordsjælland på førstepladsen, så med 21 spillerunder tilbage er det indlysende, at ligaens to rigeste klubber stadig har mulighederne og tiden til at klatre tilbage til toppen af tabellen.
Men det historisk dårlige udlæg fra de tre normale topklubber og det faktum, at FCK og FCM skal overhale adskillige klubber, gør Morten Bruun usikker på, om det nu også sker.

”Det her er et forbigående fænomen. Men fodbold har gavn af de her Leicester-sæsoner, eller Herfølge, hvis vi skal blive i en dansk kontekst. Det er livsbekræftende i fodbold-sammenhæng. Og den her sæson ligner sådan en sæson,” siger Morten Bruun.
”Brøndby tror jeg simpelthen ikke på. FC København eller FC Midtjylland kan stadig nå det, men det kræver, at de sætter en stime sammen, som de indtil videre ikke har vist spillemæssige tegn på, at de kommer til at ramme.”
”Vi skal til at se de kampe, som de vinder, og hvor vi sidder tilbage med fornemmelsen af, at de vil vinde disse opgør ni ud af ti gange. Og de har bare ikke været der endnu. Jo, FC Midtjylland var da nok stærkest på Expected Goals i søndag mod Viborg, men jeg sad overhovedet ikke med fornemmelsen af, at det var et tilfældigt Viborg-point,” siger Morten Bruun.
HUSK AT KØBE TIPSBLADET SAMMEN MED EKSTRA BLADET HVER FREDAG!

LIVE
TransferLIVE: Arsenal sælger profil
EKSKLUSIVT
Afsløring: Randers tæt på Kasper Lorentzen
MEDIE
Chokskifte? Har budt på Højbjerg
MEDIE
Transferbombe i Manchester United
Ny karrierevej? Zanka med i populært tv-show
MEDIE
Amir Richardson meldes tæt på skifte
LIVE
VM-LIVE: Vil de ændre VM igen?
MEDIE
De vil ansætte Guardiola som landstræner
INTERVIEW
Kæmpe jubelbrøl: ‘Han er topklasse’
TRANSFER
Afslører på TV 2: Ville hente VM-stjerne til FCM
MEDIE
Choktransfer: Liverpool-stjerne til Man Utd?
MEDIE
Stor handel: Frankfurt meldes enige med dansker
EKSKLUSIVT
Afsløring: B.93 henter ny profil i Bassel Jradi
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
MEDIE
Så meget kræver Ajax for Gaaei
TOPNYHED
Maxsø træner med i Brøndby
EKSKLUSIVT
Hjemvendt dansk profil: ‘Drømmen er AGF’
NYHEDER
‘Det er et større problem for os’
MEDIE
Færdig i Superligaen: Nu lander han lang kontrakt
EKSKLUSIVT Afsløring: FCM tæt på køb af Dortmund-spiller
INTERVIEW
‘Kæmpe cadeau til AGF’
INTERVIEW
Nørgaard om Brøndby-stortalent: ‘Ubehagelig’
TRANSFER
Bekræfter jagt på FCK-stjerne
TOPNYHED
Peter Crouch i kødet på Schmeichel efter kritik
NYHEDER
Blev Norge snydt? Ekspert er ikke i tvivl
MEDIE
FC København i intense transferforhandlinger
Frankrig – Spanien
MEDIE
Jess Thorup på vej til denne klub
MEDIE
FCK enig med danskerklub om Elias Achouri
INTERVIEW
Tæt på gennembrud? ‘Han er sindssygt direkte’
TIPSBLADET SPECIAL Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen
INTERVIEW
TV 2-kommentator: Har aldrig prøvet lignende
NYHEDER
Hylder FC København og Brøndby
MEDIE
Fraværende til træning – meldes tæt på klubskifte
NYHEDER