Det er ulovligt for Roony Bardghji og hans jævnaldrende under 18 år i Superligaen at bette, men det er ikke ulovligt for ligaens alleryngste spillere at optræde med bettingfirmaers logoer på trøjen.
Det faktum møder hård kritik fra flere parter, som Tipsbladet har talt med, og det er ligeledes et emne, man er optaget af på Christiansborg.
Her er der imidlertid stor uenighed på de to fløje, når snakken falder på de unge Superliga-spilleres reklamering for bettingfirmaer.
Troels Ravn, der er skatteordfører i Socialdemokratiet, mener, at man bør kigge på, om loven skal ændres, så det ikke længere vil være lovligt for eksempelvis Roony Bardghji at spille med Unibet på brystet.
– Jeg mener, det er nødvendigt med en øget regulering af spilmarkedet. Jeg tror ikke på, at forbud er vejen at gå, men jeg vurderer, at der kan findes politiske politiske løsninger, der kan bane vejen for en regulering, siger Ravn til Tipsbladet og fortsætter:
– Problematikken med bettingreklamer på spillernes trøjer i Superligaen er til at få øje på – og i særdeleshed er det problematisk, at unge spillere under 18 år i Superligaen i kampene bærer trøjer med bettingreklamer.
– Det er vigtigt for mig at sige, at hverken klubber eller spillerne forbryder sig mod loven, men det er et forhold, som jeg mener også må indgå i de kommende forhandlinger om spilmarkedet – markedsføringskultur og forbrugerbeskyttelse.
Carl Valentin, der er skatteordfører i Enhedslisten, er enig med Troels Ravn, men han mener, man bør slå med en endnu større hammer.
– Jeg mener helt klart, at det er en problematik, og det gælder særligt i den her situation, hvor det handler om unge mennesker. Når de ser et forbillede reklamere for den slags, er det ikke hensigtsmæssigt.
– Når det er sagt, mener SF ikke, at der skal laves en særlovgivning her, for vores holdning er, at man slet ikke skal reklamere for betting. Vi vil forbyde det på lige fod med reklamer for tobak. Derfor skal der ikke laves en lov om, at den pågældende spiller eller andre i den alder ikke må spille i en trøje med bettingreklamer. Det mener vi, at ingen skal have lov til.
– Den her konkrete sag minder mig om noget, man har set i andre reklamer gennem tiden, hvor det har været forbudt at reklamere målrettet mod børn, men hvor man alligevel har sneget en Disney-figur eller andet ind i billedet. Her er der tale om unge mennesker, og ikke helt små børn, det er jeg med på, men jeg synes, det bliver lidt søgt at reklamere på den måde, siger han.
Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti henviser til dette svar over for ditoverblik.dk, hvor han fastslår, at man bør forbyde bettingreklamer på TV.
Højrefløjen er uenig
På den modsatte fløj er ansigterne ikke lagt i de samme bekymrede folder som hos SF og Socialdemokratiet. Her hæfter flere partier sig ved, at ingen klubber i Superligaen har foretaget sig noget, der er på kant med loven.
– Liberal Alliance går ikke ind for at forbyde reklamer for lovlige produkter. Så svaret herfra er et nej, siger skatteordfører Ole Birk Olesen adspurgt om, hvorvidt der bør foretages en regulering af loven.
Samme svar får man fra de Konservatives Rasmus Jarlov.
– Jeg vil generelt gerne undgå at lovgive om alle detaljer i tilværelsen, og derfor bliver det ikke en sag, jeg vil rejse. Det må være op til klubbernes og sponsorernes vurdering og moral. Jeg synes, det ville være mærkeligt at lave særregler for unge fodboldspillere, siger han.
Tipsbladet har også henvendt sig til de øvrige partier på Christiansborg, men hverken Venstre, Enhendslisten, Nye Borgerlige, Frie Grønne eller Radikale Venstre er vendt tilbage.
Katrine Olldag, der er skatteordfører hos Radikale Venstre, har for nyligt udtalt sig til Politiken om unge fodboldspillere og bettingreklamer.
– I ungdomsrækkerne løber spillerne rundt med Unibet på trøjerne, selv om de ikke må spille. Det kan ikke være rigtigt, at man må det, siger Olldag og læner sig dermed tæt op ad Socialdemokratiet og SF.
Tidligere på året udkom en rapport fra Spillemyndigheden, der viste, at 10,9 procent af voksne danskere som minimum har ”et lavt niveau af pengespilsproblemer”. 29.500 havde alvorlige problemer.
Blandt børn og unge mellem 12 og 17 år har 6 procent som minimum et lavt niveau af pengespilsproblemer. Det svarer til 24.500 børn og unge – selv om de altså slet ikke må spille pengespil.
Rapporten skabte fornyet opmærksomhed på ludomani, og skatteminister Jeppe Bruus har varslet flere gange, senest i Politiken 14. august, at han vil indkalde Folketingets partier til forhandlinger om nye regler for spilmarkedet, især spilreklamer.
– Meget af den adfærd, vi ser fra selskaberne i form af reklamer, er meget aggressiv, og når du så samtidig ser, at der er sket en fordobling af mennesker med udfordringer med pengespil, så er det meget alarmerende, sagde ministeren til Politiken.
Pengespil og problematisk spiladfærd er desuden udbredt i fodboldens verden. Læs mere om det her.
LIVE
TransferLIVE: Frankfurt tøvede i NK-handel
MEDIE
Stort medie: Bliver Hjulmand den nye landstræner?
MEDIE
Brøndby i dialog med Christopher Olivier
EKSKLUSIVT
Afsløring: Brøndby forlænger med stortalent
TRANSFER
Her er Jonas Winds nye klub
EKSKLUSIVT
Afsløring: FCM køber Nordin Bakker
TOPNYHED
Brøndby med transferscoop?
EKSKLUSIVT
Afsløring: Kolding køber stor profil
LIVE
VM-LIVE: Surt show
TRANSFER
De meldes i forhandlinger med Andreas Skov Olsen
INTERVIEW
Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!
NYHEDER
Forfærdelig tysk aften: ‘Det er en skandale’
På vej til Brøndby? Her er hans millionløn
EKSKLUSIVT FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner
TOPNYHED
Spår rekordtransfer i dette vindue
EKSKLUSIVT
Afsløring: ‘NK’ på plads i FCM – Pimpong solgt
MEDIE
Overraskende: Thomas Frank i spil til nyt job
TRANSFER
Medie: FCN betaler 10 mio. for VM-spiller
EKSKLUSIVT På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’
TRANSFER
Vildt vindue: ‘Bare en forsmag på hvad der kommer’
TOPNYHED
Rygtet til Superligaen: ‘Jeg vil prøve noget nyt’
EKSKLUSIVT
Afsløring: Oliver Højer skifter til Lyngby
TRANSFER
Kryptisk transfermelding
MEDIE
Schwartau er et emne i storklub – her er buddet
MEDIE
Dortmund meldes interesseret i Brøndby-profil
TransferLIVE: Frankfurt tøvede i NK-handel
TRANSFER
Superliga-klub tæt på FCK’er
TRANSFER
Forlader FC Nordsjælland – til lægetjek i dag
TOPNYHED
Imponeret Mortensen efter 8-1: ‘Det er vigtigt’
NYHEDER
Han er ny assistenttræner i Brøndby
EKSKLUSIVT På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham
EKSKLUSIVT
Afsløring: FC Midtjylland henter stortalent
INTERVIEW
Transferbombe: ‘De vil være meget skuffede’
OPTAKT
Elfenbenskysten – Norge
TOPNYHED
