HERNING (Tipsbladet): Det var ikke Mikel Gogorza, vi på Tipsbladet brugte mest tid på, da FC Midtjyllands trup og handler blev endevendt i begyndelsen af september efter lukningen af sommer-transfervinduet.
Ja faktisk blev den dengang 17-årige offensivspiller nærmest ikke nævnt med et ord, selv om han har gjort en fin figur for FC Midtjylland i Youth League og på det danske U/19-landshold.
Det er måske ikke så mystisk endda, for FC Midtjylland har brugt på den dyre side af 250 millioner kroner på nye spillere i de tre seneste transfervinduer og havde en funklende, opsigtsvækkende offensiv i sommer med Adam Buksa, Jan Kuchta og en tilbagevendt Edward Chilufya som nye folk.

Men efter, at FC Midtjylland har været uheldige med skader på de offensive pladser og lige nu har Darío Osorio, Franculino og Aral Simsir ude af drift sammen med langtidsskadede Cho Gue-sung, har Mikel Gogorza fået chancen, og det kastede blandt andet et første seniormål af sig mod Vejle.
– Han er jo et af vores egne talenter, så for os er det ikke overraskende, siger FC Midtjylland-cheftræner Thomas Thomasberg til Tipsbladet.
– Han er kommet lidt mere i spil, end vi havde forventet, fordi vi har været udfordret af skader på forskellige positioner. Og han har gjort det rigtig noget. Inden Frankfurt-kampen synes vi, at vi kunne se tegningerne til noget, uden at han havde fået slutprodukt ud af sit spil. Men det er så virkelig kommet kommet mod især Frankfurt og Vejle, siger Thomasberg.
– Jeg har set en ung mand, der er trådt ind på den internationale scene og i Superligaen. For dem, der har fulgt ham i Youth League og U/19-ligaen er det ikke en overraskelse. Nu er kunsten at blive ved og udvikle sig, når modstanderne bliver mere opmærksomme på ham. Men jeg synes, at han giver alle modstandere problemer med sine driblefærdigheder og sin fart, siger FCM-cheftræneren.
Fed tid
Mikel Gogorza fyldte 18 år i slutningen af september, og han nyder ugerne i FC Midtjylland for fulde drag.
Teenageren smiler over hele ansigtet, da vi taler om udsigten til at spille på Estadio do Dragão torsdag aften, og han forsøger at få det hele med og lære så meget som muligt, mens han får mange minutter på førsteholdet.
– Det har været sindssygt fedt og lærerigt. Og det er gået meget stærkt. Fra ikke at spille så meget til at man pludselig skulle ind og bære noget vægt på holdet. Men jeg synes, det har været sindssygt at få det ansvar, hvor det nu har været op til mig at skabe noget. Pladsen har været åben, fordi der har været lidt skader, men man er jo også nødt til at tage det, man kan få, og få det bedste ud af det, siger Mikel Gogorza til Tipsbladet.
Læs også Adam Buksas vurdering af FCM’s tilgang til Porto-kampen
Offensivspilleren er klar over, at Aral Simsir, Darío Osorio og Franculino med al sandsynlighed er tilbage i startopstillingen, når de er blevet klar efter deres skader efter nytår, men læringen af at træne med de spillere skal man ikke underkende, mener Mikel Gagorza.
– Det er to af de bedste spillere i Superligaen, vi har på vores kanter. Det er er selvfølgelig nederen, at man måske er bag dem, men på samme tid lærer jeg sindssygt meget af dem begge. De er så dygtige. En dag er de også for store til Superligaen, og så er det måske mig, der skal tage over. Det vil jeg være sindssygt klar på, siger Mikel Gogorza.
– Aral er en af mine rigtigt gode venner, og han lærer meget fra sig. Det er ikke så meget sådan, at vi er konkurrenter, vi er holdkammerater. Han vil mig det bedste, når jeg spiller, og jeg vil selvfølgelig også det samme, når han spiller, siger Mikel Gogorza.
Teenageren tager det spilletid, der kommer hans vej, og han glæder sig over, han tog springet og tog fra København til Heden for at spille fodbold i FC Midtjyllands ungdomsafdeling.
– Jeg spillede i FC København, da jeg var U/15-spiller. Men det var ikke så meget mig længere. Jeg havde det måske ikke alt for godt og havde brug for noget nyt. Så var der et tilbud herovre i Midtjylland, som var sindssygt indbydende og lød så fedt. Jeg trænede her første gang som U/15-spiller og gik på efterskolen (ISI), da jeg blev U/17-spiller. Så er det bare gået slag i slag derfra, og jeg vil sige, at det var et rigtig godt skifte, siger Mikel Gogorza.
Mikel Gogorza og holdkammeraterne jagter en overraskelse ude mod FC Porto i Europa League torsdag klokken 21.
FC Midtjylland kan glæde sig over, at en af de skadede profiler er tilbage på træningsbanen. Læs mere om det her.
LIVE
TransferLIVE: Tæt på at hente Man Utd-spiller
MEDIE
FCM meldes enige med SL-profil – så dyr er han
MEDIE
Vildt Brøndby-transferrygte aflivet
NYHEDER
Forsvarer SL-profil: ‘Han har fandme leveret’
AVIS
Vil sprænge banken for Marcus Rashford
EKSKLUSIVT
Færdig i dansk klub efter 2 dage
NYHEDER
Legende til Bayern: Hent tidl. SL-stjerne
LIVE
Superliga-LIVE: Dårligt nyt for FCK-transfer?
NYHEDER
FCK-boss teaser for ‘mange’ nye transfers
MEDIE
‘CV’ gør det igen: Køber profil til spotpris
TOPNYHED
Ked af hemmeligt FCK-skifte
NYHEDER
Transfer-spådom: Denne SL-klub jagtede også Hyseni
NYHEDER
Kenneth Emil Petersen revser Superliga-træner
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
Varmt Brøndby-emne fraværende til træning
NYHEDER
Fodboldforbund anklager Infantino for afpresning
EKSKLUSIVT
Afsløring: FC København afviser millionbud
NYHEDER
Infantino indkalder FIFA-toppen til krisemøde
EKSKLUSIVT
Trist Jesper Lindstrøm-nyhed bekræftet
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
EKSKLUSIVT
Der knokles i kulissen: Det koster Clem lige nu
TIPSBLADET SPECIAL
Dommerekspert: Her manglede der to straffespark!
LIVE: Drømmelodtrækning for FC København!
TIPSBLADET SPECIAL
Rundens Hold i Superligaen – 2. runde
TRANSFER
I dialog med BIF – nu er han skiftet til storklub
NYHEDER
Siger op: Superliga-ekspert stopper
TIPSBLADETS DOM
Stor intern Superliga-transfer? Sig nej!
MEDIE
Monstrøs PL-transfer tæt på
MEDIE
Kæmpe økonomiske problemer hos Larsson-bejler
MEDIE
Anton Gaaei-handel meldes død
AGF får forstærkninger tilbage før CL-brag
EKSKLUSIVT
Chido Obi kan være på vej væk fra Man Utd
EKSKLUSIVT
Afsløring: Marcondes tæt på Melbourne City FC
TRANSFER