Stor FCK-transfer gik i vasken under sejrsfest

SERIE: Tipsbladet vil i løbet af december tale med nuværende og tidligere sportsdirektører i Superligaen om deres bedste og værste transfers samt det vildeste navn, der har stået på blokken. Her er Ståle Solbakkens historie.



Vi starter denne historie med at spole tiden en håndfuld år tilbage. 

Her var FC København meget tæt på at lave en aftale med en angriber med et verdenskendt efternavn. 

Men transferen gik i vasken, mens hovedstadsklubben fejrede endnu et mesterskab til samlingen. 

Det fortæller Ståle Solbakken, da han bliver spurgt om, hvem som har været det vildeste navn på blokken, mens han var i FC København. 

– En sjov historie er fra 2016 eller 2017, efter vi har vundet mesterskabet. Her har Johan Lange en aftale om, at vi skal mødes med Giovanni Simeone, som er Diego Simeones (cheftræner i Atletico Madrid, red.) søn. Han spiller i Napoli nu. Vi er langt fremme i forhandlingerne med ham, og vi skal rejse derned for at møde ham samt hans repræsentanter. 

– Men da vi holder sejrsfest, får Johan Lange en besked fra Diego Simeones advokat eller agent med besked om, at sønnen har ombestemt sig. Der var vi tæt på. Det er vel en sjov transfer, som var meget tæt på at ske. 

Den 27-årige argentiner har i denne sæson lavet to mål i otte Serie A-kampe samt fire mål i fem Champions League-kampe. Giovanni Simeone har også landskampe for Argentina på sit CV. 

Tidligere i karrieren har angriberen spillet for eksempelvis River Plate, Genoa, Fiorentina, Cagliari og Hellas Verona. 

GS__

Ståle Solbakken tilføjer, at han ikke kan komme i tanke om andre store internationale navne, som var forbi hans skrivebord i tiden med en dagligdag på Frederiksberg. 

Omvendt kan den 54-årige nordmand sagtens nævne nogle af de bedste transfers, han stod bag, da han havde kasketten på i FC København. 

– Der har været et par stykker. Der har været lidt forskellige. Jeg vil nævne Robin Olsen, som vi købte for 5,5 millioner kroner og solgte videre for lidt over 60 millioner. Det var en god deal. Han var rigtig god i lidt over to år. 

– Vi købte også Robert Skov for lidt over 7,5 millioner, og vi solgte ham for omkring 75 millioner kroner. Det er to eksempler på to spillere, som har præsteret voldsomt på kort tid. Og så vil jeg ligeledes nævne Dame N'Doye, som var en god aftale at få tilbage på en fri transfer. 

Udover de tre ovenstående vælger Ståle Solbakken også at nævne et navn, som han føler, var en smule undervuderet i sin tid i Superliga-klubben. 

– Jeg kan også nævne Jesper Grønkjær, som vi hentede hjem fra Stuttgart i min første periode. Og så afsluttende en, der er lidt undervurderet. Vi hentede Viktor Fischer hjem på et tidspunkt, hvor FC København manglede en dansk personlighed. 

– Her gjorde Viktor Fischer et fantastisk job på- og uden for banen. Han blev en københavner og et ansigt udadtil. 

GS__

Og hvis vi retter blikket mod dem, som ikke var så succesfulde. Hvem vil du så nævne? 

– Som jeg har sagt før, så fik vi vældig lidt ud Guillermo Varela. Han havde ikke lige den sidste mentalitet. Han havde alle forudsætninger for at blive en fantastisk back. Han var god begge veje, men manglede lidt den sidste sult. 

– Så var der Ailton Almeida, som spillede fantastisk i en sæson for os, men ham fik også for lidt ud af. Han var lidt for ustabil, selvom han var rigtig god længe. 

Ailton Almeida var i FC København fra 2007 til 2010, mens Guillermo Varela var i Danmark fra 2020 til 2021. 

GS__

Afsluttende fortæller den tidligere FC København-træner om en spiller, som klubben ikke fik de penge for, som de kunne og egentlig burde. 

– Thomas Delaney var Superligaens klart bedste spiller i to sæsoner, og han dominerede ligaen, som ingen andre måske har gjort før. Han kom jo aldrig afsted for et kæmpebeløb, selvom han var den klart bedste i Superligaen. 

– Vi lavede en aftale med Werder Bremen om, at de fik Thomas for billige penge, hvis han blev et halvt år i København, og vi kvalificerede os til Champions League, som vi gjorde. 

Ståle Solbakken har været træner i FC København af to omgange. Første gang var fra 2006 til 2011, mens anden gang fra 2013 til 2020. 

Det var i løbet af anden periode, at nordmanden både var træner og manager i hovedstadsklubben med ansvar for hele den sportslige sektor. 

Den legendariske Superliga-træner blev smidt på porten af FC København den 10. oktober 2020. 





Dansk kæmpetransfer: Dét glæder jeg mig til




LIVE

Superliga-LIVE: AGF mangler profiler igen

Werge: ‘Dét er skuffende, FCM’

Afsløring: Mads Enggård skifter i rekordtransfer

FC Midtjylland-spiller tæt på skifte

FC København-emne tæt på skifte til 40 millioner

‘Den ene hjerneblødning efter den anden’

Mads Junker: Derfor stoppede jeg på TV 2



LIVE

TransferLIVE: Vender hjem til Superligaen

Brøndby-stjerne imponeret af 18-årig løbekonge

Køb ham, FCK!

FC København-stjerne afviser storklub

Han gjorde det onde ved AGF

Jeff Bezos bliver medejer af Liverpool



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Sensation i Norge: ‘Han smadrer rekorden!’

‘Fantastisk år’: Er han Silkeborgs nye angriber?

Ham må I ikke sælge, FC Midtjylland!

Afgiver hjemmefordel i pokalen til Superliga-klub

Afsløring: Brøndby udlejer Ousmane Sow

Bekræfter: Denis Vavro smidt ud af truppen

Transferdrama – Højbjerg straffet i Marseille

Han bliver i FCM, siger Mike Tullberg

FC København vil hente tidligere stjerne

Afslører: Skifter til Danmark efter denne kamp

Farzam: De vil have op mod 75 millioner for ham

Nørgaard fremhæver Brøndby-stjerne: ‘En maskine’

Afsløring: B.93 henter Kristian Pedersen

Lukas Leragers mareridt: Sådan er planen

Superliga-skifte? Flere klubber forhører sig

Manchester United forbereder ‘chokbud’

Viborg FF – AGF



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Agent afslører: Sket ét minut inden fødselsdag

Jubler over muligt Brøndby-exit: ‘Stort!’