SL-profil aflyste ferie og betalte genoptræning

Det er ikke alle, der har haft en sommer på stranden med kølige drinks.



ÅRHUS (Tipsbladet): Der er smæk på træningen i AGF denne dag, hvor passet som ofte før slutter med intervalspil på en kort bane.

Gift Links og Frederik Tingager har en livlig diskussion om, hvem af dem der gjorde det godt og skidt i en specifik spilsituation, og da det vindende hold samles til holdfoto, har taberne rigelig med feedback om trænernes dommerpræstation og til, hvordan i alverden Jesper Hansen kan snige sig med på billedet, når han nu har stået på mål for flere hold.

Imens jogger Janni Serra selv rundt om banen på Fredensvang. Han må ikke endnu være med i kontaktøvelser, da et udfordret knæ, der har givet mange problemer i 2024, endnu ikke er klar.

– Jeg glæder mig til at være med til det der, det ser sjovt ud, siger Janni Serra med et smil, mens diskussionerne om intervalspillet er ved at ebbe ud bag ham.

Serra spillede to Superliga-kampe i februar, to kampe i april og en enkelt i maj, mens han blev skiftet ind i AGF's hjemmebanesejr i pokalsemifinalen mod FC Nordsjælland og igen i pokalfinalen mod Silkeborg.

Og hans træner Uwe Rösler håber meget, den nye sæson bliver markant bedre for angriberen, der begyndte topkarrieren som ungdomsspiller i Borussia Dortmund, og som siden har spillet seniorfodbold for Bochum, Holstein Kiel og Arminia Bielefeld.

258518

Foto: Alamy

– Jeg havde ondt af ham. Hvad end han gjorde, kunne han af en række årsager ikke komme på banen. Jeg håber virkelig, han kan forblive frisk og arbejde sig op i form, at han kan præstere, som han gjorde i september til november, der var hans bedste periode, siger Uwe Rösler til Tipsbladet.

– Derefter fik han knæproblemer, da vi kom på kunstgræs, og hvis han kan komme tilbage og genfinde sin form, kan han blive en meget vigtig spiller for os.

Skal tilbage snart
Uwe Rösler fortæller, at Serra har strukket sig langt for at blive klar til en ny sæson, hvor den tyske angriber håber at være i spil til første rundes kamp mod FC Midtjylland om små tre uger.

– Vi gør alt, hvad vi kan for at få ham frisk. Jeg har rigtig meget til overs for ham, for han er en, der så gerne vil det her. Der er ikke mange, der ved det her, men han sløjfede sin ferie for at tage på et genoptræningscenter og få sit knæ fikset, hvor han trænede dag efter dag. Det betalte han selv for i Tyskland, og det har jeg enorm respekt for, siger Uwe Rösler.

– Han skal blive robust og træne hver eneste dag, spillede kampe, og nå op i en fysisk tilstand, hvor han ikke bare kan præstere i en eller to kampe men spille og spille og spille. Han skal som 'Paddy', Frederik Tingager og Nicolai Poulsen være robust og spille kamp efter kamp og deltage i hver træning.

– Holstein Kiel spillede for oprykning, og han var starter og en af de bedste målscorere på de tyske ungdomslandshold. Jeg håber, han kan genfinde formen og holde sig fit, det er det altafgørende. Så tror jeg, alt det andet følger mere eller mindre af sig selv, for jeg tror virkelig meget på hans kvaliteter, siger Uwe Rösler.

Janni Serra spillede i sæsonen 2021/22 i 26 Bundesliga-kampe for Arminia Bielefeld og har 122 kampe i 2. Bundesliga for samme klub og Holstein Kiel.

AGF har lavet et talentsamarbejde i Afrika – læs mere om det her





LIVE

VM-LIVE: Vanvid – Østrig er videre!

Mister pokalfordel til FCK: Her er forklaringen

Lægetjek bestået – Ben Godfrey skifter klub

Superliga-bombe trækker overskrifter i udlandet

Storroser 18-årig FCK-spiller

Her er 16.-delsfinalerne til VM

Transferbombe på vej

“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

Rystet over Neestrup-historie: ‘Det er helt vildt’

Meldes tæt på storklub

Brøndby vil købe: Han er en sand driblemaskine

Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Zlatan Ibrahimovic revser Norge

Spår vild Rasmus Højlund-sæson

De vil have Gaaei – her er prisen

Dansk VM-træner i tvivl om fremtiden



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Bo Henriksen i chok: Det er en skandale!

Monstertransfer: Her er hans kongeløn

Sydafrika – Canada

Rangnick: Det mest dramatiske i 40 år

Topklub forsøger at overtale Skov Olsen

De forbereder et bud på Roony Bardghji

FC København jagter Romane Amane

Afsløring: Brøndby vil købe Amin Boudri

FCK-profil med hattrick i målfest

Werge glemmer det aldrig: ‘Det var første gang…’

‘Vi har et spændende transfervindue foran os’



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Supercomputer: Her er VM-finalen

Bech: ‘Derfor er porten sparket op’

Markant ændring i Silkeborg

Jordan – Argentina