Journalist i nyt angreb på Jacob Neestrup

FC Københavns Champions League-bedrift er dagen derpå tæt på at blive overskygget af noget helt andet. Journalisten Jens Mørch udvandrede fra FCK’s pressemøde efter kampen, og nu uddyber han så sit valg om at gå sin vej overfor Tipsbladet.



FC København kunne strække armene i vejret sent onsdag aften og fejre deres Champions League-deltagelse efter en samlet 2-1-sejr over de polske mestre Rakow.

Festen fortsatte efter slutfløjt, men da Jacob Neestrup kort efter stillede op til pressemøde fik fejringen en helt anden tone. Pressemødet blev indledt med et spørgsmål om Kasper Schmeichel og FC Københavns målmandssituation.

Det blev hurtigt fejet af banen, mens den polske oversætter af Jacob Neestrup blev bedt om at stoppe sit virke. Senere kom et længere spørgsmål fra Jens Mørch på fagbladet polennu:

Det kan godt være, at man er kæk og glad over sejren. Det er der al mulig grund til, men er det alligevel ikke sådan, at man tænker lidt, at nu kom der lige et hold fra Polen, som ikke en gang har deres eget stadion, og her har vi en millionklub, og så er det alligevel polakkerne, der scorer flest gange. Polakkerne har jo scoret to gange, hvis man tæller selvmålet med. Det er vel ikke sådan, at man ligefrem jubler i FCK over det her resultat? Eller er der bare noget, jeg har misset?

– Ja, du svarede selv på spørgsmålet, lød det fra Jacob Neestrup.

Det fik Jens Mørch til at udvandre fra pressemødet kort efter, at han havde kaldt Jacob Neestrups svar for “arrogant.” Den udtalelse står Jens Mørch dagen derpå ved, da Tipsbladet fanger ham over telefonen.

– Først er der en kollega, som spørger om noget, og der går han direkte ind og forbyder oversættelsen af det. Jeg har aldrig oplevet noget lignende, og jeg har edder-tæske-mig prøvet meget. Det er ikke alene den episode med mig, men det var spild af tid. Jeg synes, det var arrogant, ubehøvlet og disrespektfuldt over for modstanderen og min journalist-kollega, der spurgte ind til nogle rygter før mig. Det er så arrogant, at jeg aldrig har oplevet noget lignende.

GettyImages-1634974909
Jacob Neestrups FC København er i Champions League efter en samlet 2-1-sejr over Rakow (Foto: Lars Rønbøg).

Jens Mørch var særligt forarget over indledningen på pressemødet, og derfor var Neestrups svar på hans eget spørgsmål dråben, der fik bægeret til at flyde over.

– Det var spild af tid. Jeg havde oplevet to spørgsmål, hvor han gik i sort og ikke ville svare og blev tosset. Han blev tosset på den første journalist, som spurgte om rygterne og forbød oversættelsen, og da jeg spurgte om en reaktion, lukkede han helt af. Det er jo derfor, at man har et pressemøde, det er jo for at svare på ting.

Når det så er sagt, så efterlader spørgsmålet fra Jens Mørch også en undren, da der både er en påstand om, at Rakow har scoret to gange – selvmålet i Polen og deres scoring i Parken. Det er faktuelt forkert.

– Den del er ironisk. Og det er en ironisk tilgang til at få emnet i spil om, at det er den store mod den lille, hvilket er den sjove vinkel. Det lykkedes [for FCK at gå videre, red.], men det var lige ved at gå galt, siger Jens Mørch til Tipsbladet og tilføjer.

– Det er bondeholdet mod storholdet, og derfor giver mit spørgsmål totalt mening.

Det kan jo være, at Jacob Neestrup misforstår det?

– Det kan da godt være. Men det ændrer ikke på, at han skal forbyde oversættelsen og det arrogante svar, han kom med inden [svaret på mit spørgsmål, red.]. Det rager selvfølgelig ikke mig, men det var med til at sætte dagsordenen. Det var helt forfærdeligt, synes jeg.

Jens Mørch har ikke umiddelbart tænkt sig at tage kontakt til FC København oven på gårsdagens episode, mens han heller ikke har hørt noget fra de danske mestre, som torsdag klokken 18.00 er i bowlen, når der trækkes lod til gruppespillet.

– Jeg synes, at jeg har givet udtryk for min holdning, og hvis der er noget i den, de ikke har forstået, så vil jeg da gerne fortælle dem om det. De bor jo godt nok en kilometer herfra, men jeg tror, at trænerne skal mentaltrænes med hensyn til pressen. Det mener jeg, det er så arrogant.

Tipsbladet har forholdt kritikken overfor FC København, som kommer med følgende svar:

– Vi fastholder det, som vi svarede i går. Vi synes, at spørgsmålet er det arrogante her. Han formår at tale ned til Rakow og sådan set også FC København i et og samme spørgsmål. Det synes vi ikke, at der var nogen grund til. Mere end det har vi ikke til den sag.

I afspilleren ovenfor kan du høre spørgsmålet fra Jens Mørch og se ham udvandre fra FC Københavns pressemøde.





TransferLIVE: Real Madrid-profil løsrevet




LIVE

VM-LIVE: Norge skifter det hele og fransk parade

FCK-skifte kollapsede – nu er han kontraktløs

Monstertransfer: Her er hans kongeløn

Bo Henriksen i chok: Det er en skandale!

Ny FC København-profil? ‘Alle vil spille med ham!’

‘Vi har et spændende transfervindue foran os’

Lægetjek bestået – kan smadre transferrekorden

Dansker skifter til tysk traditionsklub



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Av, av! Sverige får monstersvær vej til VM-finalen

Afsløring: Superliga-nedrykker henter topscorer

Medier i chok: ‘Er han historiens dårligste?’

Her er Tysklands vej til VM-finalen



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Afsløring: Viborg afviser kæmpe Bundesliga-bud

Egypten – Iran

New Zealand – Belgien

FC København jagter Romane Amane

På vej til Danmark: ‘Jeg har ventet længe’



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

– Det sagde Mortensen til mig, da han skiftede

Panama – England

Åben for skifte: ‘Kan virkelig godt lide Danmark’

Dembele lavede hattrick mod de norske reserver

Stor bet: Norsk profil misser Frankrig-brag

Colombia – Portugal

Afsløring: Lyngby henter Mads Emil Larsen

Afsløring: Oprykkere forhandler om svensk profil

Afsløring: FCN giver Lind fire år i rekordkøb

Uruguay – Spanien

Åbner op for sommertransfer

Norge – Frankrig



EKSKLUSIVT

David Nielsen: Han kan blive en gud til evig tid! 

VM-brag i vente: Sådan er 1/16-finalerne lige nu

AGF-transfer ventes på plads inden 13. juli