Der ryger et milliardbeløb ud til Superliga-klubberne i de kommende år, hvor Viaplay og TV 2 har sikret rettighederne til at vise Superliga-fodbold.
Fra 2024 til 2030 er dansk klubfodbolds bedste kampe at se på de to landsdækkende mediehuse, og gennem lang tid har de været klare favoritter til at løbe med aftalen.
Men undervejs har der været andre bejlere og interesserede parter inde i billedet.
Som Tipsbladet tidligere på året kunne afsløre, har forskellige typer medierettighedsselskaber og selskaber med profil som deciderede investeringsfonde været henne at sparke til dækkene på en tv-aftale, hvilket især kunne blive aktuelt, hvis Superliga-klubberne repræsenteret ved Divisionsforeningen ikke fik et tilbud, der stillede dem tilfreds.
Men også streamningtjenesten DAZN har ifølge Tipsbladets oplysninger været i spil til rettighederne til at vise Superliga-fodbold, hvilket Ekstra Bladet også rapporterede i sidste uge.
Anderledes model
DAZN er ikke et hvilket som helst selskab.
Ejet af den ukrainsk-fødte amerikaner Len Blatvanik har DAZN siden grundlæggelsen i 2016 købt et hav af sportsrettigheder i Nordamerika, Europa og resten af verden, og man har blandt andet bevæget sig op til at være en stor aktør i tysk fodbold og i Italien.
Streamingtjenesten hyrede i 2018 den berømte, mangeårige ESPN-boss John Skipper til at stå i spidsen for det hastigt voksende selskab.

Og ifølge Tipsbladets oplysninger var DAZN også med i processen helt frem til slutfasen omkring at byde ind på tv-rettighederne.
DAZN's model var i høj grad den art 'pay-as-you-play', som vi også var inde på i denne analyse i sidste uge.
DAZN skal ifølge Tipsbladets oplysninger have luftet tal og en model, der potentielt kunne have smidt et væsentligt højere beløb i Superligaens medierettigheder her og nu og dermed flere penge ud til klubberne.
Det operative ord i ovenstående sætning er 'potentielt'.
For ligesom i andre af DAZN's og flere andre streamingtjenesters modeller var tilbuddet skruet sådan sammen, at der skulle sælges en masse abonnementer til danskerne.
Det skal Viaplay og TV 2 naturligvis også for at få forretningen til at hænge sammen, men hvor de garanterer det beløb, der nu betales for perioden 2024 til 2030, ville en ren streamingmodel gør Superliga-klubbernes og dansk fodbolds indtægter helt afhængig af, at der nu også kom abonnenenter, når først et grundbeløb var betalt til Superligaen.
Ergo kunne den store gevinst også være endt med en lang næse ud over den mulige opgivelse af et flere årtier langt samarbejde med Viaplay.
Satser på udbredelse af kampene
Ifølge Tipsbladets oplysninger skal der have været en udbredt konsensus om, at klubberne og dansk fodbold var mere interesseret i den større eksponering, man får ved at fastholde Viaplay på tre kampe og DR med lyd og highlights, og så at føje TV 2 til.

Med TV 2 inden for døren er forventningen blandt klubberne, at seertallene bliver væsentligt større, muligvis med enkelte kampe på selve hovedkanalen, hvilket da også blev luftet på præsentations-pressemødet i København tirsdag i denne uge.
Med Superliga-fodbold ude hos væsentligt flere danskere end i dag er tanken, at det giver en masse afledte effekter både kommercielt og til selve kampene.
Som Tipsbladet også vendte i analysen i sidste uge, er streamingfirmaer som DAZN også generelt behæftet med en vis usikkerhed, uden at der i øvrigt skal være specifikke bekymringer omkring DAZN.
DAZN har futtet 45 milliarder kroner af i underskud siden lanceringen i 2016, og andre ligaer i Europa har brændt nallerne endog særdeles voldsomt på at indgå aftaler med relativt nystartede selskaber.
Dermed virkede den indgåede aftale både som den sikre og visionære set fra Superliga-klubberne og Divisionsforeningen.
Der er indtil videre lagt op til, at Discovery fortsætter med at vise Superliga-fodbold denne sæson ud, og med et tætpakket sportsprogram i 2024 er det ikke oplagt, at TV 2 til vinter smider alt, de har i hænderne, for at overtage rettighederne seks måneder før tid.
LIVE
TransferLIVE: Kæmpe transfer på plads
Vanvittig kamp af Tonni Adamsen!
NYHEDER
Fremhæver ‘vidunderbarnet’ Oskarsson: ‘Det sker!’
Mæhles mareridt: ‘Det sad dybt i ham’
TOPNYHED
‘Jeg forstår det ikke – der ligger ikke et bud’
EKSKLUSIVT
Afsløring: Bombe – Viborg laver et historisk salg
MEDIE
Dinamo Zagreb afviser FCK i Kotarski-handel
LIVE
Superliga-LIVE: Kæmpe OB-flop
TOPNYHED
Træner afslører: Forsøgte at kuppe FCK-handel
NYHEDER
FCK-boss blevet hjemme: Tæt på at lukke transfers
EKSKLUSIVT
Afsløring: Rosenborg vil købe rekorddyr Chiakha
OPTAKT
Brøndby IF – Sønderjyske
NYHEDER
‘Det er noget afsindigt rod’
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
NYHEDER
TV 2-ekspert med klar besked om Chiakha-transfer
TIPSBLADET SPECIAL
Her er 18 superstjerner der missede Superligaen
TOPNYHED
FCM har lige tjent 7,5 millioner på ét sekund
TOPNYHED
Sportschef revser dansker efter klubskifte
NYHEDER
Graulund: ‘Transfer var fiasko fra start til slut’
NYHEDER
B.93: De overtager for Kasper Lorentzen
NYHEDER
Magisk sæsonpremiere for Mathias Kvistgaarden
EKSKLUSIVT
Afsløring: Jordan Larsson på plads i Al-Ettifaq
EKSKLUSIVT
Superliga-transferrekord kan blive endnu vildere
Farzam om ny Brøndby-spiller: Jeg får opkald
EKSKLUSIVT
Sker dansk kæmpetransfer? ‘Ramt smertegrænsen’
OPTAKT
Randers FC – FC København
Norsk back bliver igen dobbelt målscorer for FCK
NYHEDER
Tidligere FCK-talent Tristan Panduro får debut
Arsenal udstiller Manchester City
EKSKLUSIVT
Afgiver hjemmefordel i pokalen til Superliga-klub
Arteta med klar besked: Det sker ikke
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
STORT INTERVIEW
Husker du Jonathan Richter? Jagter vild bedrift
HELT VILDT