Superliga: Talentholdet – 2. runde

I samarbejde med eye4TALENT sætter Tipsbladet fokus på nogle af de mest spændende unge spillere i Superligaen.



Der var igen i anden Superliga-runde mange unge spillere på banen. Og netop de unge vil eye4TALENT og Tipsbladet have fokus på i denne sæson. Vi vil efter hver runde sætte Ugens Talenthold, der består af spillere under 23 år, hvilket vil sige, at de skal værefødt i 1990 eller senere.

Eye4TALENT er et scouting- og analysesystem, der identificerer, vurderer og screener spillere baseret på særlige kriterier. På den måde vil Tipsbladet i samarbejde med eye4TALENT finde ugens bedste spillere under 23 år og sætte dem op i en opstilling samt sætte fokus på rundens bedste spiller under 23 år. 

Nedenstående følger eye4TALENT og Tipsbladets Talenthold for 2. runde i en formation inkl. en 12’er position (4-3-3 plus 1) for at sikre plads til både en offensiv og en defensiv midtbanespiller. Der er således både en 6’er og en 10’er på holdet, der tæller i alt 12 spillere.

Talentholdet – 2. runde i Superligaen 2013/14*:

*
Indholdet herunder kan ikke ses på Tipsbladets App








Farveforklaring:
Rød: Under 3 i karaktersnit
Gul: Mellem 3 og 4 i karaktersnit
Grøn: Over 4 i karaktersnit

Vurderingen er lavet ud fra følgende værdier:

Præstation: 1 – 5
1=Dårlig men med potentiale 
5=Exceptionel og kampafgørende

Potentiale: 1 – 5 

Spilforståelse: 1 – 5

Anvendt Teknik: 1 – 5

Anbefaling: 
A: Udviklingsspiller
B: Profil/U21 Landshold
C: A-Landsholdsaktuel

Forklaringer på valget af de spillere, der ikke har givet sig selv:

Højre stopper: Bjørn Paulsen
Pakker fuldstændig Simon Makienok ind og viser mere og mere potentiale til at klare skiftet fra angriber til stopper, hvor hans store fysik og vilje kommer bedst til udtryk.

Venstre stopper: Erik Sviatchenko
Rundens spiller. Der er derfor lavet en fuld scoutrapport på ham længere nede på siden.

Venstre Back: Jacob Ahlmann
Spiller overfor måske Superligaens bedste højre kant i form af Ankersen-brøderne. Placerer sig fornuftigt i situationer og holder dem nede på et ikke skræmmende niveau.

Defensiv midt: Lukas Lerager
Spiller venstre kant i kampen, men viser gode evner til at kunne spille en mere centralt placeret position, med stor styrke i duelspil og slår nogle skarpe afleveringer. Vurderes til at være bedre til at forsvare en bagkæde end de andre centrale midtbanespillere, der har spillet i denne runde (Thomas Delaney, Lasse Petry og AC)

Offensiv midt: Martin Braithwaite
Er pt. superligaens bedste angriber med den store bevægelse og tekniske evner han udviser blandt andet med en flot detalje til 1-0 målet. Hvor han netop kommer i et godt timet dybdeløb, der spiller førsteangriberen op til en chance. Har teknisk meget store evner i mellemrummet og bliver tit retvendt samt tager mange løb og er dermed meget kreativ.

Angriber/Spids: Baskhim Kadrii
Har klart flest offensive evner, og skal bruge sine kræfter og ærgerrighed her. Spiller i kampen både som venstre kant og angriber i 4-4-2, hvor han scorer et mål. Viser flere gange potentialet og sans for mål. Arbejder hårdt og kan godt evne at fastholde bolde under pres samt indgå i hurtige kombinationer. Derudover er han en okay dribler, men ikke vurderet stærk nok til en kant i denne kamp.

Rundens U/23-spiller
Eye4Talent har også udarbejdet en scouting-report på denne rundes bedste spiller under 23 år. I Superligaens anden runde blev det FC Midtjyllands Erik Sviatchenko.





Hovedspil:
Rigtig stærk i hovedspillet dels på grund af fysik, springstyrke og timing i sine dueller. Godt træf på bolden og får både fart og længde i sine aktioner. Rammer oftest også den påtænkte spiller i defensive aktioner, hvormed bolden ikke blot samles op af modstanderen. Vælger desuden fint mellem clearinger og afleveringer, når muligheden og overskudet er der til det. Taber et par dueller til Olof Mellberg på standarder i 2. halvleg.

