Superliga-rekord står for fald: Godt gået, Jesper

Den 30. november 2002 spillede Mogens Krogh sin sidste Superliga-kamp. 

Han var i kassen, da Brøndby IF på udebane vandt 2-0 over HB Køge på mål af Mattias Jonson og Peter Foldgast. Endnu et clean sheet til samlingen, mere end 11 år efter, at han stod sin første Superliga-kamp for Ikast FS mod Lyngby Boldklub. Her fik han sit første clean sheet i Superligaen – i øvrigt i den nye rækkes første runde nogensinde.

En uge inden opgøret mod HB Køge var Mogens Krogh blevet udskiftet til stående ovationer på Brøndby Stadion med fem minutter igen af opgøret mod FCN, som BIF vandt med 7-1. En legende – og det ikke kun i Brøndby IF og Ikast FS, men også i dansk fodbold i det hele taget.

Mandag kan Mogens Kroghs Superliga-rekord for flest clean sheets, der har stået siden den 30. november 2002, blive slået af Jesper Hansen.

Men er Mogens Krogh overhovedet selv klar over, hvor mange gange i Superligaen han holdt buret rent?

– Nej, det kan jeg slet ikke huske, og var det ikke, fordi Jesper nu er tæt på, så troede jeg faktisk, at jeg for længst havde mistet den rekord til Arek Onyszko. Det er ikke noget, jeg som sådan er gået op i. På den tid blev der ikke lavet statistik på samme måde, siger Mogens Krogh til Tipsbladet og forklarer senere:

– Da Jesper kom tæt på og kunne tangere rekorden, så har det jo været ude i de forskellige fodboldmedier, og jeg omgås stadigvæk folk, der går meget op i fodbold og har registeret, at det nu er lige ved. Der har vi snakket om, at det er imponerende, at rekorden har stået i så mange år.

Mogens Krogh bruger fødderne – et gib går samtidig gennem Brøndby Stadion, men alle kan efterfølgende ånde lettet op. Ingen fejl denne gang. Foto Getty Images

Kunne have været mange flere
Hvor mange clean sheets Mogens Krogh har noteret sig for i Superligaen, er ikke nogen hemmelighed. 126 gange har han forladt en kamp i Superligaen uden at skulle hente læderet ud af nettet.

Men Mogens Krogh har mange flere clean sheets på kontoen.

Da han i 1991 var med til at spille den første runde nogensinde i Superligaen, havde han allerede spillet førsteholdsfodbold i Ikast siden 1981. Han spillede sin første kamp i landets bedste række i 1982 – dengang det hed 1. division.

Han kunne med andre ord have haft en del flere, hvis han ikke var faldet for det, mange andre også har oplevet – nemlig at have en karriere, der rammer to perioder – den, folk kan finde statistik på – Superliga-perioden – og så den, man ikke så godt kan finde noget på.

Det gør i øvrigt bare Mogens Kroghs rekord det mere imponerende. At det er en rekord, han har holdt i over 20 år, selv om det kun er en halv karriere, der tæller med.

Mogens Krogh tager det hele med ro.

– Data er kommet for at blive. Det kan godt være, at man i dag i fodboldkredse begynder at tænke, om man skal bruge alt data. Om man skal være mere selektive i, hvilke data det er, man skal bruge.

– Men det her er jo sjov data for fans og statistikere at følge med i. Det er ikke noget, jeg har udfordringer med. Det er ikke sådan, at jeg synes, at der skal tælles med fra '82, hvor jeg startede i den bedste række i Danmark. Det er sådan, det er.

– Man skal også huske, at man jo kan være en rigtig, rigtig dygtig målmand, selv om man ikke holder et clean sheet. I Superligaen – hvor det er registreret – har jeg spillet alle år i Brøndby, der blev mester tre år i træk og havde et stærkt hold, og derfor kommer der jo en en del clean sheets.

– Jesper har også spillet i nogle gode klubber. Han var i FC Nordsjælland, da de var bedst. Og så Midtjylland, der også var et stærkt hold, siger den rolige nordjyde.

Da Mogens Krogh første gang stod i målet i en Superliga-kamp, fandtes internettet ikke. Da han i 2002 spillede sin sidste kamp for Brøndby, var internettet stadig i en spæd start, og Tipsbladets site var kun lige startet op et par år forinden, uden sådan for alvor at have form og indhold.

