Viborg-profil håber på VM-sensation: Vilde fester!

Hans andet fædreland har aldrig været til VM, men det håber den offensive kreatør Serginho at ændre på i år og næste år.



VIBORG (Tipsbladet): Hvis en del af jer, der læser med her, ikke kan finde Kap Verde på et verdenskort, er det nok et af de tilfælde, hvor man ikke kan bebrejde geografilærerne så meget.

For Kap Verde ud over Afrikas vestkyst er et af de lande, de færreste uden dybt fodbold-engagement eller en hang til charterferier uden for højsæsonen kender.

En af dem, der har rødder i det portugisisktalende ørige med 600.000 indbyggere er Viborgs Serginho.

Han er som mange af sine landsholdskammerater pære-portugisisk, opvokset i Portugals hovedstad Lissabon men med en familie, der stammer fra den tidligere koloni.

Kap Verde har markeret sig de seneste år efter at have tilbragt det meste af fodboldens historie nær absolutte miniputter som San Marino og diverse caribiske små-øer, og derfor er der faktisk ekstra meget på højkant for landsholdet, hvor Serginho er inde i billedet.

– Jeg spillede kun i fem minutter eller noget i den stil i efteråret, men det var fedt at være med på landsholdet, det er jo nok en drøm for alle fodboldspillere, siger Serginho til Tipsbladet.

242517

Som tidligere ungdomsspiller i Benfica var Portugals ungdomslandshold i mange år det naturlige fikspunkt for den nuværende Viborg-spiller, men muligheden for A-landskampe og en VM-slutrunde for et land, der ligger Serginho og familien nært, var for god en mulighed at sige nej til.

– Jeg synes, vi har fået et meget bedre hold. Vi er blevet virkelig gode, og vi er blevet et landshold, mange taler om, ikke mindst efter landsholdet klarede sig godt til AFCON, siger Serginho, der skiftede til Viborg sidste sommer fra klubben Estoril, der ligger ud til kysten umiddelbart uden for Lissabons forstæder.

242517

Serginho i kamp for Oliveirense i næstbedste række i Portugal i februar 2023. Det var her, den offensive midtbanespiller fik sit gennembrud i seniorfodbold.

Kap Verde gik i januar videre fra gruppespillet ved de afrikanske mesterskaber AFCON i Elfenbenskysten på en overraskende og meget flot førsteplads foran stormagterne og de mangefoldige vindere af turneringen Egypten og Ghana, og det var nærmest en skuffelse, da man i kvartfinalen tabte efter straffesparkskonkurrence til Sydafrika.

Til VM-slutrunden i 2026, der spilles i USA, Mexico og Canada, går Afrika fra fem til ni pladser plus en playoff-plads, og Serginho håber så meget, hans andet hjemland kommer med, selv om tømmermændene derhjemme for fansene kan blive tunge undervejs i turneringen.

– Det ville være så vildt at komme til VM i USA. Jeg er nærmest bange for, at øerne synker ned i havet, for der ville blive så mange helt vilde fester i landet. Det ville være første gang, landet kom til VM, og der er så stor opbakning til landsholdet.

– Jeg synes virkelig, at vi har kvaliteten til at komme med. Der er erfarne spillere, der har prøvet meget, der er unge spillere på vej, jeg synes, det ser godt ud, siger Serginho.

Læs også Tipsbladets store interview med Serginho om karrieren, skiftet til Danmark og drømmene. Det interview finder du lige her.





Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’




LIVE

VM-LIVE: Vanvid – Østrig er videre!

Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’

Mister pokalfordel til FCK: Her er forklaringen

Her er 16.-delsfinalerne til VM

“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”

Storroser 18-årig FCK-spiller

Rystet over Neestrup-historie: ‘Det er helt vildt’

Transferbombe på vej



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

Meldes tæt på storklub

Brøndby vil købe: Han er en sand driblemaskine

Spår vild Rasmus Højlund-sæson

Zlatan Ibrahimovic revser Norge



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

De vil have Gaaei – her er prisen

Monstertransfer: Her er hans kongeløn

Topklub forsøger at overtale Skov Olsen

Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Bo Henriksen i chok: Det er en skandale!

Rangnick: Det mest dramatiske i 40 år

Werge glemmer det aldrig: ‘Det var første gang…’

FC København jagter Romane Amane

Afsløring: Brøndby vil købe Amin Boudri

Sydafrika – Canada

Supercomputer: Her er VM-finalen

De forbereder et bud på Roony Bardghji

Lægetjek bestået – kan smadre transferrekorden

FCK-profil med hattrick i målfest

Markant ændring i Silkeborg



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

VM-brag i vente: Sådan er 1/16-finalerne lige nu

‘Vi har et spændende transfervindue foran os’

Her er Tysklands vej til VM-finalen

Jordan – Argentina