Superliga-komet: Det handler ikke om jeg, jeg, jeg

Olti Hyseni jubler over den store succes, Sønderjyske oplever for tiden, og tør godt at sætte ambitionerne højt på klubbens og egne vegne.



Kigger man på formbarometret i Superligaen for de seneste fem kampe, er Brøndby nummer et.

Den store overraskelse er det måske ikke, men det er det, at Sønderjyske med 11 point deler andenpladsen med FC Midtjylland.

Senest lykkedes det at slå AGF på udebane, men det ændrer ikke på, at de holder hovedet koldt i Haderslev.

– Vi har vundet 3 ud af de sidste 4 superligakampe, det gør meget for holdet og en selv. Nu er jeg så startet ude i de kampe, men jeg har gjort en forskel i to af kampene. Man kan hvertfald mærke en kæmpe glæde i klubben og omkring holdet, men vi har også nogle svære kampe i vente.

– De næste tre bliver også svære, lige nu handler det om at bevare jordforbindelsen, det kan hurtigt gå den anden vej. Det har vi allesammen prøvet før, siger Olti Hyseni til Tipsbladet.

Offensivspilleren har, på trods af sin meget unge alder, allerede spillet mere end 50 kampe for Superliga-klubben og peger på et særligt kursskifte som nøglen til succes.

– Det er nok det fokus, vi har haft. Vi har i offensiven haft fokus på, at vi skal være bedre relationelt, vi skal bruge hinanden og spille chancerne større. Man kan se, at det ikke handler om ‘jeg, jeg, jeg’, men holdet først.

– Det har måske været problemet, at allesammen gerne ville være ham, der får scoret målet, lavet assisten eller kommer i medierne hele tiden. Det har været den største forskel, og ellers har vi bare arbejdet knaldhårdt for hinanden, siger han med et smil.

Drømmer om mesterskabsspillet

Den solide pointhøst på det seneste har sørget for, at Haderslev-klubben aktuelt er plantet solidt i top seks, og selvom midterfeltet er usandsynligt tæt, tør 18-årige Olti Hyseni godt drømme på vegne af klubben.

– Hvis du spørger mig, vil jeg gerne gå efter top seks. Det er godt for klubben og holdet og skaber en anden energi, fortæller han efter han har gjort det klart, at hovedmålet er overlevelse.

Den driblestærke offensivspiller har endnu ikke lavet mange mål i Superligaen, men med to oplæg i de seneste kampe tegner der sig et billede af, at han bliver mere og mere afgørende, hvilket også er en personlig ambition.

– Mit overordnede fokus har været at lave mål og assists. I de seneste kampe er det lykkedes, men jeg vil bare gerne lave så mange som muligt. Jeg vil bare gerne gøre det bedre end sidste sæson, så måske 4-5 mål og assists, så ville det være en god sæson for mig, siger Olti Hyseni afsluttende.

Sønderjyske-spilleren er lige nu med det danske U19-landshold, som jagter kvalifikation til næste års EM-slutrunde.





LIVE

TransferLIVE: Neestrup og co. tæt på topangriber

Afsløring: FC Midtjylland henter stortalent

Vildt vindue: ‘Bare en forsmag på hvad der kommer’

På vej til Brøndby? Her er hans millionløn

Rygtet til Superligaen: ‘Jeg vil prøve noget nyt’

Kryptisk transfermelding

Overraskende: Thomas Frank i spil til nyt job

Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

FC København-farvel rykker nærmere

Revser Brøndby-stemning: ‘Et fjendtligt miljø’

Afsløring: Elfsborg tæt på Alexander Jensen

– Ekstremt tilfredsstillende, siger Brøndby-træner



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Imponeret Mortensen efter 8-1: ‘Det er vigtigt’

Tæt på kæmpetransfer

Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’

Transferbombe: ‘De vil være meget skuffede’



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Afsløring: Lyngby-talent til lægetjek 

Hård dom over Kvistgaarden

Storroser 18-årig FCK-spiller

Dækkene Ruller: Vi kårer Tourens favoritter i 2026

Spændende melding

Brasilien – Japan

Zorniger fremhæver transfervindue

“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”

Brøndby gik målamok i Nørgaards første kamp

Storroser profil efter målfest: ‘Betyder alverden’

Ekspert: Mest attraktivt at vende hjem til FCM



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Meldt tæt på Brøndby – nærmer sig Bundesliga-klub

Usikker på Chido Obi-transfer

Kan ikke spille i Ukraine: Her afvikles FCK-kamp

Vildt drama: Det er fuldstændig bindegalt