Slet ikke i tvivl: De skal købe Alexander Lind

Den tidligere Superliga-spiller Kees Luijckx føler sig helt overbevist om, hvem der skal købe Alexander Lind.



FC Twentes unge topscorer Manfred Ugalde er detaljer fra at rykke til Spartak Moskva for et rekordbeløb på omkring 112 millioner kroner, hvilket har sendt den hollandske klub i markedet efter en ny angriber.

Lequincio Zeefuik har tidligere været et emne, men han er i stedet meget tæt på AZ Alkmaar. Noah Ohio har også været et emne, men han synes nu ikke længere at være i betragtning hos den sportslige ledelse i FC Twente.

Derfor står man tilbage med 35-årige Ricky van Wolfsvinkel, men den tidligere Superliga-spiller Kees Luijckx, der arbejder som fodboldekspert i Holland, har alligevel et bud på FC Twentes angrebskabale.

– Jeg har et tip. I Danmark hos Silkeborg er der en ung angriber ved navn Alexander Lind. Han er ung og har allerede scoret ret mange mål, siger han ifølge Twente Insite.

21-årige Alexander Lind er med sine 10 fuldtræffere delt Superliga-topscorer med Nicolai Vallys, så det er da bestemt ikke utænkeligt, at han er et navn, som man har noteret sig ude i fodboldeuropa.

Indtil videre har det dog været småt med rygter omkring Alexander Lind, som Silkeborg IF heller ikke kommer til at lade gå for småpenge. Og skal han gå ind og være en direkte afløser for Manfred Ugalde, så bliver det på nogle andre præmisser end costaricanerens.

– Ugalde er en angriber, der bevæger sig meget rundt. Han er også med til at sætte angrebe op og kan spille som 10'er. Så det er den spillerprofil, som de har brug for, siger chefredaktør for soccernews.nl, Maikel de Lange, til Tipsbladet.

229926

Alexander Lind er både dygtig i boksen men kan også via sin fart og fysik sætte sine modstandere med løb i bagrum. Derfor kan han godt være løsningen for FC Twente, der spiller en form for fodbold, som bør kunne passe den danske bomber.

– Twente forsøger i denne sæson at spille fodbold gennem pasninger, men de vil også gerne i perioder sende deres spillere ned i bagrummet, siger Maikel de Lange.

Den næste udfordring bliver så prisskiltet, hvor Silkeborg IF nok vil tage sig godt betalt. FC Twente har dog ikke ligefrem haft for vane at slynge om sig med millionerne i de senere år.

– De får 15 millioner euro [112 millioner kroner for Manfred Ugalde, red.], men de har aldrig betalt mere end syv millioner euro for en spiller [52 millioner kroner for Marc Janko, red.], hvor det var en helt anden æra. Det var på et tidspunkt, hvor Twente havde en masse penge og var en titeludfordrer. De seneste år har Manfred Ugalde været deres største køb.

Ham købte FC Twente i Lommel SK denne sommer for 30 millioner kroner. Silkeborg IF vil måske kunne lokkes til at sælge Alexander Lind for omkring de tre millioner euro (22,5 millioner kroner), som man også solgte Nicolai Vallys for til Brøndby IF.

Kees Luijckx, der spillede 132 Superliga-kampe, nåede faktisk at være holdkammerater med Alexander Lind i sine sidste seks måneder i Danmark. Størstedelen af hollænderens tid i Danmark tilbragte han dog i Sønderjyske. FC Twente er placeret på tredjepladsen i Eredivisie.

Foto: Imago.





Binks varm på transfermarkedet? ‘Siger det hvis..’




► LIVE

LIVE: AGF er voldsomt utilfredse

Kommentator: Jeg hører, det bliver Man Citys straf

– Uretfærdigt, hvis han ikke vinder Ballon d’Or!

Tidligere Superliga-spillere er gratis om lidt

Dadason og Ambæk får voldsom prissætning

Afslører: Jeg ville væk fra FCM i vinter

Dolbergs transferværdi rammer nyt lavpunkt



INTERVIEW ►

Vild med Adamsen: ‘De troede, det var urealistisk’

‘Liverpool vil smide rekordstort beløb’

Afsløring: Andreas Hintze stopper i FC København

Rygterne svirrer: Brøndby-stjerne i stor transfer?

Journalist åbner for chokskifte

Tøfting raser: ‘Det er tonedøvt’



EKSKLUSIVT ►

Afsløring: Kæmpe bombe – FCM henter Andreas Maxsø

Kun 2 tjener mere: Her er hans nye kongeløn

Brøndby-profil kan være ude i nogle uger

Kan BIF-stjerne ryge til vinter? ‘Prisen steget’

Revser ‘ubegribelig’ dommerpåsætning i SL-topkamp

Kan lave vanvittig bedrift for første gang i 20 år

Crunch time i AGF: Nu er der ingen undskyldninger

FCK har tilbagekøbsklausul: Åben for retur

Medie spekulerer: Zorniger i legendarisk comeback?



TRANSFER ►

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Dansk landsholdsspiller har guldmedalje til salg

AGF-spiller har fået ‘direkte’ besked

Afsløring: FC København sælger Abdul Daramy

Afsløring: Aksum afløser fyret Kamper i Kolding IF

Begræder trist Kasper Dolberg-nyhed

‘Kæmpe smerte’ for Rodrigo Huescas

Åbner op om fyringssnak, FCK-salg og svær sæson

Her er Kasper Hjulmands nye job

Ramaj: ‘Ikke for at lyde arrogant, men…’

SL-spiller missede transfer: ‘Dårlig stemning’

Kasper Hjulmand kan forlade job med én dags varsel