Louka Prip møder efter sommerferien op ude af form, Lucas Andersen er langt fra topformen, er ikke kun fast starter, men også anfører, og den nu afgåede sportsdirektør udlejer og sælger to midterforsvarere i omtrent én og samme bevægelse med klare forsvars-problemer til følge. Og alligevel forventede AaB’s ledelse store resultater og fyrede en træner, der førte sit hold til sejr i to af sine fire sidste ligakampe.
Dette er billedet af et dysfunktionelt fodboldhold – måske også en dysfunktionel klub, som den tilbagevendte 2008-mestertræner Erik Hamrén nu arbejder med. Det er ikke en AaB-trup, der skal kæmpe for at komme med i medalje-slutspillet. Det handler alene om at komme på ret kurs og undgå nedrykning. Det står klart for de fleste.
De små marginaler
Emil Jørgensen, der er fast tilskuer til hjemmekampene, kan opremse et utal af skævheder i AaB-truppen. Man han erkender også de berømte små marginalers betydning.
”En tabt pokalfinale for to år siden og en tabt kval-kamp mod Viborg i år gør en stor forskel, og indimellem var der også en mulighed i 2021. Så tæt på Europa og så alligevel ikke. Og det har kostet. Så kunne man have solgt spillere som Louka Prip og Iver Fossum og fået rimelige beløb for dem. Det er ikke muligt nu,” kommer det fra Emil Jørgensen.
”Alt er galt nu. AaB er en klub, der ville for meget på én gang og nu befinder sig i en nedadgående kurs. Det ville normalt afspejle sig i faldende fremmøde på tribunerne, men sådan er det ikke. Stemningen på stadion er faktisk ret god. Det er da noget af en kontrast”, siger AaB-tilhængeren.
Dårlig timing
På den baggrund er det måske dybest set ingen overraskelse, at træner Lars Friis hang i en tynd snor. Og slet ikke hvis man kender AaB’s nyere historie på det punkt. Ingen træner får særlig lang snor.
Friis røg efter 22 kampe – med kun seks sejre, men 11 nederlag og en formøblet tredjeplads. Men timingen…ingen havde forventet det lige der efter sejre over FC Midtjylland og Brøndby. Og slet ikke efter den hårde kamp for at hente ham i Viborg først på året. Pilen pegede derefter i den grad på Inge André Olsen. Og så røg han.
Fyringen af Lars Friis blev kun forsvaret af Onside-eksperten Kenneth Emil Petersen – eks-AaBer – stort set alle andre kommentatorer var ved at falde ned af stolen.
Mod AGF inden den såkaldte landskamppause (som reelt er en superligapause, en pause fra Superligaen) så man et dødt mandskab, hvor alt for mange alt for ofte bare spillede bolden på tværs: Der var ingen, der råbte op, der var ingen, der svang dirigentstokken, der var stort set ingen reaktion at se efter træner-skiftet. Det var helt unormalt.
Morten Bruun, TV2-eksperten, er enig:
”Jeg var også på stadion og så det. Selvfølgelig skulle der have været en reaktion fra spillerne, men for at være lidt polemisk, så peger pilen også på Erik Hamrén, selv om han selvfølgelig kun havde et par dage at træne holdet i. Hans præstation var ikke bedre end Lars Friis´ mod Lyngby. Og inden da havde AaB vundet to ud af fire kampe. Det så ud til, at bøtten så småt var ved at vende.”
Den er gal overalt
Det er nærmest trivielt at opremse alle AaB-skavankerne, som stor set alle falder tilbage på Inge André Olsen, den norske sportschef fra 2020 og frem til nu, hvor posten indtil videre varetages af klubdirektør Thomas Bælum.
Ingen angribere slår til og scorer på chancerne. Selv om mange er prøvet på den forreste plads. Der mangler også centrale forsvarere. Og målmand Josep Posavec er ikke tæt på forgængeren Jacob Rinnes niveau og stabilitet.
Udover Iver Fossum er der mangel på spillere, der kan foretage dybdeløb centralt og ind i modstander-defensiven. Og nordmanden har et stykke tid spillet et niveau under sit bedste. Det samme gælder Louka Prip. Måske de begge er utilfredse med ikke at blive solgt i sommer?
Anfører i tredje gear
Lucas Andersen vil gerne lege med, og han udtaler frisk og fro, at denne AaB-trup er en af de bedste i hans tid i klubben. Den oplevelse deles ikke af mange, men klubbens store profil kan tilgives meget. Ikke mindst, at han efter sit langvarige skadesfravær efter korsbåndsskaden endnu er et pænt stykke fra topformen. Men hvorfor placerer så både den ene og den anden træner anførerbindet på en spiller, der for det første ikke er anførertype og for det andet kun fører sig frem i tredje gear?
