Spillerforeningen: En ny og fair overenskomst

Kronik skrevet af Thomas Kahlenberg, Thomas Augustinussen, William Kvist Jørgensen, Michael Jakobsen, Morten ’Duncan’ Rasmussen og Martin Retov

Vi skal i fodbolden have en ny overenskomst. Det står klart, efter at Divisionsforeningen opsagde den eksisterende fra 2004 og varslede konflikt første gang til 1. juli. Vi tror og håber stadig på at nå til enighed, men sker dette ikke, kan vi fra midten af august stå i en konflikt, hvor fodbolden herhjemme ligger stille. Det vil ikke bare berøre os spillere og klubberne, men også de mange fans. Det er en kronik værd fra vores side.

Alle spillere skal beskyttes
Divisionsforeningen lægger i deres forslag til en ny overenskomst op til, at spillerne skal deles i fuldtidsprofessionelle og semiprofessionelle. I forvejen har vi kontrakttyper, der dækker fuldtid, deltid og bibeskæftigede. De sidste to grupper har blandt andet en øvre arbejdstid. Arbejdstid, der dækker over, hvad vi spillere nu gør: Træner, rejser til kampe, spiller kampe, er med til klub- og sponsorarrangementer, osv. Der skal være en øvre grænse, fordi det for disse to grupper er helt nødvendigt at have arbejde eller uddannelse ved siden af fodbolden for at få det hele til at hænge sammen.

Men i Divisionsforeningens forslag er denne øvre grænse fjernet. Det vil sige, at klubben kan tvinge spillerne til at træne så meget, som klubben nu ønsker. Og det endda til en meget lav mindsteløn på 3.400 kr. I dag er den på 9.400 kr. for deltidsspillere. I realiteten vil en klub med et semiprofessionelt setup kunne indføre et fuldtidssetup uden meromkostninger. Vil man som spiller ikke gå med til det, er det ud af vagten. Som Kasper Vilfort fra Fremad Amager meget passende har sagt det: ”Det er jo ikke realistisk at sige fra til træning. Så jeg ville jeg da ryge på bænken med det samme.”

En fair overenskomst
Vi bliver nogle gange mødt af den opfattelse, at klubberne ikke har råd til vores forslag til en ny overenskomst. Vi kunne ikke være mere uenige. Vi vil have en fair overenskomst, der bygger oven på den eksisterende, og den kræver modernisering. Som et eksempel er forsikringssatserne helt tilbage fra 1999 (!).

Mindstelønssatserne er løbende blevet korrigeret, men de ligger stadig lavt ift. andre brancher. I dag er den 17.900 kr. pr. måned for en fuldtidsspiller eller lidt under højeste dagpengesats. Det er ikke meget, og vi vil gerne have den op. Men vil en højere mindsteløn ikke føre til flere sorte penge?, tænker nogle måske. I fodbolden er der rådne æbler hist og her, som der er i alle andre brancher, men en overenskomst er netop til for at bekæmpe dette. Den sikrer, at alle klubber konkurrerer på lige vilkår, og at spillerne arbejder under ordnede forhold. 

Det er utroligt vigtigt at forstå, at vores overenskomst sætter en række mindstekrav og mindstesatser og sikre spillerne indflydelse på alle de regler, som de er omfattet af på fodboldens arbejdsmarked. Det er vigtigt for alle spillere men især for at beskytte spillerne nederst i hierarkiet. Husk på, at overenskomsten også gælder ned til 2. Division og for ungdomsspillere, skadede spillere, bredden, fravalgte spillere osv. Det er helt bydende nødvendigt for disse spillere, at der er styr på fx pension og forsikringer, sammenhæng mellem løn og arbejdstid, løn under sygdom, forbud imod forskelsbehandling osv., når de sidder over for arbejdsgiveren i en forhandlingssituation.

Men det er netop disse ting, der berøres negativt i Divisionsforeningens forslag. I dag har spillerne en ganske beskeden pension på 4,8 %. Det mister deltids- og bibeskæftigede i deres forslag. Også karrierestopforsikring for deltidsspillere ryger. Husk på, at en spiller i Hobro (hvor spillerne er på deltid) også kan blive ramt af en grim skade eller endda af lynet, der gør, at han må lægge karrieren og livet om.