Springstyrke:
Enorm springstyrke og med rigtig god timing. Overspringer ved flere lejligheder sine direkte modstandere på nogenlunde samme højde (185), men i situationer hvor modstandere kommer ind på kroppen af ham, bliver det en mere jævn duel. Disse vinder han dog de fleste af med stor overbevisning. Bliver ikke decideret matchet i kampen med hovedspilsstærke angribere.

Dueller:
Meget, meget stærk i duelspillet og vinder i denne kamp mange afgørende dueller mod både hovedstødsstærke stoppere og meget bevægelige angribere.

Placeringsevne:
Rigtig gode placeringer i feltet, der placerer ham i gunstige positioner til at vinde dueller og clearinger samt undgå løb i ryggen. Får placeret sig ud af flere gode dybdeløb fra angribende midtbanespillere, hvor egen midtbane ikke har fulgt løbet. Gode beslutninger om at følge løb fra angribere og blive og holde linjen. Vinder flere dueller og bryder bolde hvor han bryder kæden og følger angriberen.

Afleveringer:
Spiller flest simple bolde til nærmeste mand på midten eller back, men kan også spille afleveringer der går længere, blandt andet to diagonaler der slås med venstrebenet på modsatte kant, der begge rammer.

Beslutsomhed:
Udviser stor beslutsomhed i valg af situationer, og følger sine valg så han ikke kommer på mellemhånd og bliver overløbet eller overspillet. På standarder defensivt er han afgørende og en nøglespiller i denne kamp, og får ikke mange offensive aktioner.

Lederevner:
Afgørende for bagkæden og er en stor støtte for sin yngre makker Patrick Banggaard Jensen 1994. Bliver dog trykket for meget bagud i slutninger af 2. halvleg hvor FCK ligger et stort pres, med en stopper fremme, og anfører Kristian Bak er taget ud.

eye4TALENT har leveret analysen. eye4TALENT er et dansk cloud-baseret scouting- og analysesystem – overkommeligt for alle. Systemet giver mulighed for at scoute og analysere specifikt ud fra selvdefinerede kriterier, og er udviklet til sportsklubber og forbund. Systemet baserer sig på en App til IPhone og iPad, samt en internetkonto, hvor data administreres.






TransferLIVE: Real Madrid-profil løsrevet




LIVE

VM-LIVE: Norge skifter det hele og fransk parade

Ny FC København-profil? ‘Alle vil spille med ham!’

FCK-skifte kollapsede – nu er han kontraktløs

Afsløring: Bombe – FCM tæt på Rasmus ‘NK’

Bo Henriksen i chok: Det er en skandale!

Monstertransfer: Her er hans kongeløn

Lægetjek bestået – kan smadre transferrekorden

Afsløring: Oprykkere forhandler om svensk profil



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

VM-brag i vente: Sådan er 1/16-finalerne lige nu

FC København jagter Romane Amane

Åben for skifte: ‘Kan virkelig godt lide Danmark’

Bech: ‘Derfor er porten sparket op’



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Afsløring: Superliga-nedrykker henter topscorer

Supercomputer: Her er VM-finalen

Dansker skifter til tysk traditionsklub

‘Vi har et spændende transfervindue foran os’

FCK bekræfter salg: ‘Et ønske fra alle parter’



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

På vej til Danmark: ‘Jeg har ventet længe’

Av, av! Sverige får monstersvær vej til VM-finalen

“Kalle” Johnsson hylder dansk kæmpetransfer 

Afsløring: Lyngby henter Mads Emil Larsen

Medier i chok: ‘Er han historiens dårligste?’

Klar besked til Haaland: Jeg er ligeglad

Stjerne opfordrer til mere dommerbrok ved VM

Afsløring: Viborg afviser kæmpe Bundesliga-bud

FC København-boss i fremskredne forhandlinger

Panama – England

De er enige med Mathias Jensen

‘Det SKAL give stjernespillere til FCK’



EKSKLUSIVT

David Nielsen: Han kan blive en gud til evig tid! 

Afslører danskers pris – så meget vil OB få

Bo Henriksen: Det er en katastrofe