Svaret er, at der i den grad mangler lederskab på holdet efter Rasmus Thelanders farvel. Og at AaB – læs: Inge André Olsen – har misset deres chancer i de seneste to-tre transfervinduer.
”Det er træls at sige det om en så stor profil, men i sin nuværende forfatning – og alle ønsker jo kun, at han er klar – er Lucas Andersen mere forstyrrende end hjælper på det her AaB-hold. Også fordi han ikke spiller hele kampe, men ryger ind og ud,” mener Morten Bruun.
Overhales af mindre klubber
På Aalborg Portland Park står Emil Jørgensen og kæmper med alt for at være positiv.
”Men vi kan jo se, at AaB efterhånden – også på budget-størrelsen – er ved at blive overhalet af mindre klubber som Silkeborg, FC Nordsjælland osv. Jeg er godt nok spændt på den evaluering, der følger. Hvordan vil AaB-ledelsen reagere? Jeg tror, at Erik Hamrén måske udnævnes til sportschef, og så kan man som sportschef hente en Jakob Kryger, der kender klubben, og som har høstet erfaring på området i Vejle Boldklub. Det lyder måske konservativt, men jeg tror, at der er god grund til at få lidt ro på nu,” vurderer Emil Jørgensen.
Her og nu ser han frem til udekampen mod Horsens, som uden at grave dybt efter klichéerne sagtens kan kaldes for en nøglekamp.
Især hvis AaB skal trække nogle mellemhold med ned under FC Midtjylland og Brøndby, der ikke har planer om at skulle ud i nedrykningsspillet.
Træner Erik Hamrén pegede på forbedringer i forhold til AGF-kampen, da AaB i svenskerens første hjemmekamp (siden 2008) spillede 1-1 mod OB. Der var god energi i første halvleg, men OB virkede alligevel en tand bedre.
Hamrén er en træner, der lægger vægt på en stærk defensiv organisation, og på at spillerne er i god fysisk form. Det kommer han til at arbejde hårdt med resten af sæsonen.
Og efter turen til Horsens venter endnu en udekamp. Også i Lyngby er tre point påkrævet.
LIVE
TransferLIVE: Arsenal sælger profil
MEDIE
Transferbombe i Manchester United
MEDIE
Chokskifte? Har budt på Højbjerg
EKSKLUSIVT
Afsløring: Randers tæt på Kasper Lorentzen
MEDIE
Amir Richardson meldes tæt på skifte
Ny karrierevej? Zanka med i populært tv-show
LIVE
VM-LIVE: Vil de ændre VM igen?
MEDIE
De vil ansætte Guardiola som landstræner
INTERVIEW
Kæmpe jubelbrøl: ‘Han er topklasse’
MEDIE
Choktransfer: Liverpool-stjerne til Man Utd?
MEDIE
Stor handel: Frankfurt meldes enige med dansker
TOPNYHED
Maxsø træner med i Brøndby
TRANSFER
Afslører på TV 2: Ville hente VM-stjerne til FCM
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
EKSKLUSIVT
Afsløring: B.93 henter ny profil i Bassel Jradi
EKSKLUSIVT
Hjemvendt dansk profil: ‘Drømmen er AGF’
MEDIE
Så meget kræver Ajax for Gaaei
MEDIE
FC København i intense transferforhandlinger
INTERVIEW
Nørgaard om Brøndby-stortalent: ‘Ubehagelig’
EKSKLUSIVT Afsløring: FCM tæt på køb af Dortmund-spiller
TOPNYHED
Peter Crouch i kødet på Schmeichel efter kritik
NYHEDER
‘Det er et større problem for os’
MEDIE
Fraværende til træning – meldes tæt på klubskifte
Frankrig – Spanien
NYHEDER
Blev Norge snydt? Ekspert er ikke i tvivl
MEDIE
Færdig i Superligaen: Nu lander han lang kontrakt
INTERVIEW
TV 2-kommentator: Har aldrig prøvet lignende
INTERVIEW
‘Kæmpe cadeau til AGF’
INTERVIEW
Zorniger var sur – Ejdum reagerede prompte
TRANSFER
Bekræfter jagt på FCK-stjerne
TIPSBLADET SPECIAL Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen
NYHEDER
Hylder FC København og Brøndby
INTERVIEW
Tæt på gennembrud? ‘Han er sindssygt direkte’
MEDIE
FCK enig med danskerklub om Elias Achouri
TRANSFER