Spillerne står sammen
En mulig konflikt kan komme til at ramme de klubber, der skal spille kvalifikation til Europa. Det er vigtigt at huske på, at det er Divisionsforeningen, der har opsagt overenskomsten ud af det blå og herefter forsøgt at varsle konflikt tidligst muligt pr. 1. juli. Havde de sendt varslet tidsnok, ville de have forsøgt at trække en ny og forringet overenskomst ned over hovedet på os spillere, fordi turneringerne stod stille. Divisionsforeningen har kastet handsken, og vi spillere har ikke haft andet valg end at tage den op. Selvom det ikke er vi spilleres valg, at der skal være konflikt denne sommer, så er vi nu klar og vi har i Spillerforeningen varslet konflikt fra 1. august, ligesom der er varslet lockout af Divisionsforeningen til samme dato. Forligsmanden har udskudt en mulig konflikt, så den tidligst kan starte midt i august. Vi håber stadig på en løsning, men hvis vi ender i en konflikt, står vi spillere sammen fra top til bund. Det er vi ikke i tvivl om, når vi taler med vores kolleger på tværs af landet.

Husk på, at overenskomsten er i uhyre vigtig aftale for alle spillere. Overenskomsten sætter rammerne for alle spilleres ansættelser i klubberne i måske de næste 10 år. Den vigtighed forstå vi spillere og vi er derfor klar til at kæmpe for en ny god overenskomst. 

Fans, klub og spillere
Det ligger i fansenes natur at holde med deres klub. Det siger sig selv. Spillerne bliver bestemt også tiljublede, men det kræver, at de leverer varen, og sådan skal det være på højeste niveau. Men i denne erkendelse ligger også, at en spiller kan skiftes ud, hvis han ikke leverer, uanset hvor meget klubmand, han har været igennem tiden. Det giver et helt naturligt større tilhørsforhold for fans til klubben end til spillerne. Fans skifter ikke sin klub ud. Spillere kommer og går. 

Vi oplever generelt stor forståelse for, at vi spillere er organiserede i Spillerforeningen på samme vis, som andre lønmodtagere er organiserede i en fagforening. Men vores branche er alligevel speciel, fordi vi har meget bevågenhed, og fordi det i høj grad er følelserne, der spiller ind hos fansene. Nogle gange kunne vi spillere godt savne en mere rationel tankegang. Hvordan ville du fx selv forholde dig, hvis du på din egen arbejdsplads stod til at miste pension, forsikringer og en sammenhæng mellem arbejdstid og løn?

Det hele menneske
Nogle stiller sig uforstående over for, at spillerne skal have del i kommercielle aftaler. I overenskomsten fra 2004 blev vi enige med Divisionsforeningen om at fordele indtægterne fra kommercielle aftaler i Superligaen, Nordic Bet Ligaen og 2. Division imellem os. Det blev der givet håndslag på, og en aftale skal selvfølgelig overholdes.

Den del af pengene, der går ind i Spillerforeningen fra de kommercielle aftaler bruges fornuftigt fx til efteruddannelse af spillere. Det er kun fair, at der er midler til sådanne ting. Det er ingen hemmelighed, at en fodboldspillers karriere er kort. Og for langt de fleste venter der et langt arbejdsliv efter fodboldkarrieren for at kunne betale regningerne. Derfor er det vigtigt at have gjort sig klar til overgangen og det ’civile’ liv. Det hjælper Spillerforeningen med i bl.a. Study4player og Job4player.

Vigtigheden af at ruste sig til det nye liv bliver endnu mere iøjnefaldende, når man kigger i FIFPros undersøgelse af psykiske lidelser blandt fodboldspillere. 39 % (!) viser tegn på depression og angst efter endt karriere. Hvis dette tal skal ned, skal vi betragte fodboldspillere som hele mennesker snarere end en vare, der handles. Spilleren skal trives under karrieren og ikke bekymre sig om, at han mangler forsikringer og pension. Og han skal trives efter karrieren ved at have gjort sig klar til det nye liv, der venter der. Livet som fodboldspiller er et liv mange drømmer om, men det har også sine omkostninger og udfordringer.