– Jeg var i chok. To uger efter den AGF-kamp bliver de ved. Og så lyver han egentlig. Jeg synes, det er uansvarligt, at en reporter siger, at jeg har sagt noget, som jeg overhovedet ikke har sagt. (…) Det har den konsekvens, at dagen efter måtte jeg ikke træne med holdet. Så blev jeg fyret af træneren, fordi han tror, jeg har sagt noget, jeg ikke har sagt.
Kjartan Finnbogason mener, at TV3 Sports reporter Jon Paghs interview med Vejle-træner Constantin Galca førte til, at Finnbogason i sidste ende måtte forlade klubben. Forklaringen er ifølge angriberen, at Pagh refererede et interview, han havde givet to uger forinden, forkert.
Men den nægter Pagh at tage på sine skuldre.
– Det er et forløb, der intet som helst har med mig at gøre. Så jeg synes, det er useriøst overhovedet at diskutere, om en formulering i mit spørgsmål har noget med Kjartan Finnbogasons afsked med Vejle Boldklub at gøre. Det er useriøst over for mig, og jeg synes også, det er useriøst over for de mennesker, der sidder i Vejle Boldklub, som er en professionel fodboldklub. Og i øvrigt også over for Galca, siger Jon Pagh til tipsbladet.dk.
Sagen, som vi også beskriver her, tog sin begyndelse i første Superliga-runde i denne sæson. Vejle havde netop tabt til AGF, og Kjartan Finnbogason var kommet ind som indskifter, selv om han var topscorer i oprykningssæsonen.
Læs også:Vejle bekræfter kontrakt-samtaler med kantspiller
Efterfølgende sagde han dette i et tv-interview:
– Vi har en ejer i den her klub, som har hentet nogle nye spillere, og de skal have lov til at vise sig frem. Så er det op til mig at vise, at jeg stadig kan. Men vi tabte i dag, og det handler ikke om mig, det handler om holdet, sagde Finnbogason.
Det interview forholdte TV3 Sports Jon Pagh så Vejle-træner Constantin Galca to uger senere med spørgsmålet:
– En af dine spillere sagde efter AGF-kampen, at ejeren vil vise sine spillere frem, og at det derfor er ham, som bestemmer startopstillingen. Er det korrekt? Blander han sig i dit job?
Holder fast
Det er formuleringen af dét spørgsmål, som Kjartan Finnbogason kritiserede i søndags. Jon Pagh medgiver, at der i hans spørgsmål ligger en fortolkning af Finnbogasons ord, men han fastholder, at Galca var udmærket klar over, hvad Finnbogason havde sagt. Og at det dermed ikke var Paghs formulering, der kort efter førte til, at forholdet mellem Finnbogason og VB brød sammen.
– Jeg kan sagtens følge, at formuleringen er min og – går jeg ud fra – nærmest alle andres fortolkning. Jeg har også sagt til ham, at jeg formentlig godt kunne have gjort mere ud af at understrege det. Men det ændrer bare ikke på, at det intet som helst har med hans afsked i Vejle Boldklub at gøre, siger Jon Pagh.
– Jeg må bare henvise til forløbet, som Vejle selv har forklaret. Nemlig at han var på vej ud, og så stiller han sig op og siger det, han gør ovre i Århus. Og Galca var og er fuldstændig klar over, hvad Kjartan Finnbogason har sagt. Jacob Krüger, der er teknisk chef, og Henrik Tønder, der er direktør, har hørt, hvad han har sagt. Det fortæller Krüger også, at de reagerer på.
Se interviewet med Jacob Krüger her:
Selv om Jon Pagh fralægger sit ansvaret for Kjartan Finnbogasons forliste forhold med Vejle Boldklub, tager han beskyldningen om at lyve med ro.
– I mit job accepterer jeg, at man skal have brede nok skuldre til, at en spiller kan finde på at bruge én i, hvad jeg betragter som et spil mod sin tidligere klub. Det har jeg også. Det klarer jeg. Men det er det, jeg anser det for at være, siger han.