126 gange har Jesper Hansen også holdt buret rent, og han kan altså tage rekorden for sig selv mandag mod Randers FC. 

– Jeg kender Jesper som en god fyr og en god målmand. Det er en moderne målmand i forhold til, hvis man sammenligner med mig og andre. Det er en anderledes type målmand i dag.

– Der gik jo et gib gennem Brøndby Stadion, når bolden røg tilbage til mig, og jeg skulle flytte mig over for at bruge mit venstre ben. Jeg tror, Jesper er to-fodet, fantastisk på sine udspark og bare dygtig med fødderne. Det kiggede vi ikke så meget på, da jeg var på mit højeste. Der kiggede vi på, om man var god med hænderne, fortæller Mogens Krogh, der også peger på, at han ikke ville kunne have spillet rollen som moderne målmand i dag:

 – Min løbestil var ikke sådan… Lidt større målmænd har en lidt anden løbestil, det gør bare noget med højde og motorik. Jeg synes jo selv, at jeg er en god markspiller, når jeg spiller med drengene, jeg træner nu. Men på det niveau, jeg spillede dengang, kunne jeg ikke være med, hvis jeg var markspiller. Var jeg markspiller, var jeg måske nået til Jyllandsserien, siger Mogens Krogh.

38-årige Jesper Hansen drømmer om nummer 127 – den kan komme i mandagens opgør mod Randers FC. Hansen er en målmand uden store svagheder – det forklarer måske, hvorfor han fortsat kan begå sig på absolut højeste niveau. Foto: Getty Images

Markant udvikling i målmandsspillet
Da Mogens Krogh var med til at indvie Superligaen i 1991, var han i gang med sit sidste halve år i Ikast FS, inden han blev hentet til Brøndby IF. Året efter var han Peter Schmeichels reserve ved EM i 1992.

Efter de år ændrede målmandsspillet sig drastisk – det blev ikke længere tilladt for målmænd at samle bolde op i hænderne, når kuglen kom fra en medspiller.

– Det satte EM 92 en stopper for. Sådan er det jo med målmænd – det er dem, der er udsat for de største regelændringer i tidens løb. Det er vel, fordi de tænker, at de har skuldre, der er brede nok til at bære det, lyder det fra Mogens Krogh.

Den ændring er med til at forklare, hvordan keeperne gik fra at være stærke shotstoppere og gode i feltet, til pludseligt også at skulle kunne begå sig med fødderne som gode markspillere.

Nicolai Larsen er eksempelvis en god sweeper-keeper i Superligaen, og Kasper Schmeichel har også gode udspark og er kendt som en fin målmand med fødderne.

Manuel Neuer, Ederson og Alisson er kendt som de måske bedste målmænd med fødderne på kloden, mens de også har masser af kvaliteter med hænderne.

– Især spillet med fødderne har ændret sig radikalt. Og man kan sige, at i takt med possesion-fodboldens indtog sådan for alvor og hele tankegangen og DBU's satsning på talentudvikling og den måde, man spiller på, blev målmanden en vigtig del af opspillet og spillet.

– Tilbage i tiden brugte vi det ikke i nær samme omfang. Det er noget af det første, man kigger på ved målmænd i dag – om de er gode med fødderne, siger Mogens Krogh, der fortæller, at han mener, at forskellen på målmænd i dag og dengang, han selv spillede, blandt andet er, at der er flere mindre målmænd nu, og at de så har andre kompetencer ved siden af spillet med hænderne

Jesper Hansen er netop en keeper, der har vist sig at mestre både spillet med fødder og hænder. Det er også en af forklaringerne på, at han den dag stadig spiller på højeste niveau. At han har haft en lang og flot karriere. Og at han i en alder af 38 år er en enkelt kamp fra at gå forbi Mogens Krogh.

Inden det sker får den pensionede keeper de sidste ord for nu – dem sender han i øvrigt til Jesper Hansen.

– Det er vel egentlig kun at sige, at det er godt gået, Jesper. Det er et bevis på, at du har haft en god og lang karriere. Nu ser vi, hvornår rekorden bliver slået, men det lykkes for dig, og det er et bevis på, at du har haft en god og lang karriere, slutter Mogens Krogh.