Kjartan Finnbogason var hovedpersonen, da AC Horsens mødte Vejle Boldklub i søndags. Både med sit mål i kampen og med sit 15 minutter lange tv-interview i optakten.
I interviewet kom angriberen vidt omkring, og afskeden med netop VB fyldte meget. Undervejs beskyldte Finnbogason journalisten Jon Pagh for at være skyld i, at han endte med at forlade Vejle, men den beskyldning er faldet Paghs arbejdsgiver, TV3 Sport, for brystet.
– Det har ledelsen i Vejle allerede svaret på. Det forholder sig ikke sådan. Og det ville i øvrigt være fuldstændig vanvittigt, hvis det gjorde. Det er helt fair, at Kjartan er skuffet over sin skæbne, og han må gerne kritisere os, men nogen omkring ham kunne med fordel bringe ham ud af vildfarelsen om, at det er Jons interview med Galca, som er skyld i skæbnen, lyder det fra sportschef Kim Mikkelsen til tipsbladet.dk.
Indslaget i søndags med Finnbogason blev sendt på Canal 9, som bragte to episoder op. Først et interview, som Finnbogason gav som VB-spiller efter første spillerunde, da han havde været indskifter, selv om han var topscorer i seneste sæson.
– Vi har en ejer i den her klub, som har hentet nogle nye spillere, og de skal have lov til at vise sig frem. Så er det op til mig at vise, at jeg stadig kan. Men vi tabte i dag, og det handler ikke om mig, det handler om holdet, sagde Finnbogason.
Det interview forholdte TV3 Sports Jon Pagh så Vejle-træner Constantin Galca to uger senere med spørgsmålet:
– En af dine spillere sagde efter AGF-kampen, at ejeren vil vise sine spillere frem, og at det derfor er ham, som bestemmer startopstillingen. Er det korrekt? Blander han sig i dit job?
Det er formuleringen af det spørgsmål, som Kjartan Finnbogason kritiserede i søndags.
– Jeg var i chok. To uger efter den AGF-kamp bliver de ved. Og så lyver han egentlig. Jeg synes, det er uansvarligt, at en reporter siger, at jeg har sagt noget, som jeg overhovedet ikke har sagt. (…) Det har den konsekvens, at dagen efter måtte jeg ikke træne med holdet. Så blev jeg fyret af træneren, fordi han tror, jeg har sagt noget, jeg ikke har sagt.
Mangler “oplagte” spørgsmål
Derefter udlægger Finnbogason forløbet set fra sit synspunkt, der fører til, at han får ophævet kontrakten med Vejle Boldklub, kort før transfervinduet lukkede. Men beskyldningen om, at det var interviewet på TV3 Sport, der satte den proces i gang, køber Kim Mikkelsen ikke.
– Vi synes, at indholdet i Jons referering er fuldstændig inden for skiven, og at selve indholdet af Kjartans oprindelige interview er loyalt refereret. Men selvfølgelig er der lagt en helt rimelig tolkning af det oprindelige udsagn fra Kjartan oveni fra Jon Paghs side.
Læs også:Før mødet med ærkerivalerne: Det var træls, det skulle ende på den måde
Kjartan var også ude at trække lidt i land. Burde I have taget det forbehold i jeres dækning og spørgsmål til Galca?
– Jeg kan forstå på Vejle, at de allerede dagen efter interviewet i Århus agerede overfor Kjartan på baggrund af hans udtalelser. Så jeg synes ikke, det giver mening at lege, at det er første gang, Galca hører om sagen, da Jon interviewer ham. Det er simpelthen en forkert præmis. Galca er fuldstændig oplyst om baggrunden, da Jon interviewer ham.
I interviewet med Kjartan Finnbogason sætter Canal 9 hans udtalelse og Jon Paghs spørgsmål op. Er det ikke fair nok at lade seerne afgøre med sig selv, hvad de synes om sagen ud fra det?
– Canal 9 må lave, hvad de vil. Det, der er ufin journalistik, er, at journalisten kommer bevæbnet til tænderne med en vinkel og er så forhippet på at gennemføre den vinkel, at han glemmer at stille oplagte spørgsmål til Finnbogason, som eksempelvis: Tror du virkelig selv på, at det er måden, hvorpå Jon Pagh refererer Kjartan overfor Galca, der er skyld i, at du er fortid i Vejle?
Ville I selv have gjort det anderledes?
– Kjartan har allerede talt med Jon Pagh om sagen for et stykke tid siden. Men vi ville i hvert fald have stillet nogen kritiske spørgsmål til Kjartan. Jeg tror kun, at det er Kjartan selv og Canal 9’s journalist, der tror på, at Kjartan er fortid i Vejle på grund af Jons interview med Galca.
Læs her, hvordan reporteren, Jon Pagh, oplevede det at blive beskyldt for at lyve af Finnbogason.
“En vigtig og væsentlig historie”
Hos Discovery Networks, som altså blandt andet råder over Canal 9, forsvarer ledende redaktionschef Søren Klæstrup indslaget.
Burde I have udfordret Kjartan Finnbogasons påstand om, at Jon Paghs Galca-interview førte til, at han ikke måtte træne med holdet og i sidste ende hans klubskifte, noget mere?
– Vi er altid selvkritiske og kigger løbende på, hvordan vi kan blive endnu bedre i vores journalistiske arbejde, og et af vores fokusområder går på at få stillet de korrekte spørgsmål til kilderne. Præcis samme tilgang tænker jeg også, TV3 har til deres journalistik.
– Som alle andre uger har vi i denne kigget på, om vi var skarpe nok hele vejen rundt på vores Superliga-produktioner, det gælder også Kjartan Finnbogason-historien. Kunne vi have udfordret ham lidt mere undervejs? Ja, det kunne vi nok godt. Ændrer det ved historiens substans eller relevans? Nej, det gør det selvfølgelig ikke.
Kim Mikkelsen mener, at I var ”så forhippet på at gennemføre den vinkel”, at I ikke stillede det, han kalder oplagte spørgsmål til Finnbogason. Var I det?
Læs også:Bedst og værst: Kjartan Finnbogason fik hævn
– Det er jeg ikke enig i. Vi havde kun ét ønske med det interview, og det var at levere Finnbogasons fortælling på en nuanceret facon. Derfor er det også relativt langt, og han kommer undervejs i interviewet ind på mange forskellige omstændigheder, der i sidste ende førte til afskeden med Vejle.
– En del af Kjartan Finnbogasons historie involverer så TV3, det kan vi jo ikke ændre på, og vi kommer aldrig til at censurere en kilde, fordi han siger noget, der kan føles ubekvemt for andre parter. Det er en vigtig og væsentlig historie, som vi naturligvis står ved.
Kun svar på mail
TV3 Sport fik dagen før Canal 9-indslaget mulighed for at kommentere Kjartan Finnbogasons påstand. De så ifølge Kim Mikkelsen ikke “noget formål i at kommentere på sagen, eftersom alt er lagt frem, og de, som ønsker at se de relevante interviews, selv kan se dem.”
Mikkelsen har afvist at stille op til mundtligt interview til denne artikel, og hans svar er således afgivet skriftligt.
Det her er blandt andet en diskussion om interviews og journalistik, men I holder jer som medie til skriftlige svar. Hvorfor det?
– Når vores konkurrenter vælger at lave en i vores optik tynd historie, hvor de hænger en af mine medarbejdere ud, så vil jeg gerne være så præcis som muligt i mine formuleringer i mit svar. Det betyder naturligvis noget for os, når nogen vælger at hænge en kollega ud, så jeg tager det ret alvorligt. Jeg har givet dig mulighed for at stille opfølgende spørgsmål, og har du flere, så svarer jeg også gerne på dem.
Også Søren Klæstrup svarer skriftligt. Han begrunder det ligeledes med, at det er vigtigt, at svarene er præcise.
Se hele Canal 9’s indslag med Kjartan Finnbogason i videoen i toppen af denne artikel.
Kanalens efterfølgende interview med Vejles tekniske chef, Jacob Krüger, kan ses herunder. I det siger han blandt andet, at han ikke kan genkende Finnbogasons udlægning af forløbet.
Læs også:Finnbogason gider ikke løse tilbagevendende problem
Læs også:Horsens-angriber er sikker på Vejle-overlevelse
Læs også:Et år uden fodbold: Vejle-profil er på et tog mod noget større
LIVE
TransferLIVE: Præsenterer tidl. Superliga-profil
TOPNYHED
Ekspert fatter intet af Amin Chiakhas klausul
INTERVIEW
Tidl. FCK-komet blomster igen efter sandt helvede
NYHEDER
Svinedyr Brøndby-profil kan være fortid
TOPNYHED
Ekstraregning på 441.942,58 kroner
EKSKLUSIVT
Afsløring: Adam Daghim til lægetjek i kæmpe handel
MEDIE
FCK meldes på jagt efter landsholdsspiller
INTERVIEW
BIF-træner afbryder interview: Skal ingen steder!
LIVE
Superliga-LIVE: Så længe er FCM-stjerne ude
TIPSBLADETS DOM
Han er ved at vokse sig for stor til Superligaen
EKSKLUSIVT
Afsløring: Randers enig med Swansea i stor handel
MEDIE
Eriksen spottet – nu er der nyt
TIPSBLADET SPECIAL
Farzam: Nørgaard er Brøndbys vigtigste signing
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
TOPNYHED
Stor ændring i AGF?
OPTAKT
Brøndby IF – Viborg FF
AVIS
Så meget overbød Brøndby rivalerne for Hyseni
TRANSFER
Tidl. BIF-spiller Bertram Kvist tæt på chokskifte
MEDIE
Kæmpe transfer under opsejling
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
OPTAKT
FC Midtjylland – AC Horsens
NYHEDER
Ordet “bestikkelse” blev brugt
EKSKLUSIVT
Afsløring: Tidligere FCK-talent hjem til Danmark
EKSKLUSIVT
Afsløring: Målmaskine færdig i AaB
EKSKLUSIVT
Ingen klausul i FC København-aftale
FANKLUBBEN
Han er en Superliga-stjerne in spe
MEDIE
Christian Nørgaard tæt på skifte
NYHEDER
Drama efter FCK-skifte: Tager vild drejning
OPTAKT
Silkeborg IF – FC København
EKSKLUSIVT
Transferkaos i FCK: Han må bide sig selv i tungen
NYHEDER
Dansker scorer mod Barcelona
EKSKLUSIVT
‘Det ville være en katastrofe af rang’
FANKLUBBEN Nu er det slut med undskyldninger i FC Midtjylland
OPTAKT
FC Nordsjælland – Randers FC
INTERVIEW