– En del af et spil, han har med sin tidligere klub, og der bliver jeg brugt som en brik. Det har jeg brede nok skuldre til at bære.
Læs også:Vejle-boss: Forskel på vores danske og udenlandske spillere
Synes du, det er i orden?
– Nej, det er det principielt ikke. Og det er ikke, fordi jeg synes, det helt uden for diskussion er forkert. Der kan man bare se på selve sagen. Man kan se det, hans egen chef har sagt om sagen. Så selvfølgelig er det ikke det, men det overlever jeg. Det er ikke noget, der forværrer mit forhold til Kjartan Finnbogason, og jeg har også talt med ham, efter jeg interviewede hans træner. Der forsøgte jeg at forklare ham sammenhængen.
Godtog han det?
– Delvist. Han var sur på mig, og jeg havde faktisk virkelig svært ved at forstå hvorfor. Det talte jeg med ham om, og som jeg altid siger over for de kilder, jeg har med at gøre, er man altid velkommen til at komme og spørge ind til det. Jeg er altid villig til at erkende, hvis jeg laver en fejl.
– Lige i det her tilfælde havde jeg lidt svært ved at forstå hans konklusion, men sådan er det. Han har én holdning, og jeg har så en anden.
Jon Paghs chef på TV3 Sport er til gengæld stærkt utilfreds med Canal 9 over, at tv-konkurrenten bragte Finnbogasons beskyldning uden at spørge nok ind til det. Læs mere om den diskussion her.
Læs også:Vejle-boss: Raphael Dwamena har spillet sin sidste kamp
Læs også:Vejle dropper jagt på offensiv forstærkning: For svært at få en ny i form
Læs også:Landskampspause kan få store konsekvenser for Vejle
LIVE
TransferLIVE: Ikon på vej til Lyngby?
OPTAKT
FC København – Lyngby BK
INTERVIEW
FCK-bombe: ‘Det er et chok – et kæmpe chok!’
MEDIE
Skylder FCM millioner: Nu får de hård straf
TIPSBLADET SPECIAL
På vej til FCK: Her er han ligaens konge
EKSKLUSIVT
Historisk transfer: Er han Superligaens nye juvel?
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
NYHEDER
Bundesliga-klub vil kapre Brøndby-handel
EKSKLUSIVT
Afsløring: Bischoff på plads i NEC Nijmegen
Her kan du se de danske hold i Europa
TOPNYHED
Dansk duo trækker overskrifter i Italien
TOPNYHED
I dag er det sidste chance for FC København
TOPNYHED
Spår FCK-fiasko
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
INTERVIEW
Transferkollaps: ‘En stor skuffelse’
RØVEN I KLASKEHØJDE
‘Jeg går linen ud og peger på FC København’
NYHEDER
FCK-stjerne klar til Europa-brag
EKSKLUSIVT
Afsløring: Dansk keeper prøvetræner i Sturm Graz
EKSKLUSIVT
Otte år i Danmark: ‘Går ikke efter pengene mere’
EKSKLUSIVT Afsløring: FCM tæt på køb af Dortmund-spiller
EKSKLUSIVT
Afsløring: Brasiliansk U17-VM-vinder til Danmark
KARAKTERER
Frygteligt! ‘CV’ er pisket til transfers
EKSKLUSIVT
Afsløring: FC København nærmer sig køb af Sørensen
MEDIE
Kasper Høgh jagtes af storklub – spår spotpris
EKSKLUSIVT
Afsløring: Vender hjem til dansk fodbold
MEDIE
De har genoptaget dialogen med Mathias Jensen
MEDIE
På blokken i FC København: Nu er der faldet bud
OPTAKT
Randers FC – Silkeborg IF
NYHEDER
Beijmo med kontant AGF-udmelding
TOPNYHED
Slipper for stjerne
TIPSBLADET SPECIAL Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen
MEDIE
Neestrup og co. vil have tidligere FCK’er
TRANSFER
OB henter forsvarstalent i Brøndby
TRANSFER
‘De har haft det værste transfervindue’
RØVEN I KLASKEHØJDE